Hvor skal man spise i Torremolinos?

I La Carihuela, det gamle fiskerkvarter mod vest. Der ligger den tætteste samling af gode fiskerestauranter på hele Costa del Sol, og du kan gå fra den ene til den næste langs strandpromenaden. Inde i byen omkring Calle San Miguel er udvalget bredere og mere internationalt, men også mere turistrettet — gå et par gader væk fra gågaden, så falder priserne.

Sardiner spiddet på et rørspyd og stegt skråt over gløder i en gammel båd fyldt med sand. Teknikken stammer fra 1800-tallet, hvor fiskerne på denne kyst spiste det, der var tilbage, når dagens fangst var solgt. Et spyd koster typisk under ti euro. Sardinen har mest fedt og mest smag i månederne uden R — maj til august.

Hvad skal man spise i La Carihuela?

Pescaíto frito, den friturestegte fisk kvarteret er kendt for, og espeto de sardinas fra gløderne. Dertil fritura malagueña, den blandede fisketallerken; boquerones, ansjoser friturestegte eller marinerede i eddike; coquinas, små hjertemuslinger dampet med hvidløg; og concha fina, den store lokale musling, der spises rå med citron.

Er det dyrt at spise i Torremolinos?

Nej, sammenlignet med resten af kysten. En tapa ligger typisk på 3-6 euro, en ración til deling på 10-16 euro, og menú del día på hverdage på 10-15 euro. La Carihuela er dyrere end resten af byen, fordi råvarekvaliteten er højere, men stadig billigere end havnefronten i Marbella eller Puerto Banús.

Hvad er menú del día?

En fast frokostmenu på hverdage med typisk forret, hovedret, brød og en drikkevare — ofte også dessert eller kaffe — for omkring 10-15 euro. Den står på en tavle ved døren og ikke på hjemmesiden, den skifter hver dag, og den serveres kun i frokosttiden mandag til fredag. Det er ofte det, køkkenet er bedst til.

Hvornår spiser man i Spanien?

Senere end i Danmark, og det er den hyppigste grund til en skuffende aften. Frokost serveres fra cirka 13.30 til 16, aftensmad fra omkring 20.30 — spanierne selv kommer typisk mellem 21 og 22.30. Sætter du dig klokken 18.30, sidder du enten alene eller på et sted, der lever af turister. Vil du spise tidligt, så vælg en tapasbar.

Hvordan undgår jeg turistfælder i Torremolinos?

Gå videre, hvis kortet har fotos af maden, er lamineret på seks-otte sprog, eller hvis der står en medarbejder på fortovet og inviterer folk ind. Andre advarselstegn: paella markedsført om aftenen, varm mad serveret klokken 17-19 hvor spanske køkkener holder lukket, sangria i kande som fast tilbud, og ingen spanske gæster klokken 22 en lørdag. Gode tegn er dagens ret på en tavle ved døren, et kort kort med få retter og menú del día på hverdage.

Skal jeg bestille sangria i Spanien?

Spanierne gør det næsten aldrig. De drikker tinto de verano — rødvin med citronsodavand — til omkring en tredjedel af prisen. En kande sangria på en turiststrækning er typisk billig vin med saftkoncentrat solgt til mange gange indkøbsprisen. Bestil et tinto de verano i stedet.

Er postevand gratis på restauranter i Spanien?

Ja, det er en ret. Efter Ley 7/2022 skal alle spisesteder i Spanien tilbyde gratis vand fra hanen til gæster, der bestiller mad eller drikke. De må tage betaling for filtreret vand på flaske, men ikke for almindeligt postevand og ikke for at servere det. Bed om agua del grifo.

Må en restaurant tage ekstra for at sidde udenfor?

Kun hvis det står i kortet eller prislisten, før du bestiller. Terrassetillæg er lovligt, når prisen er oplyst på forhånd, men det er ulovligt at lægge det på som en linje på regningen bagefter. Junta de Andalucía har desuden slået fast, at et særskilt gebyr for cubierto eller servicio er ulovligt — og det samme gælder gebyr for at reservere bord.

Hvad er Torremolinos kendt for?

For at være den by, der startede charterturismen i Spanien i 1950'erne og 60'erne, for La Carihuela, det gamle fiskerkvarter med kystens bedste fiskerestauranter, for sine syv kilometer strand — og for at være et af Europas ældste og største samlingspunkter for LGBTQIA+-rejsende.

Hvorfor er Torremolinos kendt som LGBTQIA+-destination?

Byen har været samlingspunkt siden slutningen af 1950'erne og er dermed ældre som destination end pride-bevægelsen selv. I 1962 åbnede Tony's Bar i Pasaje Begoña som det første åbent homovenlige værtshus i Spanien, og under Franco-regimet var byen et af de få steder i landet, hvor man kunne mødes åbent. I 1971 ryddede politiet passagen og anholdt hundredvis — en begivenhed, der i dag omtales som Spaniens Stonewall. Pasaje Begoña er siden anerkendt som mindested.

Hvornår er der pride i Torremolinos?

I den første uge af juni. Byens pride trækker op mod 30.000 mennesker med udstillinger, film, koncerter og et optog. Det er årets travleste uge i byen, så book bord og overnatning i god tid, hvis du kommer da.

Skal man reservere bord i Torremolinos?

I La Carihuela fredag og lørdag aften, ja — de kendte fiskerestauranter er fulde. Det samme gælder hele juli og august og pride-ugen i juni. Mange tager kun imod reservationer telefonisk eller via egen hjemmeside frem for gennem bookingportaler. Til chiringuitoer og tapasbarer reserverer man normalt ikke.

Hvornår er det bedst at rejse til Torremolinos?

Maj, september og oktober. Der er varmt nok til stranden, plads ved bordene og priser under højsæsonens. Juli og august er dyrest og mest fyldt. Vil du spise espeto, skal det være mellem maj og august, hvor sardinen har mest smag.

Restauranter i Torremolinos

137 steder fundet

Kender du en restaurant, vi mangler?

Foreslå en restaurant i Torremolinos

Vi skriver selv teksterne og besøger ikke stederne på bestilling — men vi vil gerne vide, hvad vi har overset.

I La Carihuela ligger chiringuitoerne på række langs strandpromenaden, og det er stadig fisken, der bærer kvarteret. De første fiskerestauranter åbnede i begyndelsen af 1960'erne, da her lå en flåde på omkring fyrre både — og familierne bag flere af dem laver stadig mad på samme adresse.

Torremolinos er tolv minutter fra lufthavnen med tog og har både kystens mest velansete fiskekvarter og et af Europas ældste LGBTQIA+-miljøer. Vi har samlet byens restauranter med ratings, priser og kort. Længere nede står det, listen ikke kan fortælle: hvad de tre kvarterer koster, hvornår man spiser, og hvilke poster på regningen der er ulovlige.

Torremolinos var en fiskerlandsby, indtil turismen ramte den i 1950'erne, og byen har aldrig helt lagt de to lag fra sig. Det ene er stranden, hotellerne og barerne. Det andet er La Carihuela, hvor man stadig spiser den fisk, kvarteret levede af, før nogen havde hørt om charterferie.

Sådan spiser du godt i Torremolinos

Svaret er kortere her end i de fleste andre byer på kysten: tag til La Carihuela. Det gamle fiskerkvarter mod vest har den tætteste samling af gode fiskerestauranter på hele Costa del Sol, og du kan gå fra den ene til den næste langs strandpromenaden.

Det, du skal bestille, er pescaíto frito — friturestegt fisk — og espeto. Espeto de sardinas er sardiner spiddet på et rørspyd og stegt skråt over gløder i en gammel båd fyldt med sand. Teknikken stammer fra 1800-tallet, hvor fiskerne her på kysten spiste det, der var tilbage, når dagens fangst var solgt. I dag er den kystens mest kendte ret, og et spyd koster typisk under ti euro. Sardinen har mest fedt og mest smag i månederne uden R, altså maj til august.

Ud over det: fritura malagueña, den blandede fisketallerken med små fisk, blæksprutte og ansjoser. Boquerones, ansjoser enten friturestegte eller marinerede i eddike. Coquinas, små hjertemuslinger dampet med hvidløg. Og concha fina, den store lokale musling, som spises rå med citron.

Menú del día er den bedste hverdagsøkonomi: en fast frokostmenu på hverdage med forret, hovedret, brød og drikkevare, typisk 10-15 euro. Den står på en tavle ved døren og skifter hver dag, fordi den bygger på morgenens indkøb.

Inde i selve byen, omkring Calle San Miguel og Plaza Costa del Sol, er udvalget bredere og mere internationalt, men også mere turistrettet. Gå et par gader væk fra gågaden, så falder priserne mærkbart.

La Carihuela — kvarteret, der stadig lever af havet

La Carihuela er af arabisk oprindelse og lå længe uden for byen. Beboerne levede udelukkende af det, Middelhavet gav dem, først og fremmest sardiner, og kvarteret havde på sit højeste en flåde på omkring fyrre både.

Da den internationale turisme ramte i midten af 1900-tallet, ændrede alt sig. Hotellerne Pez Espada, Tres Carabelas, Montemar og Carihuela Palace er fra den periode, og de står der endnu. Det samme gør flere af de første fiskerestauranter: Casa Antonio åbnede på Plaza del Remo i 1961, Casa Juan kom til i 1963, og de var blandt de første i kvarteret.

I dag kalder man strækningen chiringuitoernes gyldne mil. Det er stadig fisken, der bærer den, og det er stadig familier, der driver de fleste steder. Prisniveauet er højere end i en landsby inde i landet, men lavere end på havnefronten i Marbella — og kvaliteten er gennemgående høj, netop fordi kvarteret har spaniere som stamkunder.

Et godt chiringuito kender du på båden med sandet og gløderne foran indgangen, og på at der står en espetero ved den. Det er et fag, og der er stor forskel på, hvor godt det udføres.

Byen med et af Europas ældste LGBTQIA+-miljøer

Torremolinos har været et samlingspunkt for homoseksuelle rejsende siden slutningen af 1950'erne, og byen er dermed ældre som destination end selve pride-bevægelsen.

I 1962 åbnede Tony's Bar i Pasaje Begoña ved siden af La Nogalera-passagen — det første åbent homovenlige værtshus i Spanien. Under Franco-regimet var Torremolinos et af de få steder i landet, hvor man kunne mødes åbent. I 1971 ryddede politiet barerne i passagen og anholdt hundredvis af mennesker, en begivenhed der i dag omtales som Spaniens Stonewall. Pasaje Begoña er siden anerkendt som mindested for den spanske LGBTQIA+-bevægelses begyndelse.

I dag ligger miljøets tyngdepunkt fortsat i La Nogalera, et fleretagers passagekompleks i den gamle bydel med en af Spaniens tætteste samlinger af barer og klubber inden for ét område. Byens pride afholdes i den første uge af juni og trækker op mod 30.000 mennesker med udstillinger, film, koncerter og optog.

For spisestederne betyder det, at Torremolinos har et bredere og mere internationalt udvalg end en by på dens størrelse ellers ville have, og at området omkring La Nogalera har byens længste åbningstider. Det betyder også, at pride-ugen i juni er en af årets travleste — book bord, hvis du kommer da.

Turistfælder: kendetegnene og dine rettigheder

Torremolinos har været charterby i tres år, og det har både givet byen dens bedste og dens værste spisesteder. Du behøver ikke kende dem enkeltvis — kendetegnene kan ses fra fortovet, og de holder, selv om et sted skifter navn.

Gå videre, hvis kortet har fotos af maden, for det er næsten altid halvfabrikata. Hvis kortet er lamineret og oversat til seks-otte sprog. Hvis der står en medarbejder ude på fortovet og inviterer folk ind; gode steder har ikke brug for det. Hvis paella markedsføres om aftenen, for risretter er frokostmad i Andalusien. Hvis der serveres varm mad klokken 17-19, hvor spanske køkkener holder lukket. Hvis sangria i kande står som fast tilbud. Hvis der ikke sidder en eneste spanier klokken 22 en lørdag aften. Og hvis der hænger anmelderklistermærker på ruden uden årstal.

De gode tegn er lige så synlige: dagens ret skrevet på en tavle ved døren, fordi råvarerne skifter. Et kort kort med få retter. Menú del día på hverdage — ikke menú turístico. Og spanske gæster i spansk spisetid.

Dine rettigheder som gæst er værd at kende:

Gratis postevand er en ret. Efter Ley 7/2022 skal alle spisesteder i Spanien tilbyde gratis vand fra hanen til gæster, der bestiller noget. De må tage betaling for filtreret vand på flaske, men ikke for almindeligt postevand. Bed om agua del grifo.

Priserne skal være offentligt fremme på kort, liste eller tavle, og de skal være inklusive moms. Det gælder også kiloprisen på fisk, hvis du bestiller efter vægt.

Terrassetillæg er kun lovligt, hvis det står i kortet, før du bestiller — ikke som en linje på regningen bagefter. Et særskilt gebyr for cubierto eller servicio er ulovligt i Andalusien, og det samme gælder gebyr for at reservere bord.

Brød og oliven, der stilles på bordet uspurgt, må kun koste noget, hvis prisen står i kortet. Det er helt normalt at sende det tilbage eller spørge til prisen med det samme. Ser regningen forkert ud, kan du bede om den specificeret, og alle spisesteder skal på forlangende udlevere klageformularer, hojas de reclamaciones.

Kvartererne og hvad de koster

La Carihuela mod vest er fiskekvarteret og byens gastronomiske tyngdepunkt. Højere priser end resten af byen, men også den bedste råvarekvalitet.

Centrum omkring Calle San Miguel, Plaza Costa del Sol og La Nogalera har det bredeste udvalg, de længste åbningstider og de fleste turistpriser. Gå to gader væk fra gågaden, og billedet ændrer sig.

El Bajondillo og Playamar under klinten har strandrestauranter og chiringuitoer i mellemprisklassen, tæt på hotellerne.

Los Álamos mod øst er den roligste ende med færre, men mere lokale steder, og det er også der, byens strandklubber ligger.

Toget — tolv minutter fra lufthavnen

Torremolinos ligger på Cercanías-linje C1 mellem Málaga Centro Alameda og Fuengirola, og turen fra lufthavnen tager omkring et kvarter. Der er afgang cirka hvert 20. minut, og billetten koster et par euro. Byen har to stationer, Torremolinos og Montemar-Playamar, og fra begge kan du gå til stranden.

Det gør Torremolinos til en af de nemmeste byer på kysten at komme til uden bil — og det gør det også nemt at spise i en anden by. Málaga ligger cirka tyve minutter væk med samme tog.

Inde i byen kan du gå det meste. Fra centrum ned til La Carihuela er der en god halv times gang langs vandet eller få minutter i bus eller taxa. Parkering i centrum er zona azul med betaling i automat.

Sæson, spisetider og reservation

Spisetiderne er den hyppigste grund til en skuffende aften. Frokost serveres fra cirka 13.30 til 16, aftensmaden fra omkring 20.30, og spanierne selv kommer typisk mellem 21 og 22.30. Sætter du dig klokken 18.30, sidder du enten alene eller på et sted, der udelukkende lever af turister. Vil du spise tidligt, så vælg en tapasbar — de serverer hele eftermiddagen.

Juli og august er dyrest og mest fyldt, og pride-ugen i begyndelsen af juni er byens travleste. Maj, september og oktober er de bedste madmåneder: åbent overalt, plads ved bordene og lavere priser. Om vinteren holder en del strandsteder lukket eller går ned i weekendåbning, mens La Carihuela og centrum har åbent hele året.

Reserver i La Carihuela fredag og lørdag aften — de kendte fiskerestauranter er fulde. Mange tager kun imod reservationer telefonisk eller via egen hjemmeside frem for gennem bookingportaler. Til chiringuitoer og tapasbarer reserverer man normalt ikke.

Drikkepenge er ikke en stærk tradition i Spanien, og servicen er indregnet i prisen. Det almindelige er at runde op eller lade småpengene ligge. Fem til ti procent opfattes som generøst.

Skal du bo tæt på det hele, har vi samlet hotellerne i Torremolinos og byens strande med samme ratings og kort.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor skal man spise i Torremolinos?: I La Carihuela, det gamle fiskerkvarter mod vest. Der ligger den tætteste samling af gode fiskerestauranter på hele Costa del Sol, og du kan gå fra den ene til den næste langs strandpromenaden. Inde i byen omkring Calle San Miguel er udvalget bredere og mere internationalt, men også mere turistrettet — gå et par gader væk fra gågaden, så falder priserne.
Hvad er en espeto?: Sardiner spiddet på et rørspyd og stegt skråt over gløder i en gammel båd fyldt med sand. Teknikken stammer fra 1800-tallet, hvor fiskerne på denne kyst spiste det, der var tilbage, når dagens fangst var solgt. Et spyd koster typisk under ti euro. Sardinen har mest fedt og mest smag i månederne uden R — maj til august.
Hvad skal man spise i La Carihuela?: Pescaíto frito, den friturestegte fisk kvarteret er kendt for, og espeto de sardinas fra gløderne. Dertil fritura malagueña, den blandede fisketallerken; boquerones, ansjoser friturestegte eller marinerede i eddike; coquinas, små hjertemuslinger dampet med hvidløg; og concha fina, den store lokale musling, der spises rå med citron.
Er det dyrt at spise i Torremolinos?: Nej, sammenlignet med resten af kysten. En tapa ligger typisk på 3-6 euro, en ración til deling på 10-16 euro, og menú del día på hverdage på 10-15 euro. La Carihuela er dyrere end resten af byen, fordi råvarekvaliteten er højere, men stadig billigere end havnefronten i Marbella eller Puerto Banús.
Hvad er menú del día?: En fast frokostmenu på hverdage med typisk forret, hovedret, brød og en drikkevare — ofte også dessert eller kaffe — for omkring 10-15 euro. Den står på en tavle ved døren og ikke på hjemmesiden, den skifter hver dag, og den serveres kun i frokosttiden mandag til fredag. Det er ofte det, køkkenet er bedst til.
Hvornår spiser man i Spanien?: Senere end i Danmark, og det er den hyppigste grund til en skuffende aften. Frokost serveres fra cirka 13.30 til 16, aftensmad fra omkring 20.30 — spanierne selv kommer typisk mellem 21 og 22.30. Sætter du dig klokken 18.30, sidder du enten alene eller på et sted, der lever af turister. Vil du spise tidligt, så vælg en tapasbar.
Hvordan undgår jeg turistfælder i Torremolinos?: Gå videre, hvis kortet har fotos af maden, er lamineret på seks-otte sprog, eller hvis der står en medarbejder på fortovet og inviterer folk ind. Andre advarselstegn: paella markedsført om aftenen, varm mad serveret klokken 17-19 hvor spanske køkkener holder lukket, sangria i kande som fast tilbud, og ingen spanske gæster klokken 22 en lørdag. Gode tegn er dagens ret på en tavle ved døren, et kort kort med få retter og menú del día på hverdage.
Skal jeg bestille sangria i Spanien?: Spanierne gør det næsten aldrig. De drikker tinto de verano — rødvin med citronsodavand — til omkring en tredjedel af prisen. En kande sangria på en turiststrækning er typisk billig vin med saftkoncentrat solgt til mange gange indkøbsprisen. Bestil et tinto de verano i stedet.
Er postevand gratis på restauranter i Spanien?: Ja, det er en ret. Efter Ley 7/2022 skal alle spisesteder i Spanien tilbyde gratis vand fra hanen til gæster, der bestiller mad eller drikke. De må tage betaling for filtreret vand på flaske, men ikke for almindeligt postevand og ikke for at servere det. Bed om agua del grifo.
Må en restaurant tage ekstra for at sidde udenfor?: Kun hvis det står i kortet eller prislisten, før du bestiller. Terrassetillæg er lovligt, når prisen er oplyst på forhånd, men det er ulovligt at lægge det på som en linje på regningen bagefter. Junta de Andalucía har desuden slået fast, at et særskilt gebyr for cubierto eller servicio er ulovligt — og det samme gælder gebyr for at reservere bord.
Skal jeg betale for brød og oliven, jeg ikke har bestilt?: Kun hvis prisen står i kortet. Mange steder sætter brød, oliven eller små tapas på bordet uspurgt, og det ender på regningen. Det er helt normalt at sende det tilbage eller spørge til prisen med det samme. Ser regningen forkert ud, kan du bede om den specificeret — og alle spisesteder skal på forlangende udlevere klageformularer, hojas de reclamaciones.
Hvad er Torremolinos kendt for?: For at være den by, der startede charterturismen i Spanien i 1950'erne og 60'erne, for La Carihuela, det gamle fiskerkvarter med kystens bedste fiskerestauranter, for sine syv kilometer strand — og for at være et af Europas ældste og største samlingspunkter for LGBTQIA+-rejsende.
Hvorfor er Torremolinos kendt som LGBTQIA+-destination?: Byen har været samlingspunkt siden slutningen af 1950'erne og er dermed ældre som destination end pride-bevægelsen selv. I 1962 åbnede Tony's Bar i Pasaje Begoña som det første åbent homovenlige værtshus i Spanien, og under Franco-regimet var byen et af de få steder i landet, hvor man kunne mødes åbent. I 1971 ryddede politiet passagen og anholdt hundredvis — en begivenhed, der i dag omtales som Spaniens Stonewall. Pasaje Begoña er siden anerkendt som mindested.
Hvornår er der pride i Torremolinos?: I den første uge af juni. Byens pride trækker op mod 30.000 mennesker med udstillinger, film, koncerter og et optog. Det er årets travleste uge i byen, så book bord og overnatning i god tid, hvis du kommer da.
Hvordan kommer man fra Málaga lufthavn til Torremolinos?: Med Cercanías-linje C1, der kører direkte fra lufthavnen. Turen tager omkring et kvarter, der er afgang cirka hvert 20. minut, og billetten koster et par euro. Byen har to stationer, Torremolinos og Montemar-Playamar, og fra begge kan du gå til stranden. Du behøver hverken taxa, transfer eller lejebil.
Skal man reservere bord i Torremolinos?: I La Carihuela fredag og lørdag aften, ja — de kendte fiskerestauranter er fulde. Det samme gælder hele juli og august og pride-ugen i juni. Mange tager kun imod reservationer telefonisk eller via egen hjemmeside frem for gennem bookingportaler. Til chiringuitoer og tapasbarer reserverer man normalt ikke.
Hvornår er det bedst at rejse til Torremolinos?: Maj, september og oktober. Der er varmt nok til stranden, plads ved bordene og priser under højsæsonens. Juli og august er dyrest og mest fyldt. Vil du spise espeto, skal det være mellem maj og august, hvor sardinen har mest smag.