Pizzería Restaurante L’CLAVE del SOL

Husets mest omtalte ret hedder fiocchetti gorgonzola: små pastaposer fyldt med ost og pære, vendt i gorgonzolacreme og drysset med hakkede valnødder, serveret i en sort jernpande midt på bordet. Det er ikke standardkost på et pizzakort i Torremolinos, og stedet står da også med 4,8 ud af 5 hos Google fra 1.089 anmeldelser.

Maden og menuen på Pizzería Restaurante L’CLAVE del SOL

Kortet er italiensk i den brede forstand: pizza fra ovnen, en lang række pastaretter, panerede escaloper, en entrecote og en enkelt fisk. Det ligger på bordet som en trykt dækkeserviet, og huset laver den i både en spansk og en engelsk udgave, så du kan læse hele kortet uden at spørge om noget.

Pizzaerne er tynde og store — 33 centimeter i diameter — og der er omkring en snes af dem. Ud over margarita, diavola med krydret chorizo og chiliolie, prosciutto funghi og caprichosa finder du en siciliana med tun, kapers, ansjoser, oliven og cherrytomat, en quattro quesos med parmesan, blåskimmelost og gorgonzola, en 4 estaciones med serranoskinke, champignon, artiskok og ansjoser og en barbacoa med hakket kød og bbq-sauce. To pizzaer bærer huset og kvarterets navn: L'Clave med frisk tomat og frisk basilikum, og Playamar med kogt skinke, ananas og rejer. Vegetariana med blandede grøntsager er husets vegetariske pizza, og frutos del mar er den med blandede skaldyr.

Pastaen fylder endnu mere, og det er her, huset har sine kendetegn. Fiocchetti gorgonzola er den, gæsterne oftest nævner ved navn; tæt på følger raviolis med spinat og ost og raviolis boloñesa, tortellini panna prosciutto med flødesauce og kogt skinke, og spaghetti positano med hvidløg, cherrytomater, frisk mozzarella og basilikum. Fettuccine amatriciana laves med rødvin, og der er både macarrones og linguine i tomat-, carbonara- og pestoudgave samt linguine frutti di mare med blandede skaldyr. Pasta wok med sauterede grøntsager, kylling og sojasauce falder uden for den italienske ramme, men står fast på kortet. Lasagnen findes både som lasaña de carne og som lasaña de verduras, og berenjena a la parmesana — bagte auberginer med tomat, mozzarella og basilikum — er endnu en vegetarisk hovedret. Pastaen kommer i en sort pande, ikke på tallerken, og den serveres varm hele vejen igennem.

Fra kødafdelingen er milanesa napolitana den bestilling, der går igen: en paneret kylling- eller kalvefilet under tomatsauce og smeltet mozzarella, serveret med pommes frites og salat. Portionen dækker tallerkenen, og netop pommes fritterne er noget, gæsterne selv fremhæver. Derudover er der en entrecote på 300 gram og en oksemørbrad, hvor peber- og roquefortsauce koster et par euro ekstra, og en laks stegt på pande med grøntsager. Blandt forretterne står provoleta, carpaccio og gambas — og den mest bestilte af dem alle, pan de ajo con mozzarella, et hvidløgsbrød bagt på pizzabund med smeltet mozzarella og skåret i både. Salaterne tæller en caprese med tomat, frisk mozzarella og sorte oliven og en blandet salat med kogt æg og majs.

Desserterne laves i huset. Tarta de la abuela, en lagkage af kiks og chokoladecreme, bliver flamberet med likør ude ved bordet, og ved siden af den står tiramisú og en iskage med vanilje. Til maden er der sangría i glas eller i kande til deling, rødvin fra Rioja og Ribera i glas, øl i kande, cocktails og kaffe.

Prisniveauet bærer stedets ry lige så meget som maden gør. Pizzaerne og pastaretterne ligger omkring tolv til fjorten euro, salaterne omkring elleve til tretten, en kande sangría omkring sytten euro og en café con leche omkring to euro, mens cocktails begynder omkring otte og en halv euro. Regn med tyve til femogtyve euro pr. person med en drikkevare til. Huset skriver selv på kortet, at priserne er inklusive moms, og at brød til bordet koster ekstra. Har du en allergi, kan du bede om husets allergenkort; det står trykt på dækkeservietten, at det findes. Der tages bordbestilling, og det er en god idé i højsæsonen og især for større selskaber — det eneste kritikpunkt, der går igen i anmeldelserne, er, at køkkenet kommer under pres, når mange hovedretter skal ud på én gang. Maden kan også bestilles med hjem.

Sådan ligger L’CLAVE del SOL i Playamar

Adressen er Paseo Marítimo 51, altså ude på selve strandpromenaden i bydelen Playamar, der ligger mellem El Bajondillo og Los Álamos i den nordøstlige ende af Torremolinos. Fra døren er der få skridt over promenaden til sandet på Playa Playamar, som strækker sig omkring en kilometer og er godt halvtreds meter bred, og knap to hundrede meter mod vest begynder Playa El Bajondillo. Promenadens grønne bælte med græsplæner og bænke ligger lige uden for terrassen — Playamars anlæg er flere gange kåret som Costa del Sols bedste have — og det er dét, du kigger ud på fra de yderste borde, ikke havet.

Til fods er der omkring ti minutter til Casa de los Navajas, det nymauriske palæ på klinten over Bajondillo, og halvanden kilometer nordpå til Aqualand Torremolinos. Kvarteret er præget af de enogtyve tårne på femten etager, arkitekten Antonio Lamela tegnede i 1960'erne, og hotellerne omkring dem sætter deres præg på gæstelisten: flere anmeldere skriver, at de fandt stedet, simpelthen fordi det lå ved siden af hotellet.

Navnet, salen og musikken hos L’CLAVE del SOL

Clave de sol er spansk for G-nøgle, og huset tager navnet bogstaveligt. Nøglen står i logoet på dækkeservietten, den hænger som lysende messingfigurer på væggen i salen, billederne mellem dem viser trompet, saxofon og trombone — og når lasagnen kommer ud af ovnen i sin lerskål, er der tegnet en G-nøgle i balsamico på tallerkenens kant. Salen er smal og lang med gule læderbænke langs den ene væg, mørke loftsbjælker og bordplader i lyst træ. Udenfor står et overdækket terrasseafsnit med lyskæder ud mod promenadens græs, og der er plads til både par ved de små borde og til selskaber ved de lange.

Det gæsterne fremhæver

De 4,8 fra 1.089 anmeldelser er højt for et hus af den her slags, og mønsteret på tværs af portalerne peger samme vej. Det, der går igen flest gange, er ikke en ret, men betjeningen: værtinden står selv i salen og nævnes i anmeldelse efter anmeldelse, og en uruguayansk tjener bliver fremhævet næsten lige så tit. Dernæst kommer portionsstørrelsen — gæster skriver gennemgående, at de ikke kan spise op, og at resten pakkes med hjem uden diskussion — og forholdet mellem pris og kvalitet. Blandt retterne er det hvidløgsbrødet med mozzarella, fiocchetti gorgonzola, escalopen og de sprøde pommes frites, der nævnes igen og igen. Kritikken er sparsom og handler næsten udelukkende om ventetid ved store borde og om, at et par af pizzaerne har rigeligt med ost.

Praktisk og for hvem

Køkkenet holder lukket om tirsdagen. Onsdag og torsdag er der kun åbent om aftenen fra klokken 19, mens der fredag til mandag åbnes allerede klokken 14, så du også kan spise frokost; der lukkes ved 23-tiden. Anmeldelser fra oktober, marts og april viser, at stedet kører hele året og ikke lukker ned uden for sæsonen.

Der er trinfri adgang og handicaptoilet, og terrassen er nem at komme til med klapvogn. Familier udgør en stor del af publikum — pizza, pommes frites og portioner, der kan deles, gør arbejdet — og børn er velkomne ved bordene. Parkering foregår på gaden langs promenaden og på de offentlige pladser i Playamar; i juli og august skal du regne med at køre en runde eller to, før der bliver plads. Personalet betjener uden problemer på engelsk, og det trykte kort findes også i engelsk udgave, hvilket gør bestillingen enkel, hvis spansk ikke er din stærke side.

Kommer du fra fritura og espeto på strandbarerne, er L’CLAVE del SOL et andet ærinde end de fleste andre restauranter i Torremolinos langs kysten: et italiensk hverdagssted, hvor familien bag selv tager imod, og hvor regningen sjældent overrasker. Det passer bedst til en tidlig aften efter stranden, til frokosten i weekenden og til de ferieaftener, hvor alle ved bordet skal have hver sit uden forhandling. Skal du videre bagefter, ligger resten af Torremolinos med bymidten, gågaden San Miguel og elevatoren ned til Bajondillo et kvarters gang mod vest.