Fuengirola

Fuengirola har en gade, der hedder Avenida de Dinamarca, en finsk gymnasieskole, der har kørt siden 1991, og en tirsdag om ugen, hvor over 450 boder åbner på festpladsen. Næsten fire ud af ti registrerede indbyggere er udlændinge. Det er ikke en by, der er blevet international af turisme — det er en by, hvor udlændingene bor fast, betaler skat og sender deres børn i skole.

Hvem Fuengirola passer til

Fuengirola er den by på Solkysten med den højeste andel af udenlandske indbyggere. Ved opgørelsen i januar 2021 var 30.621 af kommunens 82.800 registrerede indbyggere udlændinge — 37,4 procent, fordelt på 142 nationaliteter. I dag er indbyggertallet omkring 85.000. De største grupper efter spanierne er briter, finner, marokkanere, svenskere og italienere.

Det nordiske præg er det, en dansk gæst mærker først — men det er finsk, ikke dansk. Ved kommunens opgørelse i december 2014 stod der 4.500 finner, 1.750 svenskere, 1.200 danskere og 800 nordmænd i folkeregistret. Danskerne er altså den tredjestørste nordiske gruppe, og finnerne er næsten fire gange så mange. Om vinteren opholder der sig anslået 25.000-30.000 finner på kysten, og cirka halvdelen af dem i Fuengirola.

Det begyndte i begyndelsen af 1970'erne, da finnen Teuvo "Teukka" Hakulinen åbnede bebyggelsen Los Pacos nordvest for centrum. Finsk butiksskiltning har været en del af gadebilledet lige siden. I dag har byen et finsk skolevæsen, ikke bare en finsk forening: Aurinkorannikon suomalainen koulu — Colegio Finlandés — har undervist efter finsk læseplan siden 1991 og havde over 300 elever i 2021, fra børnehaveklasse til gymnasium. Siden 2017 er Fuengirolan Kotikoulu kommet til som et mindre alternativ for de yngste.

Det har en konsekvens, der er værd at kende som dansker: Fuengirola lukker ikke om vinteren. De nordiske langtidsgæster bor der fra oktober til april, og det holder butikker, restauranter og klubber åbne uden for sæsonen. På store dele af kysten er november en halvtom by. Her er den ikke.

Den danske tilstedeværelse er ældre, end de fleste tror, og mindre end den finske. Den første danske gudstjeneste blev holdt i Skandinaviska Turistkyrkan i Los Boliches den 15. februar 1975, og i 1980 blev det første menighedsråd dannet. Club Danés — Dansk Spansk Samvirke — blev stiftet i april 1981 i en lejlighed i Los Boliches, hvor der også var kontor og bibliotek. To år senere havde foreningen 1.000 medlemmer, og den måtte siden deles op i fire selvstændige klubber for Almuñécar, Torre del Mar, Torremolinos og Fuengirola/Mijas. Den sidste er stadig den største. Klubben har i dag skydeklub, bridgeklub og et bibliotek med over 1.000 danske bøger.

Vær opmærksom på én ting, hvis du leder efter den danske kirke: Margrethekirken ligger ikke i Fuengirola. Den ligger på Avenida de Dinamarca 2 i Las Lagunas, som hører til Mijas kommune — men i praksis er det bebyggelsen, der ligger i direkte forlængelse af Fuengirola mod nordvest. Kommunegrænsen betyder noget på papiret og næsten intet, når man går derhen.

Tallet på 1.200 danskere er fra december 2014 og er det seneste, vi har kunnet verificere fra kommunen. Brug det som størrelsesorden, ikke som facit — der er gået over ti år.

Byen passer til dig, hvis du vil have hverdag med i ferien: apoteket, der forstår engelsk, toget, der kører, og en klub, hvor der bliver talt dansk om onsdagen. Den passer mindre godt, hvis du kom for at være det eneste nordiske menneske på gaden.

Byen før turismen

Fuengirola er ikke opfundet i 1960'erne, selv om byen ser sådan ud. På slotshøjen og sletten neden for den, ved flodmundingen, lå den fønikiske koloni og senere det romerske bysamfund Suel. Den ældste kendte omtale stammer fra den græske geograf Hekataios fra Milet i 500-tallet f.Kr., som kaldte stedet Syalis og regnede det til masteniernes byer.

Suel levede af havet. Byen fremstillede *salazones* — saltet og gæret fisk, en af Romerrigets mest efterspurgte varer — og de udhuggede saltkar, *pilas salsáreas*, dukker stadig op på byens arkæologiske lokaliteter. Det er den samme flodmunding og den samme høj, som slottet ligger på i dag.

Derfra og indtil for tres år siden var Fuengirola et fiskerleje. Turismen kom i 1960'erne og byggede byen om på under to årtier. Det forklarer både højhusene og den påfaldende korte afstand mellem det gamle og det nye: der er ingen langsom overgang, fordi der ikke var tid til en.

Kvartererne

Fuengirola er 10 kvadratkilometer og har omkring 85.000 indbyggere. Det gør kommunen til en af Spaniens tættest befolkede, og det kan mærkes: byen er høj, tæt og bygget helt ud til vandet. Til gengæld kan man gå næsten overalt.

Centrum ligger omkring Plaza de la Constitución og rådhuset og er byens spanske hverdag: kontorer, det kommunale marked, gågaderne og en tæt klynge af restauranter. Det er også her, Bioparc ligger, direkte bag rådhuset.

Los Boliches er den gamle fiskerbebyggelse øst for centrum og i dag det kvarter, der bærer mest af det nordiske liv. Det var her, den første danske gudstjeneste blev holdt, og her Club Danés begyndte. Kvarteret har sin egen togstation og sin egen strand, og der er kortere til alting til fods, end kortet antyder.

Torreblanca ligger længere mod øst og oppe på skråningen. Her er der mere bolig end ferie, og prisen på en lejlighed er lavere, netop fordi der er lidt længere til vandet.

Carvajal er det østligste af kvartererne med egen station og er den roligste af strandene. Det er også her, byen glider over i Benalmádena uden at man rigtig opdager det.

El Higuerón ligger oppe bag byen mod Mijas og er den nyeste del: hotel, boliger og udsigt. Her er du afhængig af bil eller bus — det er den ene del af kommunen, hvor "man kan gå overalt" ikke gælder.

Los Pacos nordvest for centrum er ikke en turistadresse, men den er værd at kende: det var her, den finske bosættelse begyndte i begyndelsen af 1970'erne, og kvarteret er stadig et af de mest udpræget nordiske i byen.

Prisforskellen mellem kvartererne følger stort set afstanden til vandet. Centrum og strandlinjen er dyrest, Torreblanca og Los Pacos billigst, og forskellen på en uges leje kan sagtens være et par tusind kroner.

Stranden og vandet

Fuengirola har cirka syv kilometer sammenhængende sandstrand fra Castillo Sohail i vest til Torreblanca i øst, og langs hele stykket løber Paseo Marítimo Rey de España, Solkystens længste strandpromenade på syv-otte kilometer. Den er det, der binder byen sammen: du kan gå fra slottet til kommunegrænsen uden at krydse en trafikeret vej.

Strandene deles traditionelt op i syv: El Ejido, Santa Amalia, San Francisco, Los Boliches, Las Gaviotas, Carvajal og Torreblanca. På costa-del-sol.dk har vi beskrevet 6 af dem. Playa El Castillo ved slottet er den, flest har taget stilling til: den har over tusind Google-anmeldelser, hvor de øvrige ligger noget under.

Sandet er mørkegråt, som det er på hele denne del af kysten. Kommer du fra danske strande, ser det mere beskidt ud, end det er — det er vulkansk sand, ikke snavs.

Sådan kommer du rundt

Her adskiller Fuengirola sig fra det meste af kysten, og det er værd at forstå, før du beslutter dig for by.

Fuengirola er endestation på Cercanías-linje C-1. Toget kører mod Málaga cirka hvert tyvende minut, hele dagen. Turen til Málaga Centro-Alameda tager 46 minutter, og til Málaga lufthavn cirka 34 minutter. Kommunen har fire stationer: Fuengirola, Los Boliches, Torreblanca og Carvajal.

Det betyder i praksis, at du ikke behøver lejebil for at holde ferie i Fuengirola — og det er ikke sådan på Solkysten. Marbella, 30 kilometer længere mod vest, har ingen togstation overhovedet. Skal du fra lufthavnen til Marbella, skal du have bus, taxa eller bil. Skal du til Fuengirola, går du ombord i et tog i ankomsthallen.

Vil du alligevel have bil, ligger der 5 biludlejere i byen ud over dem i lufthavnen. Prislejet ligger i mellemklassen.

Busstationen ligger midt i byen, og der er lystbådehavn, Puerto Deportivo de Fuengirola, i den vestlige ende.

Maden og priserne

Vi har 134 restauranter i Fuengirola, og prislejet ligger samlet i den midterste ende — €€ i praksis. Byen har ikke Marbellas dyre ende og heller ikke bjerglandsbyernes billige, og det er en del af pointen: du kan spise ude flere dage i træk uden at regne på det.

Til gengæld skal du vide, hvor du går hen. Promenaden er indrettet efter gennemgangstrafik, og jo tættere du kommer på de mest befærdede strækninger, jo mere ensartet bliver kortet. De steder, hvor der bliver talt spansk ved nabobordet, ligger typisk et par gader inde i landet — omkring det kommunale marked og i den ældre del af Los Boliches.

Bed om *menú del día* til frokost. Det er den faste to- eller treretters med drikkevare, som spanierne selv spiser, og det er stadig den billigste rigtige måltid i byen.

Året rundt

Tirsdag er markedsdag. Mercadillo på Recinto Ferial åbner klokken 9 og lukker klokken 14, og med over 450 boder er det et af Andalusiens største ugentlige markeder. Lørdag er der loppemarked — El Rastro — samme sted og samme tid.

Begge markeder holder lukket, når de falder sammen med byens tre store fester: Fiestas del Rosario 6.-12. oktober, Fiestas del Carmen midt i juli og Feria Internacional de los Países i april eller maj. Regn ikke med, at du kan nå markedet i den uge, hvor du har planlagt det.

Den sidste af de tre er byens egen opfindelse og den, der siger mest om stedet. Feria de los Pueblos blev holdt første gang i 1994, hvor otte lande — blandt dem Argentina og Tyskland — fik hver sin bod på festpladsen og viste deres mad, musik og håndværk frem. Idéen var simpelthen at give de nationaliteter, der allerede boede i byen, et sted at møde hinanden. I 2022, efter 26 udgaver, skiftede den navn til Feria Internacional de los Países, og i 2025 deltog 33 lande. Falder din ferie i slutningen af april eller begyndelsen af maj, er det den ene begivenhed i Fuengirola, der ikke ligner noget andet på kysten.

Om sommeren opstilles der desuden et kunsthåndværkermarked på strandpromenaden i Los Boliches, på stykket mellem Arroyo Real og Peseta-monumentet.

Sommeren er også koncertsæson. Siden 2016 har Castillo Sohail lagt mure til festivalen Marenostrum Fuengirola, og den er vokset til over hundrede koncerter mellem slutningen af april og midten af september. Sæsonen 2026 er den ellevte og løber fra 24. april til 12. september. Det er et af de få steder på kysten, hvor du kan se internationale navne uden at køre til Málaga.

Selve slottet er værd at se uden koncert. Castillo Sohail blev rejst af de umayyadiske kaliffer i 900-tallet oven på fønikiske og romerske rester, hørte under Nasrid-riget i Granada indtil 1485 og er i dag fredet som Bien de Interés Cultural. Det ligger på en høj ved flodmundingen i den vestlige ende af stranden.

Praktisk

Bioparc Fuengirola er byens mest besøgte attraktion og ligger midt i byen, bag rådhuset og 600 meter fra togstationen. Den afløste i 2001 det gamle zoologiske anlæg fra 1970'erne og er bygget efter princippet om zoo-immersion: gæsten går inde i habitatet, og hegnene er skjult. Miljøerne er Madagaskar, Ækvatorialafrika, Sydøstasien og Indo-Stillehavets øer. Åbent alle dage fra klokken 10; lukketiden følger sæsonen og ligger mellem 18 og 23.

Sundhed: Fuengirola har intet hospital. Det er det vigtigste praktiske forbehold ved byen. Nærmeste hospitaler ligger begge i Benalmádena, ni kilometer væk — Hospital Vithas Xanit International og Hospital de Alta Resolución de Benalmádena. Det offentlige Hospital Universitario Costa del Sol ligger i Marbella. Til gengæld er der sundhedscentre i byen, blandt andet Centro de Salud Fuengirola-Oeste og Centro de Salud Los Boliches, og omkring 40 apoteker inden for kommunegrænsen. Til alt andet end akut indlæggelse er du dækket.

Ud over den katolske sognekirke har byen den anglikanske Saint Andrew's Church og en moské, Mezquita de Fuengirola.

Hvad Fuengirola ikke er god til

Der er ingen golfbane i kommunen. Det er værd at sige rent ud, når nu Solkysten markedsfører sig som golfdestination: 10 kvadratkilometer tæt bebyggelse levner ikke plads til en bane. Skal du spille, kører du til Mijas eller Marbella — henholdsvis ti minutter og en halv time væk. Bor du i Fuengirola og spiller golf hver dag, skal du have bil.

Byen er ikke et andalusisk postkort. Fuengirola voksede fra fiskerleje til feriedestination i 1960'erne og 70'erne og blev bygget derefter: højt, tæt og hurtigt. Der er en ældre kerne omkring Plaza de la Constitución, men leder du efter hvidkalkede gyder og bjergudsigt, skal du længere ind i landet — til Mijas Pueblo eller Frigiliana.

Og der er fyldt om sommeren. Byen har 59 hoteller på ti kvadratkilometer, og i juli og august er promenaden og strandene tæt besat. Vil du have plads, er maj, juni og september de måneder, hvor vejret holder, og trængslen ikke gør.

Ingen af de tre ting er skjulte fejl. De er prisen for det, byen til gengæld har: et tog hvert tyvende minut, en promenade man kan gå i syv kilometer, og et sted hvor 142 nationaliteter bor side om side uden at det er et projekt.

Vejret i Fuengirola

Klimaet er mildt året rundt: januar giver omkring 16 grader midt på dagen, juli topper ved 31, og havet når 25 grader i august og holder badesæsonen i gang til ind i oktober. Regnen falder næsten udelukkende fra oktober til april. En gennemgang af temperaturer, vandtemperatur, regn, UV og tøjvalg måned for måned står i artiklen om vejret i Fuengirola.