Doña Gabriella

I La Carihuela spiser man fisk. Kvarteret er Torremolinos' gamle fiskerleje, og strandpromenaden er en næsten ubrudt række af huse, der lever af pescaíto frito og espetos. Netop derfor er Doña Gabriella værd at kende: et italiensk hus på Calle San Ginés, et par gader inde fra vandet, midt i fiskelandet. Karakteren er 4,9 på Google efter over tusind anmeldelser.

Maden og menuen på Doña Gabriella

Stedet drives af en italiensk familie, og køkkenchefen kommer fra Rom. Det kan aflæses direkte på kortet.

Pinsa romana står side om side med pizzaen. Pinsa er den aflange romerske dej, der hæver længe og bliver lettere og mere sprød end den napolitanske, og den er stadig et sjældent syn på Costa del Sol.

Blandt de retter, gæsterne oftest fremhæver, er carbonara, amatriciana, pizza med trøffel og porchetta di Ariccia.

Pizza og pasta er husets to bærende discipliner, og begge dele laves på friske råvarer. Dejen beskrives som let og sprød, og netop den detalje går igen, når gæsterne forklarer, hvorfor de kommer tilbage.

Det er ikke et sted, der forsøger at være italiensk fine dining. Det er et velfungerende kvarterskøkken drevet af folk, der kan håndværket hjemmefra.

Gennemsnitsprisen angives til omkring 15 euro, og andre kilder lægger niveauet i spændet 10 til 20 euro per person. Det er lavt for et sted med den slags bedømmelser.

Porchetta di Ariccia

Retten står på kortet og er den mest romerske ting i huset, selv om de fleste går forbi den til fordel for pastaen.

Porchetta er en hel gris, udbenet, krydret indefra og rullet sammen om sig selv, hvorefter den steges langsomt. Skorpen bliver hård og sprød, mens kødet indeni forbliver saftigt, og den skæres i skiver på tværs.

Ariccia er en lille by i Castelli Romani, bakkerne få kilometer syd for Rom, og byens udgave har været beskyttet som geografisk betegnelse i EU siden den 14. juni 2011. Reglerne er detaljerede: grisene skal være mellem ni og tolv måneder gamle og veje mellem syvoghalvfjerds og femogfirs kilo, og krydringen er rosmarin, peber og hvidløg — intet andet.

Resultatet skal have en sprød, brun skorpe på oversiden og kød mellem hvidt og lyserødt.

I Rom spises den i et brød fra en bod, ikke på en tallerken. Den er gadens mad, og de såkaldte fraschette omkring Ariccia — enkle vinhuse med langborde — har levet af den i generationer.

Bestiller du den her, får du den i skiver som forret. Den skal spises ved stuetemperatur, ikke varm og ikke kold fra køleskabet.

Kvarteret og tallene

Med over tusind stemmer bag sig er 4,9 ikke et tilfældigt udsving fra en håndfuld begejstrede gæster. Billedet holder desuden på tværs af flere uafhængige publikummer.

Calle San Ginés løber gennem et kvarter, hvor turisttrafikken er tæt hele sommeren, men gæsterne beskriver stedet som roligt trods beliggenheden.

Det passer med kvarterets dobbelthed. La Carihuela voksede op som selvstændig fiskerlandsby og blev slugt af badebyen, da Torremolinos i 1960erne blev et af Spaniens første masseturistmål. Kvarteret er stadig begge dele på én gang: en af kystens mest besøgte strandstrækninger og et sted, hvor folk bor, handler og spiser til hverdag året rundt.

Et italiensk køkken her er ikke en fremmed indtrænger, men netop det, mange har brug for efter en uge med fisk og espetos.

Hvor Doña Gabriella ligger

Calle San Ginés ligger et par gader inde fra promenaden.

Playa La Carihuela er stranden foran kvarteret, og restauranter i Torremolinos rummer resten af udvalget.

Der køres ikke ind i gyderne. Bilen sættes i et af anlæggene, og resten går man.

Praktisk om besøget på Doña Gabriella

Huset tager imod bordbestillinger, og der er både afhentning og udbringning, hvis man hellere vil spise hjemme i lejligheden.

Det gør stedet oplagt for børnefamilier og for gæster, der bor i kvarteret i længere perioder og skal spise ude flere gange om ugen uden at bruge en formue. Netop den type gæst har La Carihuela mange af — også danske.

Skal du bo tæt på, ligger udvalget under hoteller i Torremolinos.