Alby's restaurante Italiano

Pastaen rulles i huset, og det kan mærkes på tempoet: husets risotto ai porcini står med fyrre minutters ventetid trykt direkte på menukortet, og Maccheroncini Alby's — den ret, huset har opkaldt efter sig selv, med pancetta, italiensk pølse, frisk mynte, cherrytomater og hvidløg — bliver først lavet, når du har bestilt den. Alby's restaurante Italiano er et lille italiensk spisested inde i den bilfri passage La Nogalera midt i Torremolinos, og det er ikke stedet, hvor maden står på bordet efter ti minutter.

Maden og menuen på Alby's restaurante Italiano

Køkkenet er italiensk i den snævre forstand. Frisk pasta, lavet i huset, er omdrejningspunktet, og kortet er bygget op om den: taglieri med ost og charcuteri, insalate, antipasti, pasta, secondi og dolci. Hver ret står med sit italienske navn øverst og en spansk og en engelsk forklaring under, så du hverken behøver italiensk eller spansk for at bestille det, du gerne vil have. Ved siden af retterne står et eller flere tal, der henviser til husets egen allergenoversigt med fjorten punkter — fra gluten, skaldyr og æg til selleri, sennep, sesam og lupin — og kortet beder dig selv om at spørge personalet, hvis du er i tvivl.

Pastaen fylder mest, og den er også det, gæsterne oftest fremhæver. Klassikerne er der: spaghetti alla carbonara med pancetta, æg, pecorino og peber, tagliatelle alla bolognese med ragù af oksekød, og en lasagne med parmesan, ragù og bechamel. Men det er de mindre kendte retter, der giver kortet karakter. Scialatelli zola noci e pera croccante er bred, håndrullet napolitansk pasta med gorgonzola, valnødder og sprød pære, ravioli al nero di seppia er blæksprutteblækfarvet fyldt pasta med gambas og rucola, og paccheri eller scialatielli ai frutti di mare kommer med fisk og skaldyr. Dertil orecchiette med squash, gambas og safran, spaghettone mediterraneo med hvidløg, olie, chili, cherrytomater og pecorino, spighe ripiene fyldt med ricotta og vendt i trøffelsauce, samt gnocchi enten al pesto eller alla sorrentina med tomat, mozzarella, parmesan og basilikum. De fleste pastaretter ligger mellem omkring tolv og omkring seksten euro, mens risotto ai porcini med carnaroliris, boletus, smør og parmesan er den dyreste ret på kortet til omkring tyve euro — og altså den med den lange ventetid, som huset selv skriver frem.

Forretterne spænder fra det helt enkle til det lidt festlige. Tre stykker hvidløgsbrød koster et par euro, en bruschetta med tomat og oregano eller med ost ligger omkring fem euro, mens burrata med trøffel, soltørrede tomater og rucola og en bøffelmozzarella på 250 gram med tomat, oregano og basilikum begge ligger omkring tretten. Vil du bruge lidt mere, er tiepido di polipo — lun blæksprutte med kartoffelmos og trøffel — husets dyreste antipasto lige under tyve euro, og zuppetta di cozze er muslinger i tomat, hvidløg og persille med ristet brød til omkring tolv. Spækbrættene med ost og sennepsfrugt, med italiensk charcuteri eller blandet ligger mellem tretten og femten euro og er tænkt til at deles. Blandt salaterne har huset også opkaldt en efter sig selv: Insalata Alby's med røget laks, gambas, appelsin og balsamicoglace til omkring tretten euro, og i samme leje ligger insalata di capra med gedeost, jordbær, nødder og lufttørret skinke.

Kød og fisk fylder til gengæld kun tre linjer på kortet: tagliata di angus med rucola, parmesanflager og cherrytomater, laksefilet på pande med grønt, og grillet kyllingebryst af pollo campero med salat eller grøntsager. Kyllingen er den billigste omkring tretten euro, de to andre op mod atten. Desserten er én enkelt linje — dagens hjemmelavede postre casero til omkring syv euro, som tjeneren remser op ved bordet, og hvor tiramisuen er den, gæsterne oftest nævner bagefter. Regn i alt med omkring femogtyve til tredive euro pr. person for en ret, en drikkevare og en kaffe.

Til maden har huset en vinliste, som gæsterne gennemgående beskriver som bred, men også som prismæssigt i den højere ende af, hvad man venter sig i Torremolinos. Foretrækker du øl, står Estrella Galicia og en radler til omkring fire euro, den sardiske Ichnusa non filtrata til omkring fem og Paulaner til omkring seks. Vandet er italiensk — Acqua Smeraldina, stille eller med brus, halvliteren til omkring tre euro — og kaffen er prissat som i Italien med espresso og macchiato omkring to euro og cappuccino lidt over. Efter maden er der amari til omkring fire euro og et par hylder destillater, hvor de særlige ligger omkring ni.

Vegetarer har reelt noget at vælge imellem uden at bede om ændringer: gnocchi al pesto, gnocchi alla sorrentina, maccheroncini ai quattro formaggi og spaghettone mediterraneo er alle uden kød og fisk, og det samme gælder insalata mediterranea og insalata amore samt burrataen og bøffelmozzarellaen blandt antipasti. Spisesalen er lille — en håndfuld borde, ikke en sal — så bordbestilling er en god idé, især i weekenden og i sommermånederne. Huset tager imod reservationer på telefonen og gennem bookingportalerne.

Sådan ligger Alby's i La Nogalera i Torremolinos

Adressen er La Nogalera 3, altså inde i selve det bilfri butiks- og restaurantkompleks, der ligger mellem Avenida Palma de Mallorca og gågaden Calle San Miguel i Torremolinos' centrum. Det praktiske ved den placering er nærheden til toget: Cercanías-stationen Torremolinos på linje C1 har udgang direkte til komplekset, så du har under hundrede meter fra perron til bord. Kommer du fra Málaga lufthavn, tager turen under ti minutter med toget, og fra Málaga centrum omkring tyve. Bilen skal parkeres udenfor, for La Nogalera er gågade, men der ligger offentlig parkering få hundrede meter væk. Ned til stranden Playa El Bajondillo er der under ti minutters gang ad Cuesta del Tajo, og resten af udvalget af restauranter i Torremolinos ligger i praksis inden for gåafstand — det er en af de få adresser på kysten, hvor du hverken behøver bil eller taxa for at komme til og fra middagen.

Huset og folkene bag Alby's

Alby's drives af italienere, og holdningen er skrevet ind på menukortets forside, hvor der står et citat af den italienske kok Antonino Cannavacciuolo om, at det at lave mad ikke bare er at læse en opskrift, men et spørgsmål om følsomhed, om respekt for råvarerne og om tilberedningstid. Det er ikke tom pynt, for hele driften er indrettet efter det: retterne laves fra bunden, når de bestilles, der er typisk kun én tjener på gulvet, og risottoen får lov at tage sine fyrre minutter. Huset præsenterer sig selv som et sted for traditionelle, håndværksmæssigt lavede opskrifter og skriver ikke mere om sig selv på Instagram end "Ristorante Italiano — pasta fresca fatta a mano e molto altro". Restauranten er medlem af Torremolinos' egen handelsstandsforening ACET, og det er også dér, husets åbningstider og kontaktoplysninger står opdateret.

La Nogalera — kvarteret, restauranten ligger i

La Nogalera er mere end en adresse. Komplekset blev tegnet af arkitekten Antonio Lamela fra 1961 og opført mellem 1963 og 1966 på en grund på godt 23.000 kvadratmeter, og året efter indvielsen fik det Placa de Oro al Mérito Turístico af det daværende informations- og turismeministerium. Lamela lagde overdækkede, træbeklædte gangforløb og små pladser med springvand ind under bygningerne, og for at bygge bro til det gamle Torremolinos tegnede han desuden et "andalusisk landsby"-stræde med hvidkalkede facader — netop den slags lokaler, restauranter og barer siden har kæmpet om at få fingre i. Alby's sidder i den struktur, og det er forklaringen på, at man kan spise udendørs uden at sidde ved en trafikeret vej.

Kvarteret er samtidig kernen i Torremolinos' LGBT+-liv, som byen er kendt for i hele Europa. Få skridt derfra ligger Pasaje Begoña, hvor de første barer for homoseksuelle gæster i Spanien åbnede fra 1962, og som i dag er anerkendt som et sted for historisk erindring for LGBTI-rettighederne i Andalusien. Det sætter tempoet i passagerne om aftenen, hvor der er liv til langt ud på natten omkring restauranten — mens Alby's selv hører til de stille adresser i kvarteret og lukker køkkenet halv tolv.

Oplevelsen i dag — og hvem Alby's passer til

Åbningstiderne er det, der oftest snyder folk. Mandag til fredag er der kun aftenåbent fra 19.30 til 23.30, mens lørdag og søndag også har et frokosthold fra 13.30 til 16.00 — vil du spise frokost her, skal det altså være i weekenden. Gæsterne peger gennemgående på to ting, og de hænger sammen: maden er frisk lavet og opleves som pengene værd, og den tager tid, fordi alt tilberedes efter bestilling. Kommer du med et fly, der lige er landet, og en aftale bagefter, er det ikke stedet; har du en aften til rådighed, er ventetiden en del af aftalen. Betjeningen bliver rost lige så ofte som maden, hvilket er værd at have med, når der ofte kun er én tjener til hele lokalet. Et tilbagevendende forbehold handler om skaldyrsretterne, som ikke opleves lige gode hver gang, og om at vinlisten er dyrere end resten af kortet.

Praktisk er der terrasse i passagen, wi-fi, kortbetaling med Visa, Mastercard og American Express, og mad ud af huset, men ingen udbringning. Der er niveauadgang uden trapper hele vejen ind fra gågaden, hvilket gør stedet farbart med kørestol og med klapvogn. Bedste tidspunkt er tidligt på aftenen på en hverdag, hvis du vil have ro og en af de få borde uden reservation; i juli og august og i weekenderne året rundt bør du ringe i forvejen.

Stedet passer bedst til par og små selskaber, der gerne bruger halvanden til to timer på maden, til gæster på hotellerne i Torremolinos centrum, som vil have et alternativ til strandpromenadens fiskerestauranter, og til rejsende, der lander sent i Málaga og vil have en ordentlig middag uden at leje bil. Store selskaber passer derimod dårligt ind i den lille sal. Skal resten af dagen også lægges, ligger overblikket i vores guide til Torremolinos som feriedestination.