Restaurante El Toro Azul

Husets rabo de toro a la cordobesa, braiseret oksehale i cordobesisk stil, dukker op tre steder på kortet: som varm ret blandt husets forslag, som fyld i croquetas til omkring 8,50 euro for en portion, og i en paella sammen med habitas og stegte peberfrugter. Restaurante El Toro Azul har ligget i gågaden Calle San Miguel siden midten af 1970'erne, og med 4,1 af 5 fra godt 1.100 Google-anmeldelser er stedet både et af de mest omtalte og et af de mest omdiskuterede i Torremolinos. Forskellen på en god og en dårlig aften her ligger sjældent i køkkenet alene — den ligger i, hvad du bestiller, og hvornår du kommer.

Maden og menuen på Restaurante El Toro Azul

Køkkenet er spansk og andalusisk med tyngden lagt på fisk, skaldyr og grillet kød, og kortet er stort: firs nummererede retter plus en side med sugerencias de la casa, husets egne forslag. Det er på den side, de mest personlige retter står. Her finder du arroz negro con choco, gambas y almejas — sort ris farvet af blæksprutteblæk med tiarmet blæksprutte, rejer og musling, afregnet pr. person — og cogollos de Tudela, sprøde salathjerter fra Navarra med ansjoser fra Cantabrien, jamón ibérico og en lun vinaigrette af sherry og hvidløg. Dertil kommer setas con ajos tostados y virutas de jamón (skovsvampe med ristet hvidløg og høvlet skinke), vieira al pil-pil pr. stk., salmonete fra Málagabugten, porra antequerana, den tykke, brødjævnede tomatcreme fra Antequera, som er Málaga-provinsens svar på salmorejo, og conchas finas, de store venusmuslinger fra kysten, der fås i en mellemstørrelse til omkring 2,50 euro stykket.

Risretterne er det, huset selv kalder lo mejor de la casa. De laves fra to personer og prissættes pr. person, og udvalget er bredere end den paella, de fleste turiststeder nøjes med: arroz caldoso de bogavante (suppetynd ris med hummer), to arroces melosos, altså den cremede mellemting mellem paella og risotto, den ene med muslinger og småblæksprutter og den anden med skovsvampe og rejer, arroz a banda med rensede fisk uden ben, paella mixta "Toro Azul" og fideuá ciega, hvor risen er skiftet ud med korte nudler og alt er pillet på forhånd. Vil du have husets to signaturer i én ret, er det paellaen med oksehale.

Fisken kommer enten fra grillen, fra ovnen eller fra frituren. Rodaballo al horno con champagne er pighvar bagt med champagne, kartofler og grøntsager, og ved siden af står dorada og lubina a la espalda (guldbrasen og havbars flækket og grillet), pargo, søtunge, atún rojo de almadraba fra de traditionelle tunfiskenet ved Cádiz, tataki af tun og rape a la marinera med muslinger og rejer. Frituren er ren Málaga: fritura malagueña, boquerones victorianos, calamaritos, salmonetitos og pescadillas. Kødsiden er kraftig kost med entrecote på 350 gram i tre versioner, oksemørbrad på 230 gram grillet eller med peber- eller roquefortsauce, chuleton de buey del Norte på 450 gram, chuletillas af mælkelam og chateaubriand fra to personer. Alt kød serveres med kartofler og sæsonens grøntsager, så du behøver ikke bestille tilbehør til.

Et vigtigt forbehold om priserne, som forklarer en del af utilfredsheden i anmeldelserne: en stor del af fisken og skaldyrene sælges s/p, según peso, altså efter vægt pr. 100 gram. Det gælder blandt andet pighvar, guldbrasen, havbars, pargo, søtunge, carabineros, langostinos og hummer. Prisen på tavlen er derfor ikke prisen på tallerkenen, og et stort stykke fisk kan blive tre gange dyrere end den ret, du troede du bestilte. Spørg om vægten og om prisen pr. 100 gram, før du siger ja — det er helt normalt i Spanien at gøre det, og personalet er vant til at veje fisken foran gæsten. Brød og smør står på kortet til 1,20 euro pr. kuvert og bliver stillet på bordet, med mindre du siger nej tak.

Vil du spise let eller dele, har huset et picoteo-kort med halve og hele portioner. Croquetas af oksehale, af boletus og trøffel eller af cocido koster omkring 8,50 euro portionen, ensalada César omkring 10 euro, husets salat 5 euro som halv og 8,50 som hel, og salaterne med gedeost eller røget laks 5,50 og 9 euro. En parrillada de verduras, grillede grøntsager, ligger på samme niveau og er sammen med salaterne, gazpachoen, porraen og de kolde asparges det, en vegetar reelt kan bygge et måltid af — kortet er ellers bygget om fisk og kød. Til gengæld er alle sider på menukortet mærket med de fjorten EU-allergener som farvede ikoner, så gluten, laktose, skaldyr, bløddyr, æg, nødder, sesam og sulfitter kan læses direkte af, og det gør det langt nemmere at spørge sig frem end de fleste steder i gaden. Til børn er der spaghetti bolognese og frutti di mare på kortet, og der er højstole i lokalet. Bordbestilling tages på telefon 952 38 94 29, på mobil og WhatsApp 665 70 92 88 og gennem formularen på restaurantens hjemmeside; i juli og august og fredag og lørdag aften er det klogt at reservere, resten af året kan man som regel gå ind fra gaden.

Beliggenheden midt i Calle San Miguel

Calle San Miguel er Torremolinos' handelsgade og en af de mest befærdede gågader på hele Costa del Sol, og El Toro Azul ligger i nummer 17, omtrent midt i strækket mellem Plaza Costa del Sol og trappen ned mod stranden. Det betyder to ting. For det første ligger alt i gåafstand: Cercanías-stationen på C1-linjen mod Málaga centrum og Málaga lufthavn i den ene retning og Benalmádena og Fuengirola i den anden er få minutters gang væk, og går du den modsatte vej ned ad Cuesta del Tajo, står du på under ti minutter på Playa El Bajondillo med strandpromenade og chiringuitos. Málaga lufthavn er cirka et kvarters kørsel væk. For det andet er der ingen bil, der kommer helt til døren, for gaden er lukket for trafik, og der er ingen egen parkering — kommer du kørende, skal du finde en af de underjordiske parkeringer i centrum og gå det sidste stykke.

Fra restauranten er der kort vej til det meste af det, man kommer til byen for. Casa de los Navajas, byens nymaurisk-inspirerede palæ fra 1925, ligger få hundrede meter mod øst, og fiskerkvarteret La Carihuela med de gamle espeto-restauranter ligger omkring to kilometer mod vest. Vil du sammenligne, før du vælger, kan du kigge på alle de restauranter i Torremolinos, vi har beskrevet, eller læse mere om byen og bydelene i Torremolinos.

Fra midten af 1970'erne til i dag

Huset skriver selv, at det har været åbent siden 1975, men på sin egen historieside står der 1976. Uanset hvilket årstal der er det rigtige, betyder det, at El Toro Azul åbnede midt i den periode, hvor Torremolinos gik fra badeby til massedestination, og at stedet har haft mere end fire årtier på den samme adresse i den samme gade. Det er usædvanligt i et gadebillede, hvor spisesteder normalt skifter navn og ejer hvert femte år, og det er formentlig forklaringen på, at kortet stadig rummer retter som porra antequerana, rabo de toro og cordero lechal ved siden af de spaghetti og caesarsalater, gaden ellers efterspørger. Facaden fortæller det samme: markisen over indgangen siger mariscos og pescados, skaldyr og fisk, og den blå tyr på skiltet har fulgt huset hele vejen.

Sådan skal du læse karakteren på 4,1

Et gennemsnit på 4,1 fra godt 1.100 anmeldelser dækker over et sted, hvor meningerne ligger langt fra hinanden. Der er markant flere topkarakterer end bundkarakterer, men bundkarakterne fylder mere end på et gennemsnitligt sted, og de handler næsten alle om det samme. Det tilbagevendende kritikpunkt er svingende kvalitet fra besøg til besøg: den samme ret kan være perfekt den ene aften og for gennemstegt eller lunken den næste. Dertil kommer ventetid i de travle timer, tilfælde hvor en ret først viser sig at være udsolgt efter bestillingen, og regninger, der blev større end ventet, fordi brødet, vinen og fisken efter vægt kom oveni. Det er ikke et sted, hvor køkkenet er dårligt — det er et sted, hvor køkkenet skal levere mange kuverter i træk på en gade med meget stor gennemstrømning, og hvor det går ud over ensartetheden, når presset er højest.

Rosen er til gengæld lige så tydelig og lige så konsekvent. Kødet er det, flest gæster fremhæver, og især chateaubriand og oksemørbrad går igen som det, folk kommer tilbage efter. Risretterne, skaldyrene og de friterede Málaga-klassikere nævnes også ofte, og betjeningen bliver gennemgående beskrevet som venlig og opmærksom, også af de gæster, der ikke var tilfredse med maden. Vil du selv øge chancen for en god aften, så kom uden for spidsbelastningen mellem klokken 21 og 22.30 i højsæsonen, hold dig til grillen og risretterne frem for de mest sammensatte fiskeretter, og få styr på prisen på vægtretterne, inden de bliver lagt på grillen.

Terrassen over gågaden og stemningen

Det, danske gæster oftest nævner, er ikke en ret, men en plads: bordene på balkonterrassen på første sal, hvorfra man sidder lige over gågaden og kan følge trafikken af mennesker nedenunder, mens man spiser. Terrassen er smal og har smedejernsrækværk, potteplanter og loftsventilatorer under markisen, og den er væsentligt mere fredelig end fortovsbordene i gadeniveau. Indenfor er stilen klassisk restaurant frem for tapasbar: hvide duge, opdækning med vinglas og servietter og bordopstillinger til større selskaber. Ude foran står de store fotoplancher med retterne, som gaden er kendt for, og der er som hos naboerne en vært ved døren, der taler med de forbipasserende. Går du ind, fordi maden på plancherne ser god ud, får du et solidt spansk måltid; går du ind i forventning om et stille gourmetsted, rammer du forkert, og det er præcis den forventningsforskel, der producerer de skarpeste anmeldelser.

Menukortet findes trykt på ni sprog — spansk, engelsk, fransk, tysk, italiensk, hollandsk, svensk, finsk og russisk — hvilket siger det meste om, hvem der spiser her. Dansk er ikke iblandt, men det svenske kort er til at læse for de fleste danskere, og personalet betjener rutinemæssigt på engelsk. Danske gæster har gennem årene fremhævet netop den engelsktalende betjening sammen med udsigten over gågaden.

Praktisk og for hvem

Restauranten har ifølge Torremolinos' handelsstandsforening ACET åbent alle ugens dage fra klokken 12 til omkring 23.30, altså uden den siesta-lukning midt på eftermiddagen, som mange spanske køkkener holder. Det gør stedet brugbart til sen frokost klokken 16, til tidlig aftensmad med børn klokken 19 og til den sene spanske middag efter klokken 22. Prismæssigt ligger det i det brede midterfelt: salater og croquetas fra omkring 5 til 10 euro, kødretter og risretter noget over det, og fisk efter vægt som den post, der afgør, om regningen bliver moderat eller høj.

El Toro Azul passer bedst til den gruppe, der vil have et rigtigt siddende måltid med duge, tallerkenanretning og en terrasseplads midt i byen — par, familier med børn i højstolsalderen, større selskaber og firmamiddage, som huset selv fremhæver. Det passer mindre godt til den, der leder efter et lille, stille kvarterssted uden turister; til det formål ligger fiskerestauranterne i La Carihuela og de mindre steder væk fra San Miguel bedre. Ligger du på hotel i centrum eller ved Bajondillo, er det til gengæld svært at komme udenom: du kan gå til og fra, køkkenet har åbent hele dagen, og kortet er stort nok til, at både den, der vil have chuleton, og den, der vil have grillede grøntsager og en salat, kan finde noget.