Restaurante la Viña de Ale

Osten er den detalje, der afslører huset: en manchego, der modnes i restaurantens egen vinkælder, før den skæres. Det samme princip gælder krokketterne — spinat og pinjekerner, rørt i køkkenet. Alejandro Ortiz og Miguel Ángel Tomás har delt sal og køkken imellem sig siden 2002.

Maden og menuen på la Viña de Ale

Køkkenet er klassisk spansk med en nutidig og personlig drejning, og huset har gjort et punkt ud af at holde sig fra det, spanierne kalder cuarta y quinta gama — altså færdigskårne og færdigtilberedte halvfabrikata. Det fremhæver det lokale gastromedie Torremolinos a la carta som netop dét, der adskiller stedet fra genboerne. Kortet er bredt for et sted med så uformelt et udtryk, og næsten alt er tænkt til at blive delt.

Husets egen indgang til måltidet er tredelt, og den er værd at følge: den bodega-modnede manchego, en jamón de bellota serveret med brød og tomat, eller krokketterne. Der er tre slags krokketter — hjemmelavede af jamón de bellota, hjemmelavede af spinat og pinjekerner, og en blandet portion — alle i en mellemstørrelse på fire stykker og en stor på otte. Spinatkrokketterne er den ret, både pressen og gæsterne gennemgående vender tilbage til.

Salaterne er stedets forfriskende afdeling og mere gennemtænkte end sædvanligt. Ensalada La Viña samler cogollos, melva, piquillo-peberfrugt, ansjoser og kapers; Marengo bygger på røget laks, røget torsk og tun; og Cogollos de Tudela med tun og stegte hvidløgsskiver er husets enkleste. Dertil kommer blandt andet en guacamolesalat med gedeost, laks og sursød dressing, en burrata med tomat og pesto og en salat med bacon, kylling, gedeost, æble og honning-sennepsvinaigrette.

Tostas laves på pan cateto, det grove andalusiske landbrød, og fylder en hel spalte — laks, bacalao, jamón ibérico og ost i forskellige kombinationer med blandt andet blåskimmel, queso de Burgos, piquillo-peber og peberkonfiture.

Under especialidades ligger de retter, huset selv fremhæver. Piquillo-peberfrugter fyldt med brie og ibérico-skinke i kokkens sauce fås i to og fire stykker. Virutas de solomillo er tynde strimler af mørbrad i kapers-fløde. Dertil gambas al pil-pil, habitas baby med skinke og æg, mojama i jomfruolie, hvide asparges med laks og to slags flamenquín — den klassiske med svinekød, skinke, peber og ost, og en ibérico-version. Af kød står presa ibérica, entrecôte af galicisk okse og små lammekoteletter på kortet, foruden en miniburger af okse med gedeost og husets mayostaza, en pastrami og en PanBAO med and, mynte, agurk og hoisin.

To spanske afdelinger er værd at kende, hvis du vil spise som lokalbefolkningen. Sartenes er æggeretter serveret i panden, i tre varianter: campera med konfiterede kartofler, peber, løg, ost og skinke; de la huerta med grøntsager; og de la dehesa med chorizo. Huevos rotos serveres med enten gulas, skinke og peberfrugt eller lomo en manteca oven på pommes frites og brækkede æg. Og tablas er kødplanker med mørbrad, vagtelæg, chorizo criollo, laks og ibérico-udskæringer i forskellige sammensætninger.

Desserterne er hjemmelavede, og det er noget, huset selv fremhæver på sin forside: chokoladecoulant, ostekage, æble-tatin, brownie og is.

Vinen er hele grunden til, at stedet hedder en vinoteca. Da la guía manjar besøgte i 2016, talte de over 150 forskellige vine, og Torremolinos a la carta kaldte i 2019 kortet spektakulært med store referencer fra de vigtigste spanske oprindelsesbetegnelser til svært slåelige priser. Vil du ikke have flaske, er der glas med Ribera del Duero, Rioja crianza, hvid og rosé, foruden fadøl, Victoria og Alhambra 1925 på flaske og tinto de verano.

To praktiske forhold. Der er glutenfrit brød på kortet, og la guía manjar noterede allerede i 2016, at der laves særlige retter til cøliakikere — spørg dog altid selv, for huset skriver det ikke selv i dag. Og reservation er ikke en anbefaling, men en nødvendighed: pressen beskriver stedet som fyldt næsten hver dag. Der er en online formular på husets hjemmeside og en telefon, der bliver taget. Nogen menú del día har vi ikke kunnet dokumentere, og husets menu-PDF er helt uden priser; det, vi kan sige med kilde, er, at gennemsnitsforbruget blev sat til omkring 18 euro pr. person i 2016 og 15-25 euro i 2019.

Hvad og hvor

Adressen er Calle Salvador Allende 42 i Torremolinos, altså i Montemar-siden af byen ned mod La Carihuela og et kort stykke fra stranden. Det er ikke centrum, og det har anmelderne bemærket som stedets eneste reelle ulempe — til gengæld slipper du for gågademylderet. Vil du gøre en dag ud af det, ligger fiskekvarteret La Carihuela og strandpromenaden inden for gåafstand; se Strande i Torremolinos.

Historie og baggrund

Stedet åbnede i 2002. Bag det stod to unge mænd, den ene fra Granada og den anden fra Torremolinos: forretningsmanden Alejandro Ortiz og kokken Miguel Ángel Tomás. Navnet er Alejandros — Ale. Det usædvanlige er, at de begge stadig er der, den ene i salen og den anden i køkkenet, mere end to årtier senere. Huset skriver selv, at det efter 21 år gennemgik en renovering, der skulle modernisere lokalet uden at miste dets oprindelige karakter; regnet fra 2002 peger det på omkring 2023, men vi sætter ikke en præcis dato på. Tidligere var lokalet blevet udvidet med et lille separat rum, El Camarote, tænkt til fejringer og mindre selskaber.

Det særlige

Vinkælderen er ikke pynt. Den bruges — osten modner i den — og den er samtidig stedets indretning, med flaskerne synlige langs væggene. Kombinationen af et vinkort i den vægt og et køkken, der insisterer på at røre sine egne krokketter og holde halvfabrikata ude, er sjældnere på Costa del Sol, end man skulle tro, og det er den kombination, både spansk presse og faste gæster peger på.

Oplevelsen i dag

Der serveres i to hold: frokost fra klokken 13 til 17 og aftensmad fra 20 til 23. Tirsdag er lukkedag, og de øvrige seks dage har samme tider. Der er en overdækket udeservering med varmelamper til de køligere måneder og et mindre, mere intimt lokale indenfor. Menukortet fornys løbende, så retter kommer til og forsvinder — det er en del af husets erklærede arbejdsform, og det er værd at huske, hvis du kommer tilbage efter et par år og leder efter en bestemt ret.

Praktisk og for hvem

Stedet passer bedst til dig, der vil dele mange små retter og drikke bedre vin til, end prisen antyder — og mindre godt til dig, der vil have én stor hovedret for dig selv. Menukortet findes i en tosproget udgave på spansk og engelsk, hvilket gør bestillingen overkommelig uden spanskkundskaber; om der reelt tales engelsk eller dansk i huset, har vi ikke kunnet bekræfte. Kom tidligt eller reservér, særligt i weekenden og i højsæsonen, og bed om El Camarote, hvis I er et selskab. Har du brug for at sammenligne med andre spisesteder i byen, giver Restauranter i Torremolinos overblikket, og skal opholdet planlægges omkring maden, kan Hoteller i Torremolinos hjælpe med at lande det rigtige sted at bo.