Bodega Quitapenas Torremolinos

Huset kalder sin friturestegte blæksprutte Pulpo Quitapenas og sætter den øverst blandt sine specialiteter; på kortet står friturestegt blæksprutte til 12 euro. Ved siden af skænker de et glas Quitapenas Dorado til 2,80 euro, sød moscatel af den slags, der er ved at forsvinde fra vinkortene nede ved kysten. Bord kan man ikke reservere — huset skriver det selv rent ud: hos Quitapenas reserverer man ikke, man kommer ind fra gaden.

Maden og menuen på Bodega Quitapenas

Køkkenet er andalusisk bodegakøkken i den snævre forstand: friturestegt fisk, konserves, et par ting fra pladen — og vin til det hele. På forsiden af sit eget site fremhæver huset tre retter og to slags drikkevarer. Pulpo Quitapenas er den friturestegte blæksprutte, som stedet har lagt navn til; på selve kortet står den som pulpo frito til 12 euro. Alcachofas confitadas a la plancha er artiskokker, der først er konfiteret langsomt i olie og derefter vendt på den varme plade; de koster 12 euro og står under husets forslag. Atún de almadraba de Barbate er rødtun fanget i de traditionelle faststående tunfiskenet ud for Barbate i Cádiz-provinsen — en råvare, spanske kokke taler om med respekt, fordi fangstmetoden har rødder helt tilbage i oldtiden. Rødtunen er fremhævet på forsiden, men står ikke med pris på det kort, vi har kunnet læse, så spørg efter den og efter dagsprisen.

Derudover er frituren stedets rygrad. Fritura Especial de la Casa er husets blandede fad til 24,90 euro, eller 20,90 euro for en halv portion. Boquerones fritos eller al limón — friterede ansjoser, enten rene eller marineret med citron — koster 10,50 euro, det samme som calamares fritos. Gambas rebozadas ligger på 12 euro. Og så er der tortitas de camarón til 2 euro stykket: tynde, sprøde pandekager af kikærtemel og bittesmå rejer, som er en malagueño-klassiker og en af de billigste måder at smage sig ind på stedet.

Fra pladen får man salmón a la plancha med kartofler til 18 euro, langostinos til 12 euro og pata de pulpo — et helt blæksprutteben — til 19 euro. Pinchos koster 6 euro stykket og findes med pulpo a la gallega, langostinos eller tun i teriyaki. Af salater har de ensalada malagueña til 10 euro (5,50 euro for en halv), som er den lokale klassiker med appelsin, kartoffel, saltet torsk og oliven, samt salpicón de marisco til 12 euro (6,50 for en halv) og en burrata med cherrytomat, pesto, rucola og feldsalat til 12 euro. Paella står til 15 euro for én person og 23 euro for to, og jamón de bellota til 21 euro.

En hel afdeling af kortet er conservas og ahumados. De galiciske konserves spænder fra mejillones en escabeche og ventresca til 7 euro over zamburiñas til 8 euro og navajas til 9 euro og op til ansjoser fra Cantabrien og berberechos til 10 euro. Røgvarerne ligger fra 12 euro for røget laks til 15 euro for mojama, den lufttørrede tun, med atún, sardina og bacalao ahumado til 14 euro derimellem. Det er den type mad, en spansk bodega har levet af i generationer, og den forudsætter ikke andet end et godt produkt og et glas ved siden af.

Vinkortet er stedets egentlige visitkort, og de søde Málaga-vine skænkes glasvis. Quitapenas Gloria koster 2,50 euro glasset og 16 euro flasken, Quitapenas Dorado 2,80 og 18 euro, mens Pedro Ximénez, Pajarete og Lágrima alle står til 2,50 euro glasset. Af fino og manzanilla har de Tío Pepe og La Guita til 3 euro glasset. Rødvinene kommer fortrinsvis fra Rioja og ligger på 3,20-3,50 euro glasset og 16-19 euro flasken; vil man op i klasse, står Viña Ardanza fra Rioja til 35 euro flasken og Matarromera fra Ribera del Duero til 30 euro. Hvidvin og rosé koster 3 euro glasset og 15 euro flasken. De laver også egen vermouth til 3 euro, og huset fremhæver selv sin champagnecocktail til 5 euro.

En menú del día har vi ikke kunnet finde på kortet, og det passer med formatet: man bestiller retter og deler dem. Vegetarer kan sammensætte et måltid af artiskokker, burrata, ensalada malagueña og et par salater, men noget egentligt vegetarafsnit findes ikke. Glutenfri mærkning er ikke oplyst, og med et køkken bygget om fritur bør man spørge ved bordet. Reservation er ikke nødvendig, for den findes ikke — huset tager kun imod folk, der møder op.

Hvad og hvor: Cuesta del Tajo i den gamle bykerne

Adressen er Cuesta del Tajo 3, lige ved sognekirken San Miguel, den ældste kirke i Torremolinos. Cuesta del Tajo er den stejle trappegade, der løber fra Calle San Miguel ned mod Playa del Bajondillo, kantet af blomsterkrukker, balkoner og små kunsthåndværksbutikker. Få meter derfra står Torre Pimentel, det nasridiske vagttårn fra omkring år 1300. Det hed oprindeligt Torre de los Molinos, og det er kvarteret af møller omkring tårnet, byen har sit navn fra. Fra Plaza Costa del Sol, byens centrale plads, er der nogle få minutters gang gennem gågaden Calle San Miguel.

Det betyder også, at man ikke kan køre til døren. Bodegaen ligger i et fodgængerområde med trapper og fald, og det er værd at vide på forhånd, hvis man er dårligt gående eller har barnevogn med.

Historie og baggrund

Hvornår bodegaen præcis åbnede, kan vi ikke fastslå. Huset skriver selv 1962 på sit eget site, mens flere andre kilder angiver 1961, og så lader vi være med at sætte ét tal på. Enigheden går på, at det første lokale lå i Calle San Miguel, og at bodegaen senere flyttede til den nuværende adresse på Cuesta del Tajo — men her peger kilderne på henholdsvis 1976 og 1982, og heller ikke det tør vi afgøre. Uanset hvilket årstal der holder, har stedet altså ligget på trappegaden i omkring et halvt århundrede, ikke siden begyndelsen.

Navnet har en længere historie end selve stedet. Bodegas Quitapenas i Málaga blev grundlagt i 1880 af Francisco Suárez Pineda, efter at vinlusen filloxera havde ødelagt familiens vinmarker i landsbyen Cútar i Axarquía og tvunget familien ud til kysten. Ifølge virksomhedens egen fremstilling kaldte de rejsende stedet huset hos ham, der tager vores sorger væk, og af det øgenavn blev firmanavnet. Vinhuset omtales i dag i málagapressen som byens ældste bodega og drives af femte generation af familien, med Víctor Suárez som kommerciel direktør og hans kusine Marta som leder. De laver blandt andet Moscatel og Pedro Ximénez under betegnelserne Málaga og Sierras de Málaga.

Om bodegaen i Torremolinos formelt er en del af den virksomhed, kan vi ikke bekræfte. Vinhusets egen oversigt over sine tabernas nævner kun to adresser i Málaga by og ikke denne — men det er deres vine, Gloria og Dorado, der er husets faste glas.

Det særlige: vin og pescaíto frito hører sammen

Kombinationen af sød Málaga-vin og friturestegt fisk er ikke en turistopfindelse, men den måde, man har spist og drukket i provinsen i over hundrede år. Moscatel, Lágrima og Pajarete er de tre navne, huset selv fremhæver, og de betegner forskellige måder at lave sød vin på: Lágrima er den vin, der presses ud af druerne af deres egen vægt uden mekanisk pres, mens Pajarete er en halvsød type med en lang historie i Málaga. Alle tre står på kortet til 2,50 euro glasset. Får man en tallerken sprød fisk og et lille glas af den slags foran sig, har man fat i noget af det mest lokale, kysten kan byde på.

Oplevelsen i dag

Bodegaen har efter eget udsagn åbent alle ugens dage fra klokken 12 til 17 og igen fra 19 til midnat. Den lange pause midt på eftermiddagen er værd at planlægge efter, hvis man kommer op fra stranden. Om sommeren og i påskeugen er der pres på i den gamle bykerne, og fordi man ikke kan reservere, gælder det om enten at komme tidligt eller at tage ventetiden med i regnestykket. Om vinteren er tempoet et andet, og så er det lettere at få plads ved disken.

Praktisk og for hvem

Stedet passer til dem, der vil have en tallerken sprød fisk, et par glas vin og en time i den gamle by — ikke til dem, der leder efter en lang middag med hvid dug. Prisniveauet er moderat: hovedparten af retterne på kortet ligger mellem 10 og 19 euro, vin i glas mellem 2,50 og 3,50 euro, og deler man et par retter, slipper man for under 25 euro pr. person.

For danske gæster er der to praktiske ting at holde styr på. Den ene er beliggenheden: bodegaen ligger i gågadenettet mellem Calle San Miguel og strandnedgangen, altså midt i det område, de fleste danskere alligevel går igennem, men uden bilmulighed helt frem. Den anden er tidspunktet — kommer man klokken 19, når køkkenet åbner igen, er der langt bedre chance for plads end en time senere. Stedets hjemmeside findes på engelsk, hvilket gør det nemt at læse kortet igennem hjemmefra.

Skal du videre i byen, kan du bruge vores oversigt over restauranter i Torremolinos til at finde et alternativ i samme kvarter, kigge på seværdigheder i Torremolinos for at få Torre Pimentel og den gamle bykerne med i samme tur, eller gå videre ned ad trapperne til strandene i Torremolinos.