La Fragata de Tito

Husets egen pizza hedder La Fragata og kommer ud af brændeovnen med gorgonzola, rejer og valnødder. Den er sammen med to andre den dyreste på et kort, hvor de fleste pizzaer ligger et pænt stykke under femten euro. Og så er der noget, du ikke kan se udefra på denne strækning: fisken sælges til fast pris pr. portion, ikke efter vægt.

Maden og menuen på La Fragata de Tito

La Fragata de Tito er et bredt hus. Køkkenet står med ét ben i det italienske og ét i det andalusiske kystkøkken, og huset beskriver sig selv som internationalt med salater, brændeovnspizza, pasta og kød og fisk fra grillen. Brændeovnen er det, kortet bruger mest plads på: der er over tyve pizzaer, fra en almindelig margarita til godt elleve euro op til de tre dyreste omkring sytten og en halv. Ud over husets egen La Fragata er det værd at kende Malagueña med blandede skaldyr, Castello di Mare med bolognapølse, pistacie, røget ost og burrata, og Vie en Rose med camembert, karamelliseret løg og soltørret tomat. Vegetariana er den eneste kødfri pizza, og den er lavet med champignon, løg, rucola, artiskok, sort oliven og rød peber i stedet for bare et løst udvalg af grøntsager.

Pastaen fungerer på to måder. Der er faste retter — linguine al vongole med muslinger fra Carril, hvidløg og hvidvin, fiochi med pære i en sauce af valnød og foie, sort spaghetti med laks og rejer, tortellini med spinat og soltørret tomat, lasagne og moussaka — og de ligger fra omkring femten til lige under tyve euro. Og så er der en kolonne, hvor du selv sætter retten sammen: du vælger pastatypen mellem pappardelle, spaghetti, ricottaravioli, makaroni og fettuccine, og derefter saucen mellem pomodoro, bolognese, carbonara, fire oste, champignon, arrabbiata og marinera. Den vej koster en tallerken omkring tretten til fjorten euro, og kun marinera med skaldyr ligger højere, omkring atten.

Ris og paella laves kun fra to personer, og prisen på kortet er for hele panden. Der er paella de marisco med skaldyr, en blandet med skaldyr og kylling, en med kylling og svinekød, arroz negro farvet med blæksprutteblæk, en paella de verdura udelukkende med grøntsager og en fideuá de marisco, hvor risen er skiftet ud med korte nudler. Panderne ligger fra omkring tredive euro til lige under fyrre, og det betyder i praksis omkring femten til tyve euro pr. person — altså på niveau med en hovedret fra grillen.

Fisken er dér, hvor huset skiller sig ud fra flere af naboerne på stranden, og det er værd at læse med. Al fisk på kortet har sin egen faste pris pr. portion. Der er ingen kilopris, ingen vejning ved bordet og ingen dagspris, du først får at vide, når regningen kommer. Under pescado frito finder du rosada med alioli, friterede ansjoser, blæksprutteringe og små calamaritos til mellem tretten og femten euro. Under pescado a la plancha er der tunbøf, søtunge, sværdfisk, dorade, rosada, laks med tangsauce, grillede kæmperejer og pighvar meunière, og de går fra omkring sytten euro for den billigste op til omkring femogtyve for pighvarren. Til sammenligning er de klassiske espeto-chiringuitoer længere nede ad stranden ofte vægtsolgte, og netop dér går de fleste ubehagelige overraskelser på en regning ved Middelhavet.

Kødsiden er lige så konkret. Der er oksemørbrad i tre udgaver — ren, Rossini med foie og en med champignon — entrecote med pebersauce, svinekød i to escalopiner med henholdsvis roquefort og champignonsauce, revelsben med barbecue, grillede kyllingefileter og en confit de pato a la naranja, altså andelår konfiteret og serveret med appelsin. Chateaubriand med tre saucer laves kun til mindst to personer. Hovedretterne af kød ligger fra omkring femten og en halv euro for kyllingefileterne op til omkring tredive for mørbraden. Vil du have noget mere ligetil, er der fire burgere på 200 gram — den klassiske, en med crispy kylling, en Normandía med friske champignoner, karamelliseret løg og camembert og en Azteca med bacon, jalapeño, cheddar og guacamole — og alle fire koster det samme, omkring femten euro. Pommes frites, ostesauce og sød sennepssauce står trykt på kortet som inkluderet, så der kommer ikke tilbehør oveni.

Af forretter er det især gambas al pilpil, der leveres som ti stykker, muslinger a la marinera som tolv stykker, gratinerede kammuslinger og pulpo a la brasa, grillet blæksprutte, som går igen. Salaterne er større end den sædvanlige blandede: en burratasalat med rød pesto og sort salt, en thaisalat med rejer, mango-vinaigrette og kokosflager og en middelhavssalat med laks, gedeost og valnødder. Vil du spise kødfrit, kan du komme igennem hele måltidet på gazpacho eller minestrone, en salat, paella de verdura eller pizza vegetariana og en pasta med pomodoro eller fire oste. Brød er ikke inkluderet: brød med alioli koster under to euro, og hvidløgsbrød med ost til to personer omkring syv.

Drikkevarerne er hverdagsprissatte. En caña fadøl koster under to og en halv euro, og der er både en XL- og en XXL-tank til bordet. Et glas husvin ligger under fire euro, flasken omkring tretten, og vinkortet er kortfattet, men fornuftigt sammensat med Marqués de Cáceres, Ramón Bilbao, Prado Rey, José Pariente og en albariño i den hvide ende, plus et par tungere reservaer omkring femogtredive til fyrre euro. Sangría fås både i glas og i kande. Der er ingen menú del día — kortet er det samme fra middag til lukketid — og huset tager imod bordbestilling på telefon, hvilket er værd at bruge på en varm sommeraften.

Sådan ligger La Fragata de Tito i La Carihuela

Restauranten ligger på Paseo Marítimo La Carihuela med nummer 111, altså direkte ud til strandpromenaden ved Playa La Carihuela og med sandet på den anden side af promenaden. Det er den vestlige ende af La Carihuela, tæt på kommunegrænsen: der er godt en kilometer langs vandet til Puerto Marina i Benalmádena og omkring to kilometer den anden vej ind til Torremolinos' centrum ved Plaza Costa del Sol. Málaga lufthavn ligger cirka otte kilometer nordpå, hvilket er et kvarters kørsel uden for myldretiden, og nærmeste station på cercanías-linjen C1 er Montemar Alto omkring en kilometer oppe bag promenaden — en tur, der går op ad bakke.

Selve promenaden er bilfri, så du parkerer i gaderne bag husrækken. Der er gratis gadeparkering i kvarteret, men i højsæsonen skal du regne med at køre en runde eller to, og de fleste gæster kommer da også gående fra hotellerne og lejlighederne i La Carihuela og Montemar. Huset er en af de restauranter, der ligger side om side hele vejen langs promenaden i det gamle fiskerkvarter, og hvor mange af naboerne har satset på espeto — sardiner grillet på spid over gløder i en båd — er det her brændeovnen, der er husets omdrejningspunkt. Det gør det til et af de steder på stranden, hvor et blandet selskab med både børn og fiskespisere kan blive enige.

Terrassen og oplevelsen i dag

Terrassen ud mod promenaden er husets bedste plads, og det er den, gæsterne skriver om: du sidder med havet foran dig, og om sommeren spiser du aftensmad i solnedgangen. Restauranten er stor og har travlt — den har samlet 4,4 af 5 på Google fra 2.396 anmeldelser, hvilket er et højt gennemsnit for et hus med så mange gæster. Det, der går igen i ros, er netop pizzaerne fra brændeovnen, paellaen og placeringen. Det, kritikken oftest handler om, er ikke maden, men servicen på de travleste aftener, hvor der kan gå tid mellem bordene, og hvor det betaler sig at have sin bordbestilling bekræftet.

Huset er indrettet, så det er til at komme ind i: både indgang og siddepladser er tilgængelige for kørestol, og der er toilet. Menukortet er trykt på både spansk og engelsk hele vejen igennem, så du kan bestille uden at gætte, og både retter og ingredienser står oversat. Der tages imod både kort, debetkort og kontaktløs betaling, og du kan få maden med hjem, mens huset ikke selv leverer ud.

Praktisk og for hvem

La Fragata de Tito har åbent hver dag fra klokken 12 til midnat, med den ene undtagelse at onsdag først åbner klokken 19 — så skal du spise frokost på en onsdag, skal du finde et andet af restauranterne i Torremolinos. Der er altså ingen lukkedag, og køkkenet kører uafbrudt hele dagen, hvilket er praktisk, hvis du kommer sultende op fra stranden klokken fire om eftermiddagen, hvor mange spanske køkkener holder pause.

Prislejet ligger omkring tyve til tredive euro pr. person for et almindeligt måltid med en ret og noget at drikke, og du kan komme både under og over: en pizza og en øl holder sig et godt stykke under tyve, mens en paella til deling og en flaske vin lander højere. Stedet passer især til børnefamilier og til blandede selskaber, hvor ikke alle vil have fisk — kombinationen af pizza, pasta, burgere og grillet fisk på samme kort er netop det, der gør, at man ikke skal skændes om valget. Og har du et selskab, der gerne vil dele, er paellaen og chateaubriand'en bygget til det, begge fra to personer.

Bedste tidspunkt er tidlig aften uden for højsæsonen, hvis du vil have ro på terrassen, og sen eftermiddag i juli og august, hvis du vil undgå spidsbelastningen. Kommer du fra en dag på strandene i Torremolinos, ligger huset lige der, hvor promenaden er nemmest at nå til fods, og skal du videre i byen bagefter, er det kun et par kilometer op til centrum af Torremolinos.