Torremolinos

I december 1962 åbnede de første barer i Pasaje Begoña, en passage bag stranden i Torremolinos. Det var de første steder i Spanien, hvor homoseksuelle kunne mødes åbent — midt under Franco-diktaturet. Byen har aldrig lagt den historie bag sig, og den er stadig grunden til, at nogle gæster tager hertil frem for til nabobyen.

Hvem Torremolinos passer til

Torremolinos har omkring 71.000 indbyggere på 20 kvadratkilometer og er den by på Solkysten, der ligger tættest på Málaga lufthavn — seks kilometer i fugleflugt. Byen har fem togstationer inden for eller lige uden for kommunegrænsen. Det er det korteste stykke fra flysæde til strandstol på hele kysten, og det er en reel grund til at vælge byen, hvis du kommer på en kort ferie.

Socialt er byen tre ting på én gang, og de ligger inden for gåafstand af hinanden.

Det ældste åbne homomiljø i Spanien. Historien begynder i de sidste måneder af 1962, hvor de første barer åbnede i Pasaje Begoña ved La Nogalera. På et par år blev passagen landets absolutte referencepunkt: her lå Spaniens første homobarer og landets første lesbiske bar, og det blev sagt, at man på La Nogalera "levede om natten og sov om dagen". At det kunne lade sig gøre under diktaturet, skyldtes en kold beregning — turismens valuta og ønsket om at fremstå moderne udadtil vejede tungere end moralen.

Det holdt indtil den 24. juni 1971. Den nat gennemførte politiet en razzia mod Pasaje Begoña og gaderne omkring — *la gran redada*. Over 300 mennesker blev registreret, og 114 blev anholdt for at være "socialt farlige". De fleste af stederne blev lukket, mange for altid. Foreningen Pasaje Begoña arbejder i dag for at få stedet anerkendt som officielt mindested, og passagen ligger der stadig.

I dag er Torremolinos Pride en af kystens største begivenheder. I 2026 løber den fra 26. maj til 6. juni med optog den 6. juni.

Et fiskerkvarter, der stadig lever af fisk. La Carihuela var en række enetages huse og skure, hvor alle levede af sardinefiskeri med en flåde på omkring fyrre både. Fra 1950'erne og frem byttede fiskerne bådene ud med køkkener og strandbarer. Espetos — sardiner grillet på et spid over gløder i en båd fyldt med sand — er stadig kvarterets ret, og den laves stadig af folk, hvis familier fiskede dem.

Og en spansk weekendby. Torremolinos ligger så tæt på Málaga, at byen fyldes af spanske gæster fra Madrid og Sevilla i weekender og i august. Det gør sommeren mere spansk her end i mange af nabobyerne.

Byen passer til dig, hvis du vil have kort transport, liv om aftenen og et sted, hvor forskellighed ikke er noget nyt. Den passer mindre godt, hvis du leder efter ro.

Er der et dansk miljø?

Ikke som i Fuengirola. Torremolinos har nordiske og britiske vintergæster, men det danske foreningsliv på kysten har sit tyngdepunkt længere mod vest: Club Danés og Margrethekirken ligger i Fuengirola og Mijas-området.

Det er til gengæld ikke langt. Toget fra Torremolinos til Fuengirola tager omkring tyve minutter og kører hvert tyvende minut, så bor du her og vil til dansk gudstjeneste eller klubaften, er det en overkommelig tur uden bil. Omvendt vælger en del danskere, der bor i Fuengirola, at tage til Torremolinos for nattelivet.

Med andre ord: vælg Torremolinos for byen, ikke for det danske netværk. Er netværket det vigtigste for dig, ligger Fuengirola tyve minutter væk med tog.

Byen før turismen

Torremolinos var en møllelandsby — navnet kommer af tårnet og møllerne — og siden et fiskerleje. Vendepunktet kom i 1948, da natklubben El Remo åbnede og blev et mødested for tidens jetset, og for alvor i 1959 med Hotel Pez Espada, Solkystens første store luksushotel. Det var her, den internationale Costa del Sol begyndte, før Marbella overtog rollen.

Byen blev bygget derefter: hurtigt, højt og tæt på vandet. Til gengæld har den fem stationer og en promenade, der binder kvartererne sammen.

Kvartererne

La Carihuela er det gamle fiskerkvarter i vest, og det er her, de fleste danskere ender. Lave huse, smalle gader og en strandpromenade tæt besat med fiskerestauranter. Det er den mest charmerende del af byen og også den, der ligner mindst det, folk forventer af Torremolinos.

El Bajondillo ligger under klippen neden for centrum og har byens mest besøgte strand. Der er elevator og trapper ned fra centrum — regn med et højdespring på et halvt hundrede meter.

Centrum ligger oppe på kanten omkring gågaden Calle San Miguel, byens handelsstrøg, og herfra går Cuesta del Tajo ned mod stranden.

Playamar og Los Álamos ligger øst for centrum mod lufthavnen. Højhuse fra 1960'erne og 70'erne, brede strande og færre gæster end i vest. Los Álamos har sin egen station.

Montemar ligger op ad skråningen mellem centrum og La Carihuela — mere bolig end ferie.

La Nogalera er ikke et kvarter, men en betonplads midt i byen fra begyndelsen af 1960'erne. Det er stadig omdrejningspunktet for byens homomiljø, og her ligger Pasaje Begoña.

Hvor skal du bo?

Byen har 71 hoteller — flere end nogen anden by på kysten bortset fra Marbella, og på under halvdelen af Marbellas areal. Det betyder, at du har valget, og at valget betyder noget:

- Vil du gå til fisk og strand uden trapper: La Carihuela.
- Vil du have kortest til tog og butikker: centrum, men regn med klippen ned til stranden.
- Vil du have bredest strand og roligst: Playamar eller Los Álamos.
- Vil du være i nattelivet: omkring La Nogalera.

Er du følsom over for støj, så vær opmærksom på, at både centrum og La Nogalera er levende om natten — det er en del af byens karakter, ikke et uheld.

Stranden og vandet

Vi har beskrevet 4 strande i Torremolinos: El Bajondillo, La Carihuela, Playamar og Los Álamos. De ligger i forlængelse af hinanden langs en promenade, man kan gå hele vejen.

Forskellen er reel. El Bajondillo er den mest besøgte — knap to tusind Google-anmeldelser mod de øvriges væsentligt færre — og ligger direkte under centrum. La Carihuela er den, der har chiringuitos med espetos og fiskerestauranter i række. Playamar og Los Álamos er bredest og mindst befærdede, men også dem uden gamle huse bag sig.

Sandet er mørkegråt som på resten af denne kyst. Det er vulkansk sand, ikke snavs.

Sådan kommer du rundt

Ingen anden by på kysten ligger så let til. Cercanías-linje C-1 kører hvert tyvende minut, og turen fra Torremolinos til lufthavnen tager omkring et kvarter. Til Málaga Centro-Alameda er der cirka en halv time. Kommunen har stationerne Torremolinos, El Pinillo, La Colina og Los Álamos, og Benalmádena-Arroyo de la Miel ligger lige udenfor.

Du har ikke brug for lejebil i Torremolinos. Vil du alligevel have en, ligger der 3 biludlejere i byen ud over lufthavnens.

Til fods skal du regne med højdeforskellen: centrum ligger på kanten af en klippe, stranden ligger neden for. Der er elevator ved Bajondillo, men har du dårlige knæ eller barnevogn, så tjek det, før du booker et hotel oppe i byen.

Kommer du i bil, så vær opmærksom på, at Torremolinos er tæt bebygget og har betalingsparkering i store dele af centrum og langs stranden. Har hotellet ikke egen parkering, skal du regne med et p-hus. Det er en af de få ting, byen er dyrere til end nabobyerne — netop fordi der ikke er plads.

Bussen dækker resten: der er busstation i byen og linjer langs kysten til Benalmádena og Fuengirola, som toget ikke altid dækker lige så finmasket i selve byerne.

Maden og priserne

Vi har 137 restauranter i Torremolinos, og prislejet ligger samlet i den midterste ende.

Byens ret er espeto — sardiner på spid, grillet over gløder i en sandfyldt træbåd på stranden. Det laves i chiringuitos langs La Carihuela og Bajondillo, og det er billigt, sæsonbestemt og gjort bedst af dem, der har gjort det længst. *Pescaíto frito*, blandet friturestegt fisk, hører til samme tradition.

Bed om *menú del día* til frokost — den faste to- eller treretters med drikkevare, som spanierne selv spiser.

Året rundt

Feria de San Miguel er byens hovedfest til ære for skytshelgenen. I 2026 løber den fra 25. til 29. september med valfart den 21. Det er ikke en turistbegivenhed, men byens egen.

Torremolinos Pride i slutningen af maj og begyndelsen af juni er den anden store — og en af de største på hele kysten.

Byens Mercado Municipal har fast dagligvarehandel, og der er markedsplads på Recinto Ferial La Paloma.

Fordi Torremolinos har både spanske weekendgæster og nordeuropæiske vintergæster, er byen mindre sæsonpræget end kysten som helhed. Det er værd at forstå, hvem der fylder byen hvornår:

- August er spansk højsæson. Byen er fuld, strandene er fulde, og priserne topper. Det er den mest levende måned og den mindst behagelige, hvis du vil have plads.
- Weekender hele foråret og efteråret trækker spanske gæster fra Málaga, Madrid og Sevilla. Hverdage i de samme uger er markant roligere.
- November til marts er nordeuropæisk. Færre mennesker, mildt vejr og de fleste steder stadig åbne — men vandet er koldt, og nogle strandbarer holder lukket.
- Maj, juni og september er kompromiset: varmt vand, åbne steder og plads.

Rammer din ferie sammen med Pride eller Feria de San Miguel, så book i god tid. Begge fylder byens hoteller.

Praktisk

Byen har flere seværdigheder, end dens ry antyder, og de fleste ligger inde i byen.

Parque La Batería er den mest besøgte af dem alle — knap elleve tusind Google-anmeldelser. Det er en stor bypark anlagt oven på et gammelt kystbatteri, med udsigtstårn, sø og udsyn over hele bugten. Den er gratis, og den bliver overset af næsten alle tilrejsende.

Aqualand Torremolinos er vandland i sommersæson og byens anden storleverandør af besøgende.

Jardín Botánico Molino de Inca ligger op ad skråningen omkring en gammel vandmølle — den samme slags mølle, byen har navn efter — med kilder, damme og et fuglereservat.

Casa de los Navajas er en herskabsvilla i nymauresk stil oven for Bajondillo-stranden, og Torre de Pimentel er selve vagttårnet fra 1300-tallet, som byen er opkaldt efter. Det står stadig nede ved stranden.

Og Mirador de la Cañada del Lobo er udsigtsposten oppe i bakkerne bag byen, hvor man på en klar dag ser hele bugten fra Málaga til Fuengirola.

Alle fem findes under seværdighederne i Torremolinos. Vil du have børnene med, ligger Crocodile Park desuden i byen — den hører sammen med Aqualand under forlystelsesparkerne.

Sundhed: til forskel fra flere nabobyer har Torremolinos et hospital i kommunen — Hospital Marítimo de Torremolinos, cirka to kilometer fra centrum. Clínica Santa Elena ligger tre kilometer væk. Der er sundhedscentre i San Miguel og La Carihuela og omkring 65 apoteker i byen.

Turistkontoret har flere afdelinger, blandt andet et besøgscenter i byen.

Hvad Torremolinos ikke er god til

Der er ingen golfbane i kommunen. Tyve kvadratkilometer tæt bebygget kyst levner ikke plads. Skal du spille, kører du til Mijas, Benalmádena eller Málaga — alle inden for en halv times kørsel. Bor du her og spiller dagligt, skal du have bil.

Byen har et ry, den ikke er sluppet af med. Torremolinos var det første sted på kysten, der blev bygget om til masseturisme, og navnet bærer stadig 1970'ernes billede af billige pakkerejser og betonhøjhuse. Noget af det er stadig sandt — bygningsmassen ændrer sig ikke — men det er en dårlig beskrivelse af La Carihuela, af Parque La Batería og af den by, byen faktisk er blevet. Er du blevet frarådet Torremolinos af nogen, der sidst var der i 1985, så gå selv en tur i La Carihuela, før du beslutter dig.

Og der er højt til vandet fra centrum. Klippen mellem byen og El Bajondillo er ikke et detaljespørgsmål, hvis du har svært ved at gå. Book i La Carihuela eller Playamar, hvor der er fladt hele vejen.

Ingen af de tre ting er skjulte. De er prisen for det, byen har til gengæld: et kvarters transport fra lufthavnen, tog hvert tyvende minut, og en historie, som ingen anden by på kysten kan gøre den efter.

Vejret i Torremolinos

Vinterdagene lander typisk på 16 grader, højsommeren på 30 — og badevandet topper ved 26 grader i august, med reel strandtid til sidst i oktober, hvor havet stadig holder 21. Sommeren er i praksis tør; regnen kommer i vinterhalvåret. Hele årshjulet — måned for måned med badevand, regn, UV og pakkeliste — står i artiklen om vejret i Torremolinos.