EL VELERO PLAYA

Husets egen fritura de pescado »El Velero« — en blandet fiskefritur, der sælges som én portion til én person — og en kulgrill, huset selv oplyser først bliver tændt ved ottetiden om aftenen, er det, de fleste gæster kører efter. El Velero Playa har ligget direkte på sandet ved Playa El Bajondillo siden 1965, og den tropiske have med palmer, springvand og fiskedamme er ifølge huset selv åben for alle — også for dem, der ikke spiser her.

Maden og menuen på El Velero Playa

Køkkenet er andalusisk strandmad i den brede udgave: friturestegt fisk, ris og paella, skaldyr efter vægt og en grill, hvor alt kødet tilberedes. Kortet findes på seks sprog — spansk, engelsk, fransk, tysk, hollandsk og russisk — med foto af hver eneste ret og et allergenskema med fjorten symboler forrest, så det er til at gennemskue, også hvis man ikke læser spansk.

Det, huset selv fremhæver, er entrecot »El Velero«, dorada og lubina fra grillen, brocheta de ternera (oksespyd), fritura malagueña og carabineros, de røde kæmperejer. Fritura de pescado »El Velero« koster i underkanten af tyve euro for en portion til én person, mens rosada »El Velero« — rødfisk i hvid sauce med rejer og muslinger — ligger omkring nitten euro, og hel dorada eller lubina fra grillen eller barbecuen går for godt tyve euro. Blandt forretterne er cóctel de gambas (rejecocktail) og husets egen ensalada »El Velero« med skinke og ost begge omkring tolv euro, gambas al pil pil omkring tretten, og grillede sardiner omkring syv euro. Ensaladilla rusa, boquerones en vinagre og salmorejo med tun, skinke og æg hører til det faste repertoire og ligger mellem godt otte og knap fjorten euro.

Rissektionen er den, der oftest overrasker på regningen, og den skal læses omhyggeligt. Alle risretter kræver mindst to personer, men prisen er oplyst forskelligt fra ret til ret: paella de pescado står til godt seksten euro pr. person og paella de marisco med jomfruhummer og carabineros til omkring treogtyve euro pr. person, mens arroz caldoso med hummer, arroz caldoso med carabineros og fideuá er prissat for to personer samlet og lander mellem omkring fyrre og omkring tres euro for panden. Samme opmærksomhed kræver de retter, der sælges efter vægt: cigalas og carabineros afregnes pr. hundrede gram, og chuletón de ternera, hel blæksprutte og pighvar (rodaballo) efter kilo eller pr. hundrede gram. De tal står med småt på kortet og fylder meget på regningen, så spørg om vægten, før fisken bliver vejet.

Kødet kommer fra det andalusiske andelsmejeri og slagteri COVAP, og kortet slår fast, at alt kød tilberedes på barbecuen — man bestiller stegegrad fra rojo til muy hecho efter en temperaturskala trykt på siden. Entrecot og solomillo ligger fra omkring femogtyve til lige under tredive euro, lammekoteletter omkring toogtyve, presa ibérica knap tyve og carrillada, braiserede grisekæber, omkring sytten. En lammebov (paletilla de cordero) laves kun efter forudbestilling, og den store kødparrillada til to personer koster omkring halvtreds euro.

Brød afregnes særskilt til under to euro, og en bagt kartoffel koster et par euro. Priserne på kortet er med moms, og huset tager kun kort fra ti euro og opefter — begge dele står trykt på hvert kort. Der er ingen menú del día, altså ingen fast dagsmenu: den findes hverken på mad-, drikke- eller morgenmadskortet, og i et korpus på knap syv hundrede gæsteanmeldelser nævner ingen en sådan. Man spiser à la carte, og et måltid med forret, hovedret og vin lander typisk på tyve til tredive euro pr. person.

Desserterne er husets egne — crema catalana, milhojas i flere udgaver, citrontarte med brændt marengs, ostekage og en flan de huevo — og ligger omkring seks euro, mens en carpaccio af ananas er lidt dyrere. Vin ved glasset koster mellem tre og fire euro og dækker rioja, ribera del duero, verdejo, sauvignon blanc og albariño; en fadøl koster under tre euro, og sangría fås både i glas og i kande til omkring tretten euro. Cocktailkortet er langt og ligger på ni til fjorten euro med flere alkoholfrie udgaver markeret direkte på kortet, og barens engelske og svenske cider, Magners og Kopparberg, røber, hvem der ellers sidder på terrassen. Vegetarisk er derimod tyndt: stegte auberginer med sukkerrørssirup, grillede grøntsager efter sæson, gazpacho og aspargescremesuppe er de reelle muligheder, og der findes intet glutenfrit kort.

Morgenmaden har sit eget kort. Engelsk morgenmad med bacon, bønner og toast koster omkring elleve euro, æg med bacon under ni, og pitufos — de små andalusiske sandwich med skinke, tun eller spøgepølse — starter ved tre euro. Kaffen koster to euro, en friskpresset appelsinjuice godt tre.

Hvor El Velero Playa ligger på Bajondillo-stranden

Restauranten ligger på selve sandet midt på Paseo Marítimo del Bajondillo, strandpromenaden neden for Torremolinos' gamle bykerne. Man går direkte fra Playa El Bajondillo ind i haven, og fra bordene ude er der frit udsyn til vandet. Oppe på klinten bag stranden ligger Casa de los Navajas, og promenaden fører videre mod vest til fiskerkvarteret og Playa La Carihuela. Der er ingen bilvej ned til huset; man kommer gående ad promenaden, og det er en af grundene til, at stedet føles langt fra byen, selv om der kun er få hundrede meter op til centrum.

Historien bag El Velero i Torremolinos

Huset blev åbnet i 1965 af José Luis Martínez Salmerón, netop i de år hvor Torremolinos gik fra fiskerleje til internationalt navn, og »desde 1965« står trykt på hvert eneste af husets kort. I dag står Juan Carlos Martínez for driften, og familienavnet har dermed følgeskab med huset i to generationer. Sporene af den lange levetid ligger stadig på kortet: en ensalada »50 Aniversario« med stegt gedeost er blevet stående fra jubilæet og hører i dag til de dyrere salater.

Haven, salen og strandservicen

Det, der adskiller El Velero Playa fra kystens øvrige chiringuitos, er anlægget omkring restauranten. Huset beskriver selv sin spisesal med en halvkuglet kuppel af ædle træsorter båret af mosækklædte søjler, og uden for salen ligger en tropisk have med tætte palmer, blomster, fire oplyste springvand og damme med guldfisk — og en piratfigur, som huset også selv fremhæver. Haven er ifølge husets egen oplysning offentlig og må bruges af alle, også af forbipasserende, der ikke er gæster. Ud over restauranten driver huset liggestole (hamacas) og vandcykler på stranden foran, og den del af driften kører fra marts til november.

Oplevelsen i dag — hvad de 3,9 dækker over

El Velero Playa står til 3,9 af 5 fra 2.533 Google-anmeldelser, og det tal er lavt for et hus, der ellers roses. Forklaringen ligger ikke i køkkenet. I et gennemgået korpus på 669 anmeldelser med samme gennemsnit som Googles er knap halvdelen femstjernede, mens omkring hver femte giver én eller to stjerner — huset er altså delt, ikke middelmådigt. Betjeningen er både det mest roste og det mest kritiserede: den nævnes i fire ud af ti af de bedste anmeldelser og i knap halvdelen af de dårligste. De anmeldelser, der specifikt handler om ventetid, ligger næsten helt i bund og udgør næsten hver femte af étstjernerne, mens omtaler af udsigten og terrassen ligger klart over husets eget gennemsnit. Oversat til praksis betyder det, at et bord en stille hverdagsfrokost og et bord en fyldt sommeraften ikke er samme oplevelse.

Tiden viser samme billede. Anmeldelser fra fem til ni år tilbage ligger på mellem fire og godt fire i snit, mens de seneste fire årgange ligger på mellem 3,6 og 3,8. Det er ikke et dyk, men et niveauskifte, der er blevet stående, og der findes ingen dokumenteret forklaring på det — hverken ejerskifte eller ombygning nævnes af nogen. Sproget forklarer det heller ikke: engelsk- og spansktalende gæster er den store del af korpusset og giver praktisk talt samme karakter, mens franske gæster er den eneste større gruppe, der ligger mærkbart lavere.

Praktisk og for hvem

Huset har åbent alle ugens dage fra middag til midnat året rundt, og køkkenet lukker før baren. Vil man have grillmad, skal man komme om aftenen, for husets barbecue bliver efter husets egen oplysning først tændt ved ottetiden. Vil man derimod undgå presset på betjeningen, er en tidlig frokost uden for højsæsonen det sikreste valg. Bord kan bestilles på telefon, og det er en god idé på en sommeraften, hvor terrassen ud mod vandet fyldes først.

Stedet er velegnet til børnefamilier, har toilet og kørestolsvenlig adgang til både indgang, siddeplads og toilet, og personalet betjener uden problemer på engelsk — knap halvdelen af gæsteanmeldelserne er skrevet på engelsk. Regn med tyve til tredive euro pr. person for et almindeligt måltid, mere hvis der bestilles skaldyr efter vægt. Husk kortgrænsen på ti euro, hvis I kun skal have kaffe og en øl.

Skal du sammenligne med de øvrige strandrestauranter på kysten, finder du dem samlet under restauranter i Torremolinos, og resten af byen — strande, seværdigheder og hoteller — ligger på Torremolinos.