BUDDHA BEACH TORREMOLINOS

Husets stjerneret er en tartar af blæksprutte og mango — kølig, sødlig og syrlig på én gang — og den koster omkring femogtyve euro. Facaden med de sorte markiser oppe ved Plaza del Panorama ligner en hvilken som helst lille bar, og en del gæster fortæller, at de var lige ved at gå forbi. Det ville have været ærgerligt: i januar 2025 gav Torremolinos Kommune huset førstepræmien for bedste service i byens tapasrute.

Maden og menuen på Buddha Beach Torremolinos

Køkkenet er spansk og andalusisk, men skrevet om i en kreativ retning, og det er præcis dét, gæsterne bemærker: kortet ligner ikke nabobarens. Husets kok, Thais Moreno, arbejder med råvarer fra Sierra de Ronda og med retter, der har rod i almindelig malagueñisk hjemmemad, men som kommer ud af køkkenet i en anden form end den, du kender fra strandpromenaden. Signaturretten er tartar de pulpo y mango, en tartar af blæksprutte og mango, til omkring femogtyve euro. Ved siden af den står tartar de salchichón malagueño — en tartar af den lokale, milde spegepølse fra Málaga — til omkring seksten euro; den findes også som to små kegler blandt tapasene til omkring otte euro, hvis du bare vil smage.

Tapasdelen af kortet er den billigste vej ind. En tapita af husets ensaladilla rusa (den spanske kartoffelsalat med mayonnaise, her rørt op med olivenolie, lime og melva, en lille tunfisk) koster omkring fem og en halv euro, og det samme gør en tapa salmorejo — den tykke, kolde tomatcreme fra Córdoba. En blandet portion croquetter ligger omkring otte euro, og det samme gør en lille gryde muslinger eller fire minipinchos morunos, marinerede kødspyd. Vil du have croquetterne i fuld portion, er der to slags: de hjemmelavede efter bedstemors cocido-opskrift til omkring fjorten euro, og en version med små rejer i pil-pil, altså i varm hvidløgsolie, et par euro dyrere.

Blandt de varme retter er rabo de toro — braiseret oksehale, serveret på en olivenbrødsflade — det, gæsterne oftest nævner ved navn sammen med tartaren. Den koster godt tyve euro. Det samme gør en flamenquín, husets rullede og friturestegte lomo med ibéricoskinke, her med en sauce på Cabrales-blåskimmelost, og medaljoner af svinemørbrad med foie- og Pedro Ximénez-sauce. En hel svineskank tilberedt ved lav temperatur ligger omkring tyve euro, en ribbenskam med barbecuesauce lige under, og den dyreste kødret på kortet er en entrecote af Simmental-kvæg med tredive dages modning til omkring femogtyve euro. Fra havet er der ud over tartaren mejillones en salsa marinera — store muslinger i en sauce, du dypper brød i — til omkring nitten euro, sepia a la plancha med hjemmerørt aioli til omkring tyve, langostinos al pil-pil til omkring fjorten, og flamberede XL-gambas, der sættes i brand ved bordet og fås som seks eller tolv stykker, fra omkring tretten euro til omkring tyve.

Salaterne er en større del af kortet, end man skulle tro på et sted med "beach" i navnet, og de ligger mellem omkring fjorten og sytten euro: et millefeuille af tomat med gedeost og paté, en frisk tomatsalat med avocado, mynte og appelsin, og husets Ensalada Beach med nødder, rosiner, tun, lagret ost og modenabalsamico. Burgerne er husets folkelige side — Burger Buddha på briochebolle findes i 250 og 500 gram, som fire miniburgere til deling, og i en helt plantebaseret udgave til omkring fjorten euro. Og fordi køkkenet kører uafbrudt fra middag, fungerer stedet også som eftermiddagsstop: crepes og vafler med Nutella og is til omkring ni euro, hjemmelavede desserter til omkring otte — ovnbagt cheesecake efter La Viña-opskriften, gulerodskage med pistacie og pistacieis, en coulant med Baileys — og milkshakes, matcha latte, affogato og irsk kaffe.

Hensynene er skrevet direkte ind i kortet. Huset laver vegetariske og veganske tilpasninger af retterne, har en fast vegansk burger, og beder dig sige til om allergier og cøliaki allerede ved bordbestillingen, fordi der tages højde for det i tilberedningen. Glutenfri gæster har flere steder fremhævet netop den håndtering. Der er også en række friskpressede smoothies, hvis du hellere vil have noget uden alkohol til maden.

Drikkevarerne er ikke et vedhæng her — de er det halve af huset. Kortet rummer over tredive cocktails og tretten gin og tonics, hver enkelt sat op med sin egen tonic, sine botanicals og sit eget glas, og listen over gin går fra Gin Mare og Hendrick's over galiciske Nordés til Puerto de Indias og Bombay Sapphire. Husets egne Buddha-cocktails, mojitos i flere varianter, hjemmelavet sangría og en håndfuld alkoholfrie serveringer ligger alle omkring ti euro, og der er en husvermut lavet sammen med Bodegas Quitapenas fra Torremolinos til under fem euro. Kortet er à la carte hele vejen igennem, og regner du med to retter til deling og en drink, lander du typisk omkring tredive til femogtredive euro pr. person. Reservér i forvejen, især i weekenden og til aftenbordene på terrassen — huset er lille, og den indendørs del holdes ofte til reserverede gæster.

Beliggenheden: Plaza del Panorama, ikke nede på sandet

Navnet siger "beach", men adressen siger noget andet, og det er værd at vide, før du går derhen. Buddha Beach ligger på Calle de las Mercedes 14, local 2, ud til Plaza del Panorama — altså oppe på skrænten i Torremolinos' centrum, ikke nede på stranden. Du sidder med havet foran dig og udsigt ud over Middelhavet fra terrassen og solariet, men du har hverken sand under fødderne eller bølger et par meter væk. Det er en udsigtsplads, ikke en chiringuito, altså ikke en strandbar.

Til gengæld er der kun en elevatortur ned til vandet. Kommunens elevator kører året rundt fra netop Plaza del Panorama ned til Plaza de los Tajillos og klarer de femten meters højdeforskel for halvtreds cent; den er gratis for gangbesværede og for gæster over halvfjerds år, og den kører fra klokken ni til midnat om sommeren og fra ni til ni fra oktober. Kommer du op med den, ligger restauranten som den første, når du drejer til højre. Alternativet er den gamle Cuesta del Tajo, brolagt og fuld af souvenirbutikker, som løber ned langs samme skrænt. Nedenfor ligger Playa El Bajondillo, og få hundrede meter væk finder du både tårnet Torre de Pimentel ved Cuesta del Tajos øverste kryds og den neomudejarske villa Casa de los Navajas. Kombinationen gør stedet oplagt som frokoststop midt i en dag, hvor du alligevel bevæger dig mellem centrum og stranden — noget, meget få af de øvrige restauranter i Torremolinos kan tilbyde på samme måde.

Thais og Álvaro — de to, huset er bygget op om

Buddha Beach drives af et par: Thais Moreno står i køkkenet, og Álvaro tager imod i salen. Det er en lille konstruktion, og den mærkes. Álvaro præsenterer hver ret ved bordet — hvad den er lavet af, hvordan den er tilberedt, og i hvilken rækkefølge du bør spise den — og han nævnes ved navn i så mange anmeldelser på tværs af spansk, engelsk og svensk, at det er blevet husets kendetegn på linje med maden. Det er også den del, der er blevet officielt anerkendt: ved den femtende udgave af Ruta de la Tapa i Torremolinos, som løb af stablen i november 2024 med over fyrre deltagende værtshuse og restauranter, delte Buddha Beach førstepræmien for bedste service med Isabella & Simó. Prisen blev overrakt på rådhuset i januar 2025 af borgmester Margarita del Cid. Ved den følgende udgave i november 2025 gik servicepræmien til et andet hus i byen, så udmærkelsen hører til året 2024 — men den er kommunens egen, ikke en portals.

Det, gæsterne gennemgående fremhæver

Stedet står med 4,8 af 5 på Google fra omkring seks hundrede anmeldelser, og det er højt for et centralt sted i en turistby. To ting bærer tallet. Det ene er modtagelsen, som beskrives i næsten alle anmeldelser og går igen på alle sprog. Det andet er, at kortet opfattes som anderledes: gæsterne skriver gentagne gange, at retterne ikke ligner dem, de har fået andre steder i byen, og at portionerne er større, end præsentationen lægger op til. De retter, der nævnes igen og igen ved navn, er tartaren af blæksprutte og mango, oksehalen, muslingerne i marinerasauce, flamenquínen og cocktailene — især husets blå Buddha.

Der er også et par ting, du skal vide på forhånd. Facaden er beskeden, og flere gæster fortæller, at de nær var gået videre på det indtryk alene; det er ikke et sted, der sælger sig selv udefra. Og selvom pris og kvalitet gennemgående bedømmes pænt, er det den karakter, der ligger lavest af dem alle — det er ikke billigt at spise her efter torremolinsk målestok, og en enkelt gæst har klaget over størrelsen på drinksene. Regn med restaurantpriser, ikke barpriser, så bliver du ikke overrasket.

Praktisk: åbningstider, terrasse og for hvem

Der er åbent onsdag til søndag fra klokken halv et om eftermiddagen og til efter midnat, mens der er lukket mandag og tirsdag. Køkkenet holder ikke lukket om eftermiddagen, og det gør stedet brugbart i det spanske hul mellem fire og otte, hvor mange andre køkkener i centrum er kolde — du kan lige så godt komme til vafler og kaffe klokken fem som til middag klokken ti. Der spilles levende musik nogle aftener, og ellers står der dæmpet musik til.

Terrassen er husets bedste bord, og der er et solarium med samme udsigt. Hunde er velkomne, der er et lille område til børn, og der er niveaufri adgang for kørestolsbrugere — tre ting, der sjældent optræder samlet på en klippekant. Der er gratis wifi, kortbetaling og mulighed for at få maden med hjem, og huset oplyser selv gratis gadeparkering i nærheden; i praksis er centrum af Torremolinos lettest at nå til fods eller med toget til stationen Torremolinos Centro, som ligger under ti minutters gang væk. Personalet betjener på spansk og engelsk, og husets egen hjemmeside findes også på tysk, fransk og svensk, hvilket siger noget om, hvem der finder derhen.

Stedet passer bedst til par og små selskaber, der vil spise ordentligt uden at klæde om, og til dig, der gerne vil have en cocktail af barkvalitet til maden i stedet for husets vin. Det passer mindre godt, hvis du er ude efter en klassisk espeto — grillede sardiner på spid — eller fritteret fisk med fødderne i sandet; til det skal du ned ad elevatoren og videre langs stranden.