Bar-Restaurante La Flamenka

Migas rondeñas og en gazpacho, som gæst efter gæst kalder den bedste, de har fået i Andalusien — det er dem, man kommer for her. Huset ligger på den stejle, brolagte Cuesta de Santo Domingo mellem Puente Nuevo og Casa del Rey Moro og serverer en treretters menú til omkring femten euro fra en terrasse i skygge, et par skridt ved siden af turiststrømmen. Bare vær klar over, at drikkevarer ikke er med i menuprisen.

Maden og menuen på Bar-Restaurante La Flamenka

Køkkenet er andalusisk og udpræget rondeño, altså bjergmad fra serraníaen omkring Ronda snarere end kystens fisk. Husets kendetegn er migas rondeñas, den lokale ret af stegte brødkrummer med hvidløg, paprika og pølse, som traditionelt blev spist på landet om vinteren. Den er langt den hyppigst omtalte ret på stedet, og den er også den, gæsterne oftest vælger som forret i menuen. Ved siden af den står en gazpacho, som huset laver selv, og som kommer til bordet med hakket agurk og løg, små brødterninger og en sjat olivenolie — flere gæster fremhæver den som byens bedste. Salmorejo, den tykkere cordobesiske fætter til gazpachoen, dukker også op på kortet.

Den treretters menú er husets rygrad og koster omkring femten euro. Du vælger mellem tre forretter — migas rondeñas, gazpacho eller spaghetti bolognese — og tre hovedretter: pollo a la plancha (kylling på pande), albóndigas en salsa (kødboller i sauce) eller tilapia a la plancha. Til sidst vælger du mellem dessert og kaffe, hvor dessertdelen typisk er natillas (æggecreme), is eller flan. Huset skriver selv på skiltet uden for døren, at drikkevarer ikke er inkluderet i menuprisen, og det er værd at notere sig, for drikkevarerne er det, der for alvor flytter regningen her. Menukortet står på spansk, engelsk og fransk hele vejen igennem.

Vil du hellere smage bredt, har huset et fast tapasudvalg, hvor seks små retter sættes sammen til én tallerken for omkring tolv euro — typisk migas, et glas gazpacho, ost, tortilla española, en croqueta med salat og en kødbolle med pommes frites. Det er den nemmeste vej til at få prøvet flere ting på én gang, og det er den bestilling, gæster, der kommer ind midt på eftermiddagen, oftest lander på.

Ud over menuen og tapasudvalget har huset en carta med almindelige barretter: ensalada de queso de cabra (salat med gedeost), timbal de berenjenas med gedeost, patatas bravas, croquetas de rabo de toro (kroketter med tyrehale), carrillada (braiseret kæbe i rødvin), grillet lubina (havbars) og laks, gambas al pil pil, tortilla og en club sandwich. Huset laver også burger og paella, og rabo de toro — tyrehale, Rondas klassiker i tyrefægterbyen — går igen hos gæster, der har været her. Sangría og mojito nævnes ofte, og en enkelt del af kortet er husets egen sangría, som mange fremhæver. Tilbehør som pommes frites bestilles og afregnes for sig.

Hensyn tages der på to punkter, som er værd at kende på forhånd. Kortet markerer tydeligt, hvad der er glutenfrit, og markeringerne står ved hver ret på hvert sprog; glutenfri gæster beretter, at personalet er inde i det, at retterne tilberedes adskilt i køkkenet, og at der bruges en frituregryde forbeholdt glutenfri mad. Vegetariske retter står ikke som en egen sektion på kortet, men køkkenet sætter vegetariske tapas sammen, når man spørger. Børn er velkomne, og huset laver pasta med hjemmelavet sauce til de mindste. Du behøver ikke reservere for at få bord, men huset tager imod bordbestilling, og på en travl sommerdag kan det være en god idé.

Sådan ligger La Flamenka på Cuesta de Santo Domingo

Cuesta de Santo Domingo er den brolagte gade, der falder ned fra Puente Nuevo og El Tajo ind i den gamle bydel, og nummer 8 ligger på det første stykke af faldet. Det betyder i praksis, at stedet ligger lige i den rute, alle dagsgæster går: du passerer det, når du er på vej ned mod Casa del Rey Moro og vandtrappen ned i kløften, og igen når du kommer stigende op derfra. Baños Árabes de Ronda ligger nede for enden af den samme rute, og Palacio de Mondragón og Plaza de Toros de Ronda ligger begge inden for få minutters gang.

Selve gaden er smallere og roligere end Carrera Espinel og de store pladser, og det er en del af pointen: gæsterne beskriver gennemgående stedet som et sted lige uden for trængslen, hvor man kan sætte sig ned uden at sidde midt i strømmen. Terrassen står på gadeniveau og ligger i skygge en stor del af dagen, hvilket er en reel oplysning i Ronda om sommeren, hvor byen jævnligt rammer fyrre grader. Der er ingen udsigt over kløften herfra — den skal du gå de sidste hundrede meter op til broen for at få.

Navnet, flamencaen og taperiaen inde i byen

Navnet staves med k, og det er husets egen stavemåde, ikke en fejl. På husets skilt står en tegnet flamenca — en kvinde i rød prikket flamencokjole med vifte og kastagnetter — ved siden af navnetrækket, og det er dér, navnet kommer fra: det er danserinden i kjolen, ikke en flamsk eller hollandsk forbindelse. Flere gæster nævner også musikken i lokalet, hvor der spilles flamenquito, den lettere, mere poppede gren af flamencoen.

Samme ejere driver en anden adresse i Ronda, Taperia La Flamenka på Calle Virgen de los Remedios inde i den nyere bydel. De to huse deler navn og logo, men fungerer forskelligt: taperiaen er en aftentapasbar, hvor du bestiller ved at sætte kryds på en seddel, mens huset på Cuesta de Santo Domingo er frokoststedet med menú og carta. Skal du spise til aften i Ronda, er det taperiaen, du skal opsøge; skal du spise midt på dagen mellem to seværdigheder, er det her.

Regningen: det, der er med, og det, der ikke er

Stedet får 4,4 ud af 5 fra 343 anmeldelser på Google, og den karakter er værd at pakke ud, for de positive og de negative erfaringer handler om to forskellige ting. Ros går næsten altid på det samme: personalet. Tjenerne beskrives igen og igen som hurtige, opmærksomme og godt humørede, de anbefaler gerne retter og seværdigheder, og de har et ry for at tage sig af børn og større selskaber. Maden får også god medfart, særligt migas, gazpacho og kødbollerne.

Kritikken samler sig derimod om alt det, der ligger uden om menuprisen, og det er et mønster, der går igen over flere år og på flere sprog. Drikkevarerne er ikke med i menuen, og gæsterne oplever prisen på øl, læskedrik, vand og juice som høj i forhold til maden. Brød serveres ikke som en del af menuen og afregnes for sig, hvis du beder om det. Og en række gæster beskriver et kuvert- eller servicegebyr pr. person på regningen, som de ikke havde set stå på kortet — nogle nævner også et tillæg for at sidde ude. Det er ikke et stort beløb, men det er den hyppigste anke, og den handler mere om overraskelsen end om summen. Kender du posterne på forhånd, forsvinder problemet: regn med, at prisen for den treretters menú er maden alene, og læg drikkevarer og et lille tillæg oven i, så du ender omkring tyve euro pr. person.

Andre tilbagevendende bemærkninger er værd at have med. Portionerne beskrives af nogle gæster som små, særligt i menuen, og en del af tilbehøret — pommes frites, patatas bravas — er af den frosne slags. Maden kommer til gengæld hurtigt ud, ofte meget hurtigt; det passer et frokoststop mellem to museer godt, men det er ikke stedet for et langt måltid. Kaffen er den eneste enkeltvare, der går igen i det negative.

Oplevelsen i dag, og hvem stedet passer til

La Flamenka er en lille bar-restaurant med et beskedent indendørs lokale og en terrasse på gaden, og det er terrassen, de fleste vælger. Stemningen er uformel og hjemlig snarere end designet, og det er en del af, hvorfor stedet virker: du bliver taget imod som gæst, ikke som nummer i køen. Personalet taler engelsk, kortet findes på spansk, engelsk og fransk, og huset er vant til at have nordeuropæiske gæster ved bordene.

Døgnrytmen er den klassiske spanske frokostbar: køkkenet kører midt på dagen og lukker sidst på eftermiddagen, så det her er et sted, du planlægger efter frokost, ikke efter aftensmad. Det passer derfor perfekt til den måde, de fleste besøger Ronda på — en dagstur fra kysten, hvor man kommer op ad formiddagen, ser broen, tyrefægterarenaen og den gamle bydel, og skal have noget at spise midt i det hele. Vil du spise klassisk rondeño og ikke bruge mere end en halv time på det, er du det rigtige sted.

Stedet egner sig godt til familier og til par på dagstur, og mindre selskaber tages der imod uden problemer. Er du selv fra egnen eller bor du fast på kysten og leder efter et aftenmåltid, skal du derimod kigge mod Rondas øvrige restauranter eller mod søsterhusets aftentapas. Parkering skal findes uden for den gamle bydel — gaderne heroppe er smalle, ensrettede og delvis lukkede for trafik, så den nemmeste løsning er at stille bilen ved Alameda eller ved arenaen og gå de sidste minutter.