Restaurante Albacara

Rabo de toro estofado a la rondeña — braiseret oksehale efter rondeño-opskrift — er den ret, flest gæster vender tilbage til på Albacara, og den serveres hundrede meter fra Puente Nuevo på en terrasse, der hænger ud over kløften El Tajo. Prisen ligger over resten af den gamle bydel, og en del af den betaler du for udsigten. Til gengæld er køkkenet mere end en kulisse: kortet er kort, sæsonbestemt og forbavsende meget forankret i Ronda selv.

Maden og menuen på Restaurante Albacara

Køkkenet er spansk og andalusisk med et moderne middelhavssnit, og kortet er skrevet på fire sprog, så du kan bestille på engelsk uden besvær. Forretterne ligger næsten alle omkring nitten euro og er store nok til at deles. Husets egen paradeforret er albondiguitas de carabineros con salsa de marisco, små frikadeller af carabinero-rejer i skaldyrssauce, og ved siden af den står ceviche de corvina con mango y lima (ceviche af ørnefisk med mango og lime), timbal de escalivada con bacalao (lagdelte grillede grøntsager med klipfisk og citrusduft) og foie de pato con membrillo y pistacho, andelever mi-cuit med kvædemarmelade og pistacie, som huset selv fremhæver med en reduktion af rondavin. Dertil croquetas de boletus y jamón med tomatmarmelade i portioner på otte stykker, tartar de salmón, carpaccio de buey med trøffel og parmesan, ensalada de burrata med feldsalat, ansjoser og nødder, og anchoas del Cantábrico på tomattoast til omkring tyve euro. Jamón ibérico de bellota er kortets dyreste forret til omkring tredive euro.

Fiskeretterne koster fra omkring seksogtyve til godt tredive euro. Lubina a la sal — havbars bagt i saltskorpe — kræver mindst to personer og en halv times ventetid, og prisen er omkring tredive euro pr. person. Ellers er det pata de pulpo a la brasa con crema de patata (grillet blæksprutteben på kartoffelcreme med pimentón), bacalao med aspargescreme og safranalioli, corvina med boletus og trøffelkartoffel, tartar af vild rød tun og calamar a la plancha på nudler med alioli. På kødsiden står rabo de toro estofado a la rondeña til omkring otteogtyve euro, presa ibérica con migas rondeñas (iberisk svinekød med den lokale brødret migas og piquillopeber), carrillada med blommesauce og risnudler, solomillo de pato med babybønner og æblekompot, og to retter, der skal bestilles med tålmodighed: cordero asado, ovnstegt lam med kartofler og salat, og cochinillo asado, pattegris, som er kortets dyreste ret til omkring seksogtredive euro. Begge tager tyve minutter, og det står trykt på kortet — bestil dem sammen med forretten, ikke bagefter.

Huset markerer selv sine vegetariske retter, og der er flere af dem end på de fleste kort i Ronda. Parrillada de verduras kommer med smeltet gedeost fra Ronda og tager tyve minutter, espárragos de Navarra serveres med tre saucer, og både gazpacho andaluz og ajoblanco con mango — den kolde mandelsuppe — kan fås i vegetarisk udgave. Callos veganos con setas a la Andaluza er en vegansk udgave af den andalusiske kaldunret, bygget på kikærter og svampe, til omkring enogtyve euro. Der findes et særskilt allergenkort, som du kan bede om, og blandt desserterne er panna cotta de melocotón både laktose- og glutenfri. Glutenallergikere beskriver gennemgående, at køkkenet håndterer det omhyggeligt.

Desserterne er husets egne og koster under ti euro: torrija med vaniljeis, chokoladesoufflé med et kvarters ventetid, higos en licor med brændt konditorcreme, ostekage med et shot jordbær og sorbete de limón al cava. Tabla de quesos de la Serranía, et ostebræt fra bjergene omkring Ronda, koster omkring fjorten euro. Der er ingen menú del día — dagens menu — på kortet; du vælger fra kortet både til frokost og aften. To ting er værd at kende, før regningen kommer: priserne er opgivet med 10 % moms, og der lægges et terrassetillæg med brød og aperitif på knap tre euro pr. person. Regn med omkring halvtreds euro pr. person for en delt forret, en hovedret og et glas vin, og nærmere femogtres, hvis der også skal dessert og en flaske på bordet.

Vinkortet er husets andet kendetegn. Diputación de Málaga opgør det til over 200 referencer, opbevaret i en kælder, der er hugget direkte ind i klippen og derfor holder konstant temperatur og fugtighed. Den længste sektion er Ronda under D.O. Sierras de Málaga, og det er her, kortet bliver interessant for en gæst, der vil smage egnen: La Encina del Inglés, Descalzos Viejos, Chinchilla, Acinipo, Payoya Negra, Cozár Petit Verdot, Schatz og Vetas står alle på listen, og flere af dem findes også som hvidvin og rosé. Flasker starter godt tyve euro, glasvin ligger omkring seks til syv euro, og fino, manzanilla, amontillado og palo cortado koster under fem euro glasset. Bordbestilling er reelt nødvendig, hvis du vil sidde ude ved rækværket — de borde er de første, der går, og især i sommermånederne bliver terrassen booket op.

Terrassen og udsigten over Puente Nuevo

Albacara ligger i Calle Tenorio i La Ciudad, Rondas gamle bydel syd for kløften, og afstandene er korte nok til at gå: hundrede meter til Puente Nuevo og El Tajo, 350 meter til handelsgaden Calle de la Bola, 400 meter til Plaza de Toros de Ronda og 500 meter til parken Alameda del Tajo. Rutebilstationen ligger 900 meter væk.

Spisesalen er lille — omkring femten borde — og terrassen er én række langs kanten, hvor der er cirka hundrede meter lodret ned til floden Guadalevín. Nede under klippen løber Murallas de la Albacara, bymuren fra slutningen af 1200-tallet med Puerta del Viento og Puerta de los Molinos. En albacara er en ydre, muret indhegning uden for en fæstning, hvor man i middelalderen drev kvæget ind, når byen var truet; i Ronda beskyttede den også kornmøllerne nede ved floden. Det er den mur, restauranten deler navn med.

Én ting skal du vide om terrassen: solen står ind på den indtil solnedgang, der er ingen skygge og ingen aircondition udenfor, og i juli og august nævner gæsterne det igen og igen. Vil du spise ude midt på sommeren, så book den sene sætning fremfor eftermiddagen — til gengæld er netop solnedgangen over broen det, alle kommer for.

Fra grevens palæ til hotelrestaurant

Albacara er restauranten i Hotel Montelirio, og huset er en gammel adelsbolig fra 1600-tallet, som var Conde de Montelirios hjem. I dag er det et firestjernet hotel med ni dobbeltværelser, ét enkeltværelse og fem suiter, en salon med en kamin i empirestil og et hammam. Poolen er anlagt i en gammel cisterne fra nasridetiden, og man kommer derned ad en trappe, der er hugget ud i den levende klippe på afsatsen ude i Tajoet. Diputación de Málaga har både hotellet og restauranten på sin liste over provinsens Establecimientos Singulares — de særligt udpegede huse — og fremhæver netop vinkælderen i klippen og den personlige betjening.

Sådan opleves Albacara i dag

Stedet har 4,3 på Google fra godt 700 anmeldelser, og det tal fortæller mere om forventninger end om køkkenet. Udsigten og stemningen roses stort set uden undtagelse; det, der trækker ned, er prisniveauet og en betjening, der svinger. Gæsterne beskriver gennemgående personalet som venligt og opmærksomt — mange nævner, at man bliver taget imod med et glas i loungen, hvis man kommer for tidligt — men et tilbagevendende kritikpunkt er, at servicen kan virke forceret på travle aftener, og at en dessert eller en drink glemmes undervejs. Et andet går på bordene: pladserne helt ude ved rækværket koster ekstra, og flere gæster beskriver, at tillægget først dukkede op på regningen.

Maden deler sig tydeligere end på et typisk tapassted. De retter, der bliver fremhævet igen og igen, er ceviche, oksehalen, carabinero-frikadellerne, lammet, burratasalaten, parrilladaen og torrijaen — mens flere beskriver de mere ligefremme kød- og fiskeretter som dyre for det, de er. Det er værd at tage med i planlægningen: bestil det, huset selv kalder sine specialiteter, frem for det enkleste på kortet.

Praktisk og for hvem

Der serveres frokost og middag alle ugens dage, fra midt på dagen til ved sekstiden og igen fra klokken syv til lidt over ti om aftenen. Restauranten holder vinterlukket i en periode fra begyndelsen af januar til begyndelsen af marts, så tjek det, hvis du planlægger en tur uden for sæsonen. Der tages imod kort, der er wi-fi og fuld bar, og huset har højstole, hvis I har små med — men der er ingen børnemenu, og retterne er voksenmad. Reservation sker på telefon, og hotellets hjemmeside har desuden en WhatsApp-chat.

Kommer du i bil, så bestil parkering på forhånd — det anbefaler huset selv, og gaderne i La Ciudad er smalle og svære at holde i. Fra kysten er Ronda godt en times kørsel op ad bjergvejen fra Marbella og San Pedro, og det gør Albacara til et oplagt frokoststop eller en solnedgangsmiddag på en dagstur. Stedet passer bedst til par, mærkedage og gæster, der prioriterer udsigt og ro over portionsstørrelse — vil du hellere have tapas til det halve, ligger der masser af alternativer blandt de øvrige restauranter i Ronda. Det bedste tidspunkt er en aften i april til juni eller september til oktober, hvor terrassen er behagelig hele måltidet igennem og solen går ned over broen, mens du spiser. Flere spisesteder, seværdigheder og praktiske oplysninger finder du i vores guide til Ronda.