Taperia La Flamenka

Timbal de berenjenas y queso de cabra — lagdelt aubergine med gedeost — er den tapa, flest gæster vender tilbage efter, og den koster omkring 3,80 euro. Du bestiller den ikke ved at pege på en tavle eller vinke ad en tjener: du får en aflang seddel med et bordnummer øverst og sætter kryds ud for det, du vil have. Taperia La Flamenka er et lille, enkelt hus midt i Rondas tapasgade, og facaden lover mindre, end køkkenet holder.

Maden og menuen på Taperia La Flamenka

Køkkenet er andalusisk tapaskøkken med et par udenlandske sving, og kortet er bygget, så du kan sammensætte et helt måltid af små retter. De kolde tapas ligger lavest: rusa, den spanske kartoffelsalat med tun og mayonnaise, og boquerones en vinagre, ansjoser marineret i eddike, koster omkring 2,20 euro stykket, mens pulpo con mayonesa — blæksprutte med mayonnaise — og et rollito de salmón med laks ligger på 2,50 til 3,00 euro. Tabulé står også blandt de kolde, og det er en af de få retter på kortet, der ikke er andalusisk af fødsel.

De varme tapas er der, hvor huset viser, hvad det kan. Tortillitas de camarones, de sprøde, tynde rejepandekager fra Cádiz-bugten, koster omkring 3,00 euro, det samme gør pavía de merluza, paneret kulmule i strimler, mens pavía de gambas ligger lidt under. Croquetterne kommer i tre udgaver til omkring 2,50 euro — rabo de toro med oksehale, cocido af den spanske kødgryde, og setas con miel de caña, svampe med sukkerrørssirup — og den nævnte auberginetimbale med gedeost er husets dyreste enkelttapa til cirka 3,80 euro.

En kategori for sig er bollitos: små sandwich på blødt brød, der altid følges af pommes frites, og som koster fra omkring 2,50 til 3,00 euro. Du kan få choripan med grillet chorizo, serranito med serranoskinke, den lokale cateto, laks med flødeost, chipirones med alioli, langostinos med alioli eller secreto con mojo picón, hvor den iberiske svinemørbrad får den kanariske chilisauce. Ved siden af står tre mini burguer — en med okse og karamelliseret løg til omkring 3,50 euro, og to med henholdsvis tun og laks, wakametang og wasabimayonnaise til cirka 3,80 euro — samt to pinchos, spyd med kylling eller langostinos, til omkring 3,00 euro.

Er I flere, eller vil du have noget større, står de rigtige retter nederst på sedlen, og mange af dem kan bestilles i to størrelser: media ración, en halv portion, eller hel ración. Setas a la plancha, grillede svampe, koster omkring 7,50 euro som halv og 11,50 som hel; chipirones a la plancha ligger på cirka 9,50 og 14,00; cazón en adobo, marineret og friturestegt pighaj, på omkring 8,00 og 12,00; gambones og navajas — kongerejer og knivmuslinger fra grillen — i samme leje. Faste priser har blandt andet patatas bravas og pimientos del Padrón til omkring 8,00 euro, alcachofas salteadas med sauterede artiskokker til cirka 9,00, almejas al ajillo med hvidløgsdampede muslinger til omkring 12,50 og de to tungeste retter på kortet: secreto ibérico og carrillada al vino Málaga, braiserede grisekæber kogt møre i sød Málaga-vin, begge omkring 16,00 euro. Vil du bare have noget at dele over en øl, findes der tablas — kolde anretninger med jamón ibérico til cirka 16,00 euro, lagret ost til 12,00 eller begge dele til 14,00 — og to salater, et tomate aliñado med marineret tomat og en ensalada de cabra med blandet salat, gedeost, nødder og dressing.

Der er ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til én pris, og det er værd at vide, hvis du er vant til det fra kysten. Regnestykket her er et andet: tre til fem tapas plus en drink lander de fleste steder mellem 12 og 18 euro pr. person, og portalerne sætter det typiske forbrug til 10-20 euro. Til maden er det fadøl og vin i glas — kortet har blandt andet haft en ufiltreret Águila, et glas Ronda-vin fra vinmarkerne i Serranía de Ronda, fino og manzanilla samt cider — og sangriaen er noget af det, tilrejsende gæster oftest fremhæver.

Hvert eneste punkt på sedlen er mærket med de fjorten EU-allergener som små farvede ikoner, så du kan se gluten, skaldyr, æg, fisk, nødder, sesam og sulfitter direkte ud for retten, inden du sætter krydset. Kødfri er du heller ikke ilde stedt: tabulé, tomate aliñado, auberginetimbalen, svampekroketterne, gedeostesalaten, patatas bravas, pimientos del Padrón, grillede svampe og champignoner samt de sauterede artiskokker står alle på kortet. En egentlig børnemenu findes ikke, og der tages ikke bordbestilling — du møder op og tager den plads, der er.

Sedlen med krydserne — sådan bestiller du på La Flamenka

Fremgangsmåden er det første, der overrasker de fleste. I stedet for at bestille mundtligt får du en lang, smal seddel i hånden med husets flamencodanserinde i hjørnet og en rubrik til bordnummer — mesa n.º — øverst. Ud for hver ret er der et lille felt, du krydser af, og sedlen afleveres i baren. Det gør det nemt at bestille i to omgange, og det gør regningen gennemskuelig, fordi du selv har skrevet den.

Sedlen findes i to udgaver: en hvid på spansk og en lyseblå på engelsk med samme retter og samme priser. Det betyder i praksis, at du kan bestille et helt måltid uden at kunne spansk, hvilket ikke er en selvfølge i de små barer i Rondas gamle bydel. Oversættelsen er ordret nok til at have sin egen charme — knivmuslinger hedder "grilled razor" på den blå seddel — men retterne er til at få øje på.

Systemet er ikke opfundet her. Det er lånt fra El Lechuguita nogle husnumre længere oppe ad samme gade, som er Rondas mest kendte tapasbar og har brugt afkrydsningssedlen i årevis. Spanske madblogs om, hvor man spiser i Ronda, nævner netop kopieringen som det, der binder de to huse sammen — men hvor El Lechuguita er billig og altid propfuld, ligger La Flamenka et hak højere i pris og et hak lavere i larm.

Hvor Taperia La Flamenka ligger i Ronda

Adressen er Calle Virgen de los Remedios 15-17 i Mercadillo-kvarteret, den nyere bydel nord for kløften El Tajo. Der er under hundrede meter til Plaza del Socorro, omkring to minutters gang til Puente Nuevo og udsigten ned i El Tajo og lige så kort til Plaza de Toros de Ronda, byens tyrefægterarena fra 1785. Alameda del Tajo, parken med udsigtsbalkonerne ud over dalen, ligger omkring 300 meter mod vest.

Ronda ligger inde i landet, og for de fleste danske gæster på Solkysten er byen en dagstur: cirka en times kørsel fra Marbella ad bjergvejen A-397 og halvanden time fra Málaga. Det giver et bestemt mønster i gaden — den fyldes midt på dagen med busgæster og tømmes igen sidst på eftermiddagen — og det er værd at kende, hvis du helst vil spise i ro. Se også de øvrige restauranter i Ronda og resten af Ronda, hvis du planlægger en hel dag.

Tapasgaden Virgen de los Remedios og søsterhuset ved Casa del Rey Moro

Gaden er en af de tættest pakkede tapasstrækninger i provinsen. El Almacén ligger i nummer 7 med håndværksøl og mere kreative tapas, La Abacería i nummer 26 med andalusiske skinke- og ostebrætter, og El Lechuguita i nummer 35. La Flamenka ligger midt imellem dem i nummer 15-17, og det er fuldt muligt at gå fra hus til hus på en aften — det er, hvad mange lokale gør.

En ting er værd at have styr på, inden du går: navnet dækker to adresser. Familien driver også Bar Restaurante La Flamenka på Cuesta de Santo Domingo 8 på den anden side af Puente Nuevo, tæt ved Casa del Rey Moro, og de to huse deler telefonnummer. Søsterhuset har frokoståbent midt på dagen og et andet, mere restaurantagtigt spisekort med burgere og salater, mens taperiaen i Virgen de los Remedios er den, der har tapassedlen og aftenserveringen. Sætter du kurs mod det forkerte, går du en kilometer forgæves.

Stemningen i det lille lokale

Lokalet er lille — få borde og nogle pladser ved disken — og det fyldes hurtigt, når først nogen har sat sig. Det går igen i gæsternes beskrivelser på tværs af sprog, at de var lige ved at gå forbi: facaden er enkel, og står stedet tomt, når du kommer, siger det ikke noget om maden. Lige så gennemgående er ros til betjeningen, som beskrives som hurtig og hjælpsom af både spanske, franske, italienske, tyske og danske gæster, og som gerne hjælper med at oversætte sedlen og pege på, hvad der er godt den dag.

Der er borde ude i gaden, og de ligger i skygge midt på dagen, hvilket er en reel forskel i Ronda i juli og august, hvor byen kan ramme godt over 35 grader. Til gengæld er der ikke niveaufri adgang, og lokalet er for smalt til kørestol. Om vinteren, hvor Ronda ligger godt 700 meter over havet og er mærkbart køligere end kysten, er det de indendørs pladser, det handler om — og så er der til gengæld sjældent kø.

Stedet ligger på 4,8 ud af 5 på Google med over 900 anmeldelser, og et enkelt tilbagevendende kritikpunkt handler om portionsstørrelsen: nogle gæster synes, tapasene er mindre, end de havde regnet med. Det hænger sammen med formatet — det er tapas i ordets oprindelige forstand, ikke halve portioner, og du skal regne med tre til fem stykker pr. person.

Praktisk: tider, priser og hvem La Flamenka passer til

Aftenserveringen går i gang ved 19.30-tiden, og der er også åbent til frokost. Kommer du i højsæsonen, er tidligt bedre end sent, netop fordi der ikke tages bordbestilling og pladserne er få. Kort tages imod, og der er ingen udbringning. Gaden er smal, så bilen skal parkeres i en af betalingsparkeringerne i Mercadillo-kvarteret, og de sidste minutter går du.

Stedet passer bedst til par og små grupper, der vil spise sig igennem mange små retter i stedet for at bestille én hovedret hver, og til dig, der gerne vil sidde et sted, hvor spanske gæster også sidder. Danske gæster finder allerede vej — der ligger flere danske anmeldelser af huset, og flere af dem fremhæver forholdet mellem pris og kvalitet — men du skal ikke regne med dansktalende personale. Engelsk går til gengæld glat, ikke mindst takket være den blå seddel.

Er du på dagstur fra kysten og kun har tid til ét måltid i Ronda, er La Flamenka et fornuftigt valg af den enkle grund, at du kan smage syv-otte forskellige ting for prisen på én hovedret på en turistrestaurant ved broen — og at du får byens egne råvarer med undervejs, fra grisekæberne i Málaga-vin til ostene og skinkerne fra bjergene omkring Serranía de Ronda.