Palacio de Mondragón

Palacio de Mondragón er Rondas mest komplette bygningshistorie under ét tag: paladset blev opført i 1300-tallet som residens for byens mauriske herskere, overtaget af de Katolske Konger efter erobringen i 1485 — Isabella og Ferdinand boede her under deres ophold i byen — og ombygget i renæssancestil af den adelsfamilie, der siden gav huset navn.

Resultatet er et hus, hvor tre kulturer står lag på lag. Facaden mod Plaza Mondragón er renæssance med to tårne og et fint stenhugget portal, mens man indenfor møder tre patioer af helt forskellig karakter: den første i mudéjar-stil med hesteskobuer og azulejo-paneler, den anden med søjlegang og fontæne, den tredje åbnende mod haven. Loftet i hovedsalen er artesonado — det snedkerkunstværk af indlagt træ, som maurisk håndværkstradition efterlod i spansk arkitektur — og kaklerne i mosaikbånd er blandt de fineste i provinsen.

Huset rummer i dag Rondas bymuseum med udstillinger om egnens forhistorie: de megalitiske grave, bronzealderens bosættelser, romersk Acinipo og den mauriske by. Formidlingen er gedigen, med rekonstruktioner og modeller, der gør det abstrakte konkret — særligt afdelingen om begravelsesskikke gennem årtusinder er velbygget.

Havens balkon er belønningen: fra terrassen bag paladset falder klippen lodret ned i El Tajo, og udsigten spænder over Serranía de Ronda med bjergene bag. Det er byens roligste udsigtspunkt, fordi det ligger inde bag en billet, mens masserne står ved Puente Nuevo tre minutters gang væk.

Praktisk: moderat entré med kombinationsbilletter til byens øvrige monumenter, åbent alle dage med kortere weekendtider, og et besøg på en times tid. Paladset ligger i den gamle bydels stille del, hvor de brolagte gader og adelspaladserne står som i 1700-tallet — og netop den rute, fra Plaza Duquesa de Parcent forbi Mondragón til udsigtsbalkonerne, er den bedste måde at opleve Ronda på uden for turiststrømmen.

Museets forhistoriske afdeling har en særlig lokal pointe: Rondas opland rummer nogle af Andalusiens vigtigste hulemalerier, blandt andet i Cueva de la Pileta ved Benaoján, hvor kunst fra op mod 25.000 år tilbage kan ses på guidede ture — museets modeller og fotos fungerer som den bedste optakt til den udflugt.

Et detaljespor for den arkitekturinteresserede: paladsets tredje patio med sin brønd og de gamle stalde er den mindst restaurerede del og viser bygningens middelalderlige kerne tydeligst, mens den fornemme trappe i hovedhuset er ren 1700-tals barok. Bygningen har været både adelsbolig, kloster og skole, og hver epoke har efterladt sit. Navnet stammer fra markisen af Mondragón, som fik huset i 1500-tallet — men de mauriske herskere, der byggede det, kender vi kun gennem kilderne fra Nasride-tidens Ronda.