Restaurante la Langosta

Husets navneret, langosta Thermidor, har stået på kortet i Los Boliches i over et halvt århundrede, og det samme har oksestroganoff, gullasch og den rosmarinstegte kylling. Restaurante la Langosta er en af Fuengirolas ældste restauranter og har aldrig prøvet at være moderne: hvide duge, art deco-glasmalerier og et kort med fransk-tyske klassikere, som de fleste andre huse på kysten for længst har skrevet ud.

Maden og menuen på Restaurante la Langosta

Køkkenet er kontinentalt med fransk grundtone og et tydeligt tysk-schweizisk islæt, og huset kalder det selv alta cocina. Kortet findes på spansk, engelsk og tysk med de samme retter og priser i alle tre udgaver. Kend forskellen på to ord, før du bestiller: en langosta er en languster, den kloløse middelhavskrebs, mens en bogavante er en hummer med klosakse — på den engelske udgave kaldet Maine lobster. La Langosta serverer begge dele, og det er dem, huset er bygget op om.

Specialiteten er langosta Thermidor, languster gratineret i sauce, til omkring femogtres euro. Samme pris gælder langosta Bombay i karrysauce med mango, en ret, der i sig selv fortæller, hvor længe kortet har levet. Vil du have kød og skaldyr på samme tallerken, er der solomillo y langosta, oksemørbrad med languster, grøntsager og flødekartofler, til omkring halvfjerds euro. Hummeren fås som halv eller hel, enten Cardenal med pernodsauce og ris eller Thermidor med ris, til omkring femogtredive euro for en halv og femogtres for en hel. Kold hummer med salat og mayonnaise, kogt hummer og grillet languster sælges efter vægt til omkring fjorten euro pr. hundrede gram, så spørg, hvad dyret vejer, før du siger ja.

Forretterne er en lille rejse tilbage i tiden: hummersuppe med sherrybrandy (crema de langosta al brandy de Jerez), fransk løgsuppe, tomatsuppe og gullaschsuppe til under ti euro, gazpacho med eller uden hummer, hjertesalat og endivie med roquefortdressing, melon med skinke, rejecocktail med Calypso-sauce, gambas al ajillo i hvidløgsolie, gratinerede kammuslinger (vieiras) i portioner på to eller tre skaller og husets egen andeleverterrine, den dyreste forret til omkring femogtyve euro. Blåmuslingerne i safranflødesauce, mejillones al azafrán du chef, er efter husets eget udsagn gæsternes store favorit og koster lige under tyve euro.

Blandt hovedretterne er det oksefileten, der bærer kortet. Den kommer som gullasch, stroganoff eller karry, som filetsteak med urtesmør (herbes gitanes) eller som peppersteak til omkring tredive euro, og chateaubriand ligger lidt over. Desuden står der andebryst med appelsinsauce, lammekoteletter, entrecote med to saucer, svinemørbrad i Pedro Ximénez-sherry og tre kyllingeretter omkring tyve euro. Fisken fylder mindre: kæmperejer i karry med mangochutney eller Thermidor og grillet sanktpetersfisk (San Pedro). Alt på kortet er ifølge huset hjemmelavet, også desserterne, der holder sig til samme skole: schweizisk chokolademousse, varme hindbær med vaniljeparfait, istærte flamberet med whisky, citronsorbet med cava eller vodka, pannacotta og et bagt æble med vaniljeparfait og flødeskum, som tager tyve minutter i ovnen, så bestil det i god tid. Desserterne ligger under ti euro.

Der er to faste menuer på det store kort, og mange gæster vælger netop dem. Menú degustación er fem retter — andeleverterrine, safranmuslinger, hummer med Cardenal-sauce, chateaubriand med urter og hindbær med pistacieparfait — til omkring femogtres euro, omkring femoghalvtreds uden chateaubriand og omkring femoghalvfems med en tilpasset vin til hver ret. Menú du chef koster også omkring femogtres og består af muslinger i safran eller à la bourguignonne, citronsorbet med cava eller consommé, languster Thermidor og schweizisk chokolademousse. Ved siden af dem har huset en billigere menú económico i tre retter, hvor du vælger mellem fire-fem forretter som tomatsuppe, løgsuppe og melon med skinke, en håndfuld hovedretter som ungarsk gullasch, karryrejer og San Pedro og en dessert som pannacotta eller bagt æble; den har ligget omkring tredive euro. Der er også en børnemenu med burger, spaghetti eller paneret svinefilet og is med varm chokoladesauce. Der er derimod ingen menú del día, for huset serverer kun aftensmad.

To linjer i bunden af kortet skal du kende: kuverten koster 1,90 euro pr. person, og momsen er inkluderet i priserne. Regn med omkring 50-70 euro pr. person for tre retter à la carte med vin; vælger du languster eller hummer som hovedret, nærmer regningen sig hundrede. Drikkekortet har de gamle aperitiffer — tør sherry, sød Málaga-vin, portvin, Kir Royal, dry martini og Manhattan — og sangría i glas, halv- og helliter. Vinkortet er sammensat af en vinhandler og holder sig mest til Spanien: husets vin er Príncipe de Viana fra Navarra til omkring tre og en halv euro glasset og under tyve euro flasken, og resten spænder fra Rueda-verdejo og albariño fra Rías Baixas over et halvt dusin riojaer til en Sancerre og Moët & Chandon i toppen. De fleste flasker koster under tredive euro. Kortet bærer en QR-kode til husets allergenoversigt. Vegetarer har mest suppekøkkenet og salaterne at gå efter, for hovedretterne er næsten udelukkende kød og skaldyr.

Calle Francisco Cano i Los Boliches

Restauranten ligger på Calle Francisco Cano 1 i Los Boliches, den gamle fiskerbydel øst for Fuengirolas centrum, i en sidegade et par hundrede meter fra strandpromenaden og Playa de Los Boliches. Huset ligger tilbagetrukket og er let at gå forbi, så hold øje med husnummeret: der ligger flere restauranter i samme gade, og La Langosta er nummer 1. Cercanías-toget mellem Málaga og Fuengirola har station i Los Boliches få minutters gang væk, hvilket er den nemmeste vej herhen om aftenen, for parkering i kvarteret foregår på gaden og er svær at finde.

Familien Albietz og historien siden 1960

Historien begynder i 1960, da et tysk restauratørpar, der havde drevet Hotel Calahonda længere vestpå ad kysten, valgte at slå sig ned i Los Boliches, fordi bydelen var enkel og charmerende. De startede med et lille hostal, El Delfín, på Avenida de los Boliches, som også var en af kystens første bar-restauranter. Selve restauranten kom nogle år senere — portalen Viva La Costa sætter åbningen til 23. april 1965 — og det er den, der stadig ligger i Calle Francisco Cano. Kortets alta cocina desde 1960 regner altså fra familiens første forretning. Fuengirola havde dengang omkring 8.000 indbyggere, og den lokale station Fuengirola TV har kaldt La Langosta byens ældste restaurant. I dag drives huset af sønnen Christian Albietz.

Huset skriver selv, at størstedelen af gæsterne har været faste kunder i mange år, og at man nu ser anden og tredje generation af de samme familier. Det bekræftes af anmeldelserne, hvor påfaldende mange skriver, at de har spist her siden 1980'erne, eller at familien har kommet her i fyrre år. Det forklarer også kortet: stroganoff og gullasch står der, fordi stamgæsterne ville savne dem.

Art deco-salen og oplevelsen i dag

Indretningen er art deco med farvede blyglasvinduer og glasmalerier og stort set uforandret gennem årtier. Bordene er dækket med hvide duge og stofservietter, og serveringen er den klassiske med flere retter, en lang aften og god tid mellem tallerkenerne. Huset tager også private selskaber og firmamiddage. Kortet på tysk og engelsk fortæller, hvem der traditionelt har fyldt salen: nordeuropæiske fastboende og feriegæster, mange af dem stamgæster gennem årtier.

Gæsternes indtryk er gennemgående gode på maden, især hummersuppen, safranmuslingerne, foie gras-terrinen og languster- og hummerretterne, og prisen opleves af de fleste som rimelig for niveauet. Det tilbagevendende kritikpunkt er tempoet. Flere anmeldelser fra 2026 beskriver en sal med for lidt personale, lange pauser mellem retterne og en aften, der trækker ud over to timer, og de enkleste retter som kyllingen med pommes frites får knap så pæne ord som skaldyret. Stilen deler også vandene: for nogle er den charmerende gammeldags, for andre er den gået i stå. Kom derfor med god tid, og bestil hellere languster end kylling. Google-tallet er 4,5 ud af 5 fra 238 anmeldelser.

Praktisk: åbningstider, reservation og for hvem

La Langosta har åbent onsdag til lørdag fra klokken 19 til 23 og holder lukket søndag, mandag og tirsdag. Anmeldelser fra januar og marts viser, at huset også holder åbent om vinteren. Bord bestilles på telefon — svarer ingen, så læg en besked på telefonsvareren — eller online direkte gennem Google Maps; huset tager ikke imod reservationer på mail. Bestil i god tid til weekenden, for lokalet er ikke stort, og bordene står tæt.

Restauranten passer bedst til par og voksne selskaber, der vil have en gammeldags festmiddag med hummer eller chateaubriand, og til gæster, der kender fransk-tysk restaurantklassik hjemmefra. Der er børnemenu og højstole, men med middag fra klokken syv og et langsomt tempo er det mere et sted for større børn end for de helt små. Søger du tapas eller andalusisk køkken, finder du bedre match blandt restauranterne i Fuengirola, og resten af byen er beskrevet i guiden til Fuengirola.