Marisqueria La Alegria

Her bestiller du to gambones eller et par conchas finas til øllen, og tavlen ved døren prissætter dem pr. stykke, ikke pr. kilo. Marisqueria La Alegria er en hjørnebar på Camino de Coín i Fuengirola, hvor skaldyrene ligger i køledisken, og hvor regningen er det, gæsterne oftest vender tilbage til, fordi den er så lav.

Maden og menuen på Marisqueria La Alegria

La Alegría er en andalusisk marisquería og freiduría, altså en skaldyrsbar og et friturekøkken i ét, og den kalder sig selv netop det på sin Facebook-side. Der findes ikke et langt trykt kort. Udvalget står på kridttavler ved indgangen og ligger synligt i køledisken på baren: conchas finas, carabineros, jomfruhummer, kogte rejer og muslinger. Du peger, bestiller lidt ad gangen og bestiller mere, hvis du er sulten. Retterne kommer enten rå med citron, kogte eller a la plancha, stegt hurtigt på den varme plade med groft salt.

Den kombination, gæsterne oftest anbefaler, er concha fina y gambas. En concha fina er en stor, glat venusmusling, som spises rå med et pres citron, og gambas er her både de kogte og de pandestegte rejer, typisk de hvide rejer fra kysten ud for Málaga og de større røde, gamba roja. På tavlerne står også gambones, de store rejer, og carabineros, de mørkerøde kæmperejer, som er det eneste på listen, der koster mærkbart mere pr. stk. Til muslingefolket er der coquinas, små tyndskallede strandmuslinger, almejas, der også kommer i en lille pande med sauce, navajas, knivmuslinger, og mejillones, blåmuslinger i store eksemplarer. Gæsternes egne billeder viser desuden jomfruhummer på et leje af is, gratinerede kammuslinger og kasser med røde rejer, der netop er kommet ind.

Fiskesiden er Málagas klassiske barkøkken. Pescaíto frito, småfisk vendt i mel og friturestegt, nævnes igen og igen, og det samme gør boquerones al limón, ansjosfileter marineret i citron og stegt sprøde, og boquerones en vinagre, de rå ansjoser lagt i eddike med hvidløg og persille. Derudover står der sardinas a la plancha, grillede sardiner, pulpo a la plancha, blæksprutte stegt på pladen, mojama de atún, lufttørret saltet tun i tynde skiver, og huevas, fiskerogn. Fra tavlerne kender man også gambas al pil pil, rejer i kogende hvidløgsolie med chili, og pata rusa, et stort krabbeben. Vil nogen ved bordet ikke have fisk, er der patatas bravas, kartofler med krydret sauce, lidt kød og bocadillos, men det er ikke dem, folk kommer for.

Om prisen og vægten: skaldyrene sælges her pr. stykke eller pr. tallerken, ikke efter vægt og ikke til dagspris. Det er en vigtig forskel fra mange fiskerestauranter på kysten, hvor skaldyr og hel fisk vejes og afregnes pr. kilo, så regningen først kendes ved kassen. Hos La Alegría koster enkeltstykker som conchas finas og gambones småpenge, og en tallerken rejer, muslinger eller mojama nogle få euro. Du kan altså smage dig gennem fem-seks ting og stadig betale mindre end for én hovedret ved strandpromenaden. Prisen er det, gæsterne oftest fremhæver, og over en tredjedel af de skrevne anmeldelser nævner den, næsten altid som det første plus.

Til skaldyrene drikker man øl. Málagas egen Victoria og granadinske Alhambra går igen på gæsternes billeder, og unas cañitas, et par små fadøl, står i flere gæsters lister over det, de anbefaler. Der er også vin, drinks og kaffe, og logoet kalder stadig huset en café-bar.

Hjørnebaren ved Bioparc og tyrefægterarenaen

Marisqueria La Alegria ligger på hjørnet af Calle Salvador Postigo og Camino de Coín, en af de travle gader, der fører fra Fuengirolas centrum ind i landet mod Coín, med busstoppested lige uden for døren. Kvarteret er et beboelseskvarter med lejlighedsblokke, apoteker og små forretninger, og flere gæster beskriver det som en arbejderbydel. Herfra er der omkring 300 meter til Bioparc Fuengirola og tyrefægterarenaen, cirka 400 meter til Fuengirolas togstation, hvor nærtoget fra Málaga og lufthavnen har endestation, og 700-800 meter ned til strandpromenaden og Playa de Fuengirola. Der er ingen havudsigt, og det er heller ikke den slags sted.

Udenfor står en lille terrasse med plastikstole under stribede markiser langs fortovet og høje træskamler under vinduet, hvor man kan stå med en øl og se på gaden. Indenfor er der en lang buet bar med køledisken for enden, et loft beklædt med flettet bambus, flaskehylder i mørkt træ og et fjernsyn. Det er en bar de barrio, en kvartersbar, og hverken menukortet, møblerne eller betjeningen forsøger at være andet.

Bar La Alegría og folkene bag disken

Over døren står der stadig Bar La Alegría i hvide lysbogstaver, mens husets logo i dag lyder på La Alegría, Marisquería, Café, Bar. Gæsternes anmeldelser går mere end ti år tilbage, og de beskriver hele vejen det samme hus: gambas, frisk skaldyr til små penge og de samme to mænd bag disken, som stamgæsterne nævner ved fornavn år efter år. Den ene af dem får særlig ros for sin hånd med fisken og kødet på panden. Huset svarer også selv på anmeldelser, kortfattet og venligt.

Det er de lokale, der bærer stedet. Langt hovedparten af anmeldelserne er skrevet på spansk, og flere af dem er fra folk, der kommer igen hvert år, eller som bruger baren som fast mødested med vennerne. Tavlerne er på spansk, og bestillingen foregår bedst ved at pege på køledisken.

Hvad gæsterne er enige og uenige om

Marisqueria La Alegria står til 4,2 på Google fra 214 anmeldelser, og det tal dækker over to meget forskellige domme over to forskellige ting. Maden, prisen og betjeningen får gennemgående topkarakter: friske skaldyr, varme og hurtige tjenere, og en følelse af at være kommet ind på et sted, turisterne ikke har fundet endnu.

Det, der trækker ned, er lokalet. De få helt dårlige anmeldelser handler næsten alle om renlighed, især toiletterne, og om at baren ser slidt ud. Også blandt de begejstrede går det igen, at stedet ikke er kønt, men at maden opvejer det. En mindre gruppe giver tre stjerner og finder maden helt almindelig snarere end dårlig. Ingen af kritikerne klager over prisen. Vil du sidde pænt, så tag terrassen, og gå ind og kig på disken, før du sætter dig, så du ved, hvad der er friskt i dag.

Praktisk: hvornår og for hvem

Baren holder åbent tirsdag til lørdag fra frokosttid til midnat og er lukket om mandagen. Den passer bedst til en sen frokost eller en aften med skaldyrstapas og kolde øl, og den ligger lige til efter et besøg i Bioparc, når de voksne trænger til en kold øl og en tallerken rejer. Den passer dårligt til en romantisk middag med udsigt eller til den, der vil have en hel grillet fisk serveret med tilbehør. Ønsker du det, er strandrestauranterne en bedre idé, fx Marisquería Los Marinos José på strandpromenaden i Los Boliches.

Fuengirola er den by på kysten, flest danskere kender, men La Alegría er den Fuengirola, de fleste turister aldrig ser: et kvarter, hvor folk bor og arbejder, og hvor en tallerken rejer stadig koster et par euro. Har du lejet bolig i byen, er det værd at tage de ti minutters gåtur op fra promenaden. Flere restauranter i byen finder du under restauranter i Fuengirola og på vores side om Fuengirola.