Monumento a la Peseta

Monumento a la Peseta på Fuengirolas strandpromenade er en af kystens mest særegne seværdigheder: en mange meter høj bronzemønt, rejst som verdens eneste monument over Spaniens gamle valuta, som euroen afløste i 2002. Idéen kom fra byens numismatiske forening, og resultatet — en overdimensioneret 1966-peseta med Franco-tidens møntbillede på den ene side og monumentets dedikation på den anden — er blevet et af Fuengirolas mest fotograferede punkter.

At et land rejser monument over sin afskaffede valuta, siger noget om, hvor dybt pesetaen sad. Den blev indført i 1868 som Spaniens forsøg på at komme med i den latinske møntunion og fulgte landet gennem monarki, republik, borgerkrig, diktatur og demokrati, indtil euroen tog over. For generationen, der voksede op med duros og pesetas, er mønten på promenaden derfor mindre kuriosum end mindesmærke — og for tilrejsende en påmindelse om, hvor ny en ting den fælles europæiske valuta faktisk er.

Monumentet står ved Paseo Marítimo Rey de España i højde med Los Boliches og indgår naturligt i den lange promenadetur, der er Fuengirolas rygrad: otte kilometer sammenhængende strandpromenade fra Castillo Sohail i vest til Torreblanca i øst, uden en eneste bilkrydsning. Mønten er gratis, altid tilgængelig og et oplagt mødested — 'ved pesetaen' forstår alle lokale.

For danske gæster, der har haft sommerhus eller lejlighed på kysten længe nok til at have betalt i pesetas, har monumentet en ekstra dimension: her står prisen på en café con leche i 1990 støbt i bronze. Tag billedet, læs indskriften, og fortsæt promenaden — det tager fem minutter og er præcis lige så meget seværdighed, som det skal være. Fuengirola har ikke bygget monumentet for turisternes skyld, men for sin egen, og netop derfor virker det.

Mønten indgår desuden i en lille tradition, byen har opdyrket: Fuengirolas promenade er efterhånden fyldt med monumenter over det, byen holder af — fiskeren, turisten, den udenlandske bosætter og pesetaen — og tilsammen udgør de en uofficiel skulpturrute langs strandbåndet, som lokale guider gerne binder sammen på en times gåtur. Det siger noget om selvforståelsen i en by, hvor omkring en fjerdedel af indbyggerne er udlændinge, og hvor den finske, danske og britiske koloni har været en del af bybilledet i årtier.

De historisk interesserede kan bemærke detaljerne på mønten: årstallet, prægemærket og indskriften er gengivet nøjagtigt efter de mønter, der cirkulerede i millionvis — og for numismatikere er stedet blevet et lille valfartsmål. Kom ved solnedgang, hvor bronzen tager farve, og hvor promenadens myldretid af barnevogne, løbere og isspisende familier gør monumentet til præcis det folkelige mødested, det var tænkt som.