Bar El Toro

Husets egen tapa hedder Gilda El Toro: oliven, syltede piparra-peberfrugter, soltørret tomat og ansjos på ét spyd, til omkring tre euro. Det er prisniveauet på en bar, der har ligget på Torremolinos' travleste gågade siden 1965, og som stadig sætter tre spalter på sit kort — tapa, media ración og ración — i stedet for at nøjes med turistmenuer.

Maden og menuen på Bar El Toro

Bar El Toro er først og fremmest en spansk tapasbar, og kortet er bygget op om afsnittet, huset selv kalder Para empezar bien — altså "for at komme godt i gang". Her står tapaerne med tre priser ved siden af hinanden: en tapa, en media ración og en hel ración, så I selv bestemmer, om det bliver en smagsprøve eller et måltid. En tapa koster omkring tre euro, en media ración omkring seks, og en hel ración omkring otte og en halv. Det gælder blandt andet pipirrana med blæksprutte eller tunfilet, den andalusiske sommersalat af finthakkede tomater, peberfrugt og løg, og patatas bravas med enten den klassiske krydrede sauce eller cheddar.

De spanske charcuterier er husets tungeste kort. Jamón 100% ibérico de bellota — skinke af agernfodret iberisk gris — koster knap ti euro som media ración og omkring nitten som hel, og det samme gælder den lufttørrede mørbrad, lomito ibérico. Chorizo og salchichón af samme kvalitet ligger et stykke under. Vil I have det hele på ét fad, findes der en tabla de ibéricos med skinke, chorizo, salchichón og lomo til omkring tyve euro, og en tabla de quesos nacionales til omkring femten: Manchego, asturiansk Cabrales, malagueñisk gedeost, baskisk Idiazábal og galicisk Tetilla, serveret med figen- og blåbærmarmelade. Til de mindre tapas hører også morcilla de Burgos, den spanske risblodpølse, chorizo de León i en sød og en stærk udgave, og gedeost med miel de caña, den mørke sukkerrørssirup fra kysten ved Frigiliana.

Af husets egne opfindelser er der to, der går igen hos gæsterne. Torito — husets lille tyr — er en svinemørbrad i brød med alioli og et vagtelæg ovenpå, til fire euro. Og Crujiente de Toro al Vino Tinto er oksehale kogt i rødvin, pillet fra benet og rullet ind i sprødt forårsrulledej, til omkring otte euro; gæsterne kalder dem selv små poser med oksehale. I samme prisleje ligger bocaditos de mejillón, muslingefars med spiselig skal.

De varme retter er barmad i den bedre ende. Croquetas caseras kommer hjemmelavede i tre varianter — skinke, ovnstegt lam og småblæksprutter i eget blæk — med pommes frites til omkring elleve euro. Albóndigas, kødboller i enten tomat- eller mandelsauce, ligger på omkring tolv, og det samme gør flamenquín cordobés, den cordobesiske rulle af serranoskinke i svinekam, paneret og friturestegt. Presa ibérica med pommes frites og pimientos de padrón koster lige under tyve euro og er den dyreste ret på kortet. Der er også fire salater til mellem ti og tolv euro, heriblandt en cæsarsalat med sprød kylling og en med røget laks, gedeost, valnødder og honning-sennepsdressing, og to hakkebøfburgere af 200 gram oksekød til omkring ti og tolv euro.

Et par ting er værd at vide, før I bestiller. Mejillones gallegos en escabeche til omkring tolv euro er galiciske muslinger i lage — spansk konserveskultur, ikke friske skaldyr — og serveres med pommes frites; det er en delikatesse, men ikke en marisquería-ret, og netop den forveksling har kostet huset et par sure anmeldelser. Og bocadillo vegetal er trods navnet ikke vegetarisk: den indeholder skinke. Vil I have noget kødfrit, er crujivegetal det rigtige valg, et sprødt coque-fladbrød af cerealiemel med aubergine, rød og gul peberfrugt, champignon, løg og ost til omkring otte euro.

Der er ingen menú del día på Bar El Toro. Blandt de næsten 300 gæsteudsagn, vi har gennemgået, nævner ikke én en dagens menu, og kortet har den heller ikke. Til gengæld er morgenmaden husets bedste købmandskab: bocadillos til mellem godt tre og fire og en halv euro med kaffe eller te inkluderet i prisen, sandwich mixto med kaffe til under fire euro og med appelsinjuice til omkring fem, churros med kaffe eller varm chokolade til omkring tre og en halv, og en english breakfast med to æg, bacon, pølse, bønner og tomat til omkring otte euro. En café con leche koster godt to euro.

Barkortet er langt. Fadøl og flaskeøl ligger omkring tre euro for en copa og omkring fem en halv for en halv liter, husets vin tre til fire euro glasset og fjorten til femten euro flasken, og der er sherry, moscatel og sød Málaga-vin på listen. Cocktails koster omkring ti-elleve euro, og to af dem er lavet til stedet: El Toro med Baileys og Malibú, og Torremolinos med Malibú, ananasjuice og curaçao. Spiritus går fra knap seks euro for en almindelig copa til omkring ni for de større mærker. Sangría fås i 36 og 50 centiliters karaffel til omkring fire en halv og seks en halv euro — den er den eneste post på kortet, gæsterne er direkte uenige om, så bestil den efter smag for det søde.

Sådan ligger Bar El Toro på Calle San Miguel

Baren har adresse på Calle San Miguel 32, i den ende af gågaden der møder Plaza de la Nogalera, og terrassen står ud i selve strømmen. Calle San Miguel er Torremolinos' kommercielle rygrad og en af de mest befærdede gågader i Europa, så bordene udenfor er lige så meget en udsigtspost som et spisested: gæsterne beskriver gennemgående besøget som en øl og lidt at spise, mens byen går forbi.

Afstandene er korte. Der er få minutters gang til Torremolinos togstation på Cercanías-linjen C1 mod Málaga og lufthavnen, hvilket gør baren til et oplagt første eller sidste stop på en dag i Torremolinos. Går I den anden vej ned ad gaden, ender den ved Torre de Pimentel, det maurriske vagttårn som byen har sit navn fra, og videre ned ad Cuesta del Tajo til Playa El Bajondillo. Gaden er lukket for biler i hele sin længde, så I kommer til fods uanset hvor I parkerer.

En bar fra 1965 på en gade, der var ved at blive til noget

Huset skriver selv om sig selv, at det er en virksomhed skabt i 1965, og at det er stolt af stadig at betjene gæster fra hele verden. Årstallet er ikke tilfældigt: netop i de år voksede Calle San Miguel fra landsbygade til Costa del Sols mest berømte strøg, og Torremolinos gik fra fiskerleje til international destination. Bar El Toro er altså jævnaldrende med turismen på kysten og en af de adresser, der har overlevet flere generationer af naboer.

Lokalet er blevet sat grundigt i stand inden for de seneste par år, og det er den enkeltoplysning, flest gæster hæfter sig ved i den nyeste del af anmeldelserne: lysere rum, ny indretning, samme bar. Huset deltager desuden i Ruta de la Tapa, den tapasrute som Torremolinos' kommune arrangerer hvert år. I 2025-udgaven var Bar El Toro med blandt godt tredive spisesteder, hvor en tapa med øl, vin, sodavand eller vand kostede tre euro, og hvor man samler stempler i et såkaldt tapasporte fra turistkontoret. Flere af de andre deltagere ligger inden for få hundrede meter, blandt andre Casa Pepa - Taberna Biznaguera, så ruten er en let måde at se flere restauranter i Torremolinos på samme aften.

Det hollandske hjørne og vinduet ud mod gaden

En ting adskiller Bar El Toro fra nabobarerne: et lille hollandsk hjørne af kortet. Bitterballen — de runde hollandske ragoutkroketter — står med pommes frites til omkring ti euro, og frikandel, den krydrede hollandske pølse, til omkring otte. Det er ikke tilfældigt pynt. Hollandske gæster hører til de mest trofaste stamgæster i anmeldelserne, flere skriver, at de kommer forbi dagligt i ferien og et par gange om året ellers, og nogle bruger baren som fast morgenmadssted. Sammen med den engelske morgenmad og den tresprogede beskrivelse af retterne på spansk, engelsk og fransk fortæller det, hvem huset lever af ved siden af spanierne.

Dertil kommer et praktisk træk, der er værd at kende: baren har et serveringsvindue ud mod gaden til afhentning. Derfra sælges blandt andet cartucho de patatas — en kræmmerhus pommes frites med saucer efter valg — til to og en halv euro alene og under tre euro med pølse i. Det er noget nær den billigste snack på hele Calle San Miguel, og gæsterne bruger vinduet, når terrassen er fuld. Der er trådløst net, kortbetaling og fladt gulvniveau ud til terrassen, og der er åbent alle ugens dage fra morgenkaffen til sent om aftenen.

Sådan skal du læse de 4,2 på Google

Bar El Toro står til 4,2 ud af 5 fra 441 anmeldelser på Google. Det er en middelkarakter, og forklaringen ligger ikke i køkkenet, men i hvad gæsten kom efter. Vi har gennemgået knap 300 skrevne anmeldelser, hvis gennemsnit rammer præcis 4,2 og altså er repræsentativt for tallet. Fire ud af fem giver fire eller fem stjerner, og det gennemgående er servicen: personalet nævnes positivt langt oftere end noget andet, på tværs af spansk, engelsk, tysk, fransk og hollandsk.

De utilfredse deler sig i to grupper. Den ene handler om priser på drikkevarer. Spanske gæster og fastboende reagerer på, at en likør eller en cocktail på gågaden koster det, den gør, mens nordeuropæiske gæster i samme periode kalder netop drikkepriserne mere end rimelige. Det er den klassiske beliggenhedsforskel: Calle San Miguel er dyr grund, og maden er billig i forhold til den, mens spiritussen er prissat som centrum. Den anden gruppe handler om tapastilbuddet. Huset markedsfører sine tapas sammen med en caña eller en sodavand, og flere gæster har troet, at tapaen fulgte gratis med drikkevaren, og er blevet overraskede over regningen. Læs skiltet, før du bestiller, så forsvinder den irritation. Endelig kommer der i højsæsonen enkelte klager over ventetid, når terrassen er fuld — det er en bar med et stort udeareal og et lille køkken.

Praktisk og for hvem

Bar El Toro passer bedst til den, der vil sidde et par timer på en terrasse midt i byen med tapas, en øl og udsigt til gaden — og til den, der starter dagen med kaffe og et bocadillo, inden turen går til stranden. Regn med omkring fem til ti euro pr. person, hvis besøget er en drink og en tapa, og femten til femogtyve euro, hvis I gør det til et måltid med et par raciones og vin. Familier kan lade sig gøre — der er burgere, nuggets, pommes frites og crêpes med flødeskum til tre euro — men der er ingen egentlig børnemenu.

Har du allergier eller spiser vegetarisk, så spørg personalet; kortet er skrevet med ingredienslister på flere sprog, men uden mærkater. Og kommer du for en hel ración jamón eller et fad ost, så bed om at sidde inde, hvis solen står lavt på gaden — det er der, husets bedste produkter kommer bedst til deres ret.