Seværdigheder i Ronda

Besøget — hvad du ser

Puente Nuevo over El Tajo er grunden til, at millioner rejser hertil. Broen spænder 98 meter over den kløft, Guadalevín-floden har skåret gennem klippen, og forbinder den mauriske gamle bydel med den nyere by, der voksede frem efter Reconquistaen. Den blev tegnet af José Martín de Aldehuela, påbegyndt i 1759 og stod færdig i 1793. At se den koster ingenting — du går over den og ned ad stierne på begge sider for at se den nedefra. Vil du ind i selve brokammeret, er der entré og et lille udstillingsrum.

Plaza de Toros fra 1785 er Spaniens ældste bevarede tyrefægterarena, og den er værd at besøge uanset ens holdning til tyrefægtning. Bygningen er usædvanlig: opført helt i lokal sandsten med to etager af hvidkalkede søjlegange, 136 søjler og tegltag over hele tilskuerpladsen — arkitektonisk nærmere en klostergård end en moderne arena. Manegen på 66 meter er blandt Spaniens største, mens tilskuerpladsen kun rummer omkring fem tusind, hvilket giver rummet en intimitet, der overrasker de fleste. Regn med en time inklusive museet.

Baños Árabes nede ved Arroyo de las Culebras regnes for de bedst bevarede arabiske bade på den iberiske halvø. De er fra slutningen af 1200-tallet eller begyndelsen af 1300-tallet, hvor Ronda var en velstående grænseby i Nasride-riget, og de ligger, hvor de altid har ligget — ved den arabiske bro, hvor rejsende fra Sevilla og Málaga kom ind i byen. Renselse var en forudsætning for at træde ind i byen og moskeen. Regn med en halv time, og bemærk, at der er trapper ned.

Casa del Rey Moro er byens mest dramatiske besøg og det, gæsterne er mest uenige om. Attraktionen består af en have tegnet af den franske landskabsarkitekt Jean-Claude Nicolas Forestier i 1912, terrasser over kløften — og La Mina, en trappeskakt hugget ned gennem klippevæggen fra husets kælder til floden. Skakten er et militært anlæg fra 1300-tallet, bygget til at sikre vandforsyningen under belejring. I dag går man selv ned ad de over to hundrede trin: de er ujævne, slidte og fugtige, belysningen er sparsom, og lofthøjden er lav flere steder. Har du dårlige knæ, svimmelhed eller klaustrofobi, så nøjes med haven.

Palacio de Mondragón er byens mest komplette bygningshistorie under ét tag: opført i 1300-tallet som residens for byens mauriske herskere, overtaget af de Katolske Konger efter erobringen i 1485 og ombygget i renæssancestil. Indenfor er tre patioer af helt forskellig karakter, og hovedsalens loft er artesonado, det indlagte snedkerarbejde. Huset rummer også byens museum.

Iglesia de Santa María la Mayor på Plaza Duquesa de Parcent viser, hvordan byen skiftede tro uden at rive fortiden ned. Kirken blev bygget direkte oven på byens store moske efter 1485, og i forhallen står moskeens mihrab stadig bevaret bag glas med stukornamenter og kufiske indskrifter. Byggeriet strakte sig over to hundrede år, afbrudt af jordskælvet i 1580, og overgangen mellem den sengotiske og den renæssancedel er tydelig midt i skibet.

Murallas og Puerta de Almocábar er byens bedst bevarede forsvarsværk og samtidig dens mest oversete. Mens strømmen af besøgende samler sig om broen, ligger den sydlige bydel med mure, porte og tårne næsten for sig selv. Porten er fra 1200-tallet og af den type, der gjorde stormløb umuligt: to halvrunde tårne flankerer en gang, der knækker i vinkel, så angribere måtte vende siden til forsvarerne. Ved siden af står Puerta de Carlos V fra 1500-tallet, tilføjet da faren var ovre og repræsentation vigtigere end forsvar. Det koster ingenting.

Museo Lara på Calle Armiñán er én mands livsværk: Juan Antonio Lara Jurado samlede fra barnsben og åbnede dørene i 1996. Samlingen fylder et palads og spænder fra gulvure og lommeure over våben og tidlige kameraer til videnskabelige instrumenter, spilledåser, telefoner og skrivemaskiner. Det er den slags museum, man enten elsker eller går hurtigt igennem.

Alameda del Tajo er byens grønne balkon, anlagt fra 1806 langs klippekanten vest for arenaen. Fem parallelle alléer af plataner, kastanjer og pinjer fører frem til udsigtsbalkoner, der hænger ud over afgrunden med hundrede meters frit fald under rækværket. Udsigten går over hele Rondadalen til Sierra de Grazalema. Det koster ingenting og er byens bedste sted at holde pause.

Sådan planlægger du dagen

De fleste kommer på dagstur fra kysten, og det kan sagtens lade sig gøre — men ikke hvis du kommer klokken 13 og skal hjem klokken 16.

En effektiv dag ser sådan ud: kom før klokken elleve, mens busselskaberne endnu ikke har afleveret deres hold. Start med broen og gå ned ad stien på den ene side for at se den nedefra. Derefter arenaen, som ligger få minutters gang væk. Spis frokost i spansk frokosttid fra 13.30. Brug eftermiddagen på den gamle bydel — kirken, Mondragón, badene og murene ligger inden for et kvarters gang af hinanden — og slut i Alameda-parken, når solen står lavt.

Vil du også ned i La Mina, skal den have en time for sig selv, og du skal have sko med greb.

Regn med en hel dag, hvis du vil se det hele. Vil du kun se broen og arenaen, kan det klares på tre-fire timer inklusive frokost.

Sådan kommer du til Ronda

Ronda ligger inde i landet i Serranía de Ronda, cirka 100 kilometer fra Málaga og cirka 50 kilometer fra San Pedro Alcántara ved kysten.

Med bil er den korteste vej fra kysten bjergvejen op fra San Pedro. Den tager omkring en time, er smuk hele vejen og har mange sving — er nogen i bilen køresyge, så tag hovedpinepillen med. Fra Málaga tager turen halvanden times tid ad indlandsvejen.

Ronda har togstation med forbindelser fra blandt andet Málaga og Granada. Toget er langsommere end bilen, men det kører gennem bjergene og er en oplevelse i sig selv.

Der kører desuden rutebusser fra både Málaga og Marbella, og en lang række selskaber sælger organiserede dagsture fra kystbyerne. Har I ikke bil, er det ofte den nemmeste løsning.

Inde i Ronda kan du gå til det hele. Byen er lille, men kuperet, og der er brosten og trapper i den gamle bydel. Parkering findes i p-huse omkring den nye bydel — kør ikke ind i de gamle gader.

Sæson og bedste tidspunkt

Ronda ligger 700 meter over havet, og det mærkes. Om sommeren er det varmere om dagen end nede ved kysten og køligere om aftenen; om vinteren kan det være decideret koldt, og der falder sne i bjergene omkring byen.

Forår og efterår er klart bedst. April, maj, september og oktober giver behageligt vejr til at gå rundt i, og lyset over kløften er bedst sidst på eftermiddagen.

Juli og august midt på dagen er hårdt. Kommer du da, så gør det tidligt og hold pause i skyggen fra 14 til 17.

Byens travleste timer er mellem klokken elleve og tre, hvor bussene fra kysten er der. Kommer du før eller efter, får du byen næsten for dig selv.

Skal du videre eller bo i nærheden, ligger seværdighederne i Málaga en time og et kvarter mod øst, og vi har samlet restauranterne i Ronda og hotellerne i Ronda med ratings og kort.