Murallas & Puerta de Almocábar

Rondas bymure og Puerta de Almocábar er byens bedst bevarede forsvarsværk og samtidig dens mest oversete monument: mens strømmen af besøgende koncentrerer sig om broen, ligger den sydlige bydel med sine mure, porte og tårne næsten for sig selv.

Puerta de Almocábar fra 1200-tallet var byens hovedindgang fra syd, og navnet afslører dens funktion — al-maqabir betyder gravpladsen, som lå uden for murene. Porten er af den type, der gjorde stormløb umuligt: to halvrunde tårne flankerer en gang, der knækker i vinkel, så angribere måtte vende siden til forsvarerne. Ved siden af rejser Puerta de Carlos V sig i renæssancestil, tilføjet i 1500-tallet, da faren var ovre og repræsentation vigtigere end forsvar.

Murstrækningerne mod øst — Murallas de la Cijara og Murallas del Carmen — kan bestiges ad trapper, og murkronevandringen giver et perspektiv på Ronda, som ingen anden rute har: ned over de terrasserede haver i kløften, ud mod Serranía de Rondas bjerge og tilbage mod den gamle bydels tage. Der er ingen billet, ingen åbningstid og oftest ingen andre mennesker.

Området indenfor porten er det historiske Barrio de San Francisco, som voksede uden for murene efter erobringen — et kvarter af lave hvide huse, små pladser og barer, hvor priserne stadig er lokale, og hvor Ronda ligner sig selv snarere end en attraktion. Kirken San Francisco og de gamle håndværksgader hører til.

Praktisk: gratis og altid tilgængeligt, ti minutters gang syd for Plaza Duquesa de Parcent gennem den gamle bydel; ujævn brolægning og trapper gør det uegnet for kørestol. Regn med en halv time for porte og mure, mere hvis kvarteret lokker. For gæster med en hel dag i Ronda er dette den rute, der giver byen tilbage — historien uden trængslen, og en frokost i San Francisco til halvdelen af, hvad den koster ved broen.

Murenes historie rækker længere tilbage end islam: fundamenterne følger flere steder den romerske bymur fra Arunda, og enkelte kvadre i Almocábar-porten er genbrugt romersk sten. Rondas naturlige forsvar — kløften på tre sider — gjorde, at kun sydsiden krævede egentlig befæstning, og netop derfor er alt koncentreret her.

Det var også her, byen faldt: i maj 1485 rykkede de Katolske Kongers artilleri frem mod Almocábar-porten, og efter to ugers bombardement overgav byen sig — et af de første eksempler i Europa på, at kanoner gjorde middelalderlige mure forældede. Fernando el Católico red ind gennem netop denne port. Barrio de San Francisco voksede frem umiddelbart efter omkring det franciskanerkloster, kongerne grundlagde til minde om sejren, og kvarteret har siden holdt sin egen rytme med marked om onsdagen og en Feria i oktober, som lokale foretrækker frem for byens store i september.