Tapería Las Campanas (sin gluten)

Carrillada caramelizada, karamelliseret svinekæbe braiseret til den falder fra hinanden, er den tapa, gæsterne oftest ender med at bestille en gang til som stor portion. På Tapería Las Campanas kan du gøre det, selv om du har cøliaki: huset erklærer selv, at alle retter og produkter er hundrede procent glutenfri, fra morgenmadens boller til churros og kagerne i disken. Det er sjældent i Andalusien, og det er hele grunden til, at stedet er værd at kende, hvis gluten afgør, hvor I kan spise i Ronda.

Maden og menuen på Tapería Las Campanas

Det er et tapas- og cafékøkken med andalusisk bund og et par moderne påfund ovenpå. Huset deler selv kortet i tapas og pinchos, raciones (større portioner til deling), platos combinados (samletallerkener med kød og tilbehør), gourmetburgere og hjemmebagte kager, og de retter, gæsterne fremhæver igen og igen, er de klassiske: den karamelliserede carrillada, rabo de toro (oksehale braiseret i vin — det indre Andalusiens vinterret frem for nogen) og croquetas caseras, hjemmerullede croquetter, som her paneres uden hvedemel.

Fra pinchos-siden sætter huset selv et spyd af tun og kæmperejer med soja og honning forrest sammen med et pincho de chuletón skåret af retinta-oksekød fra Cádiz-egnen. Retinta er en gammel andalusisk kvægrace, og det er også den, der ligger i husets gourmetburgere og i entrecoten. Blandt de større tallerkener står pulpo asado sobre puré de patata (grillet blæksprutte på kartoffelmos) og plato de los montes, málagaegnens tunge bjergtallerken med stegt æg, peberfrugt, pølse og kartofler. Dertil klassikerne, som en tapasbar i Ronda skal kunne: ensaladilla rusa (kold kartoffelsalat med tun og mayonnaise), tortilla, albóndigas (kødboller) og lokal gedeost fra bjergene omkring byen.

Det søde er ikke en eftertanke her. Kagerne bages i huset, og gulerodskagen og en cheesecake med crumble af kanel, æble og ribs er dem, huset selv sætter forrest; gæsterne nævner desuden brownie, coulant, crepes, vafler og churros med chokolade — netop det, der ellers er umuligt at opdrive glutenfrit på en spansk plads. Morgenmaden er en reel del af forretningen: der er glutenfri baguettes og pitufos, de små runde bollemadder andalusierne spiser til formiddagskaffen, og døren åbner ved halvtitiden om formiddagen.

Prislejet ligger i den billige ende af Ronda. Tapas koster et par euro stykket, og regner du med ti til tyve euro pr. person, rammer du de flestes regning. Retterne fås både som tapa og som ración, og det er værd at vide på forhånd, at tapasene her er små — et tilbagevendende punkt i gæsternes kommentarer er, at portionerne ikke står mål med forventningen, så bestil hellere en ración af det, I bliver glade for. Bordbestilling er ikke et krav for to personer en almindelig formiddag, men huset opfordrer selv til at ringe og reservere, og med et større selskab bør du gøre det: køkkenet er lille, og pladsen fyldes, når dagsturisterne rammer Ronda hen mod middag.

Hundrede procent uden gluten — hvor langt rækker det

Her er det værd at være præcis, for det er en sundhedsoplysning og ikke et salgsargument. Huset skriver om sig selv, at hele kortet er tilpasset cøliakipatienter cien por cien — hundrede procent — og altså ikke bare suppleret med et par retter uden hvede. Det er husets egen erklæring. Det er ikke en mærkning fra en celiakiforening som FACE eller den lokale ACEMA i Málaga, og den skelnen bør du kende, hvis du reagerer på selv små mængder.

Til gengæld peger gæsternes egne beretninger konsekvent i samme retning som erklæringen. Cøliakipatienter, der har spist her, beskriver gennemgående, at personalet har styr på krydskontaminering, kender spørgsmålene på forhånd og svarer på dem uden at himle med øjnene — og at man for en gangs skyld kan bestille hen over hele kortet i stedet for at lede efter den ene ret, der går an. Det gælder også brødet og de piquitos, de sprøde brødstænger, der ellers altid følger med tapasen, samt desserterne og hele kaffebordet. For en familie, hvor ét medlem har cøliaki, er det forskellen på at spise sammen og at spise hver for sig.

Plaza del Socorro — hvor Las Campanas ligger i Ronda

Adressen er Plaza del Socorro nummer 16-17, altså direkte ud til pladsen med stole på brostenene og indendørs servering bagved. Pladsen er Rondas borgerlige hjerte snarere end dens postkortmotiv. Her ligger kirken Nuestra Señora del Socorro fra 1956 med sine to klokketårne, og lige ved siden af Círculo de Artistas, kunstnerklubben, hvor Blas Infante i 1918 rullede det andalusiske flag ud fra balkonen under Asamblea de Ronda. Springvandet midt på pladsen viser Herkules mellem to løver, motivet fra det andalusiske våbenskjold, som Infante selv tegnede. Du sidder altså og spiser et sted, hvor Andalusiens moderne selvforståelse blev formuleret — det er ikke tilfældigt, at pladsen bruges til demonstrationer og fester året rundt.

Praktisk betyder beliggenheden, at alt ligger i gåafstand. Calle Espinel, som rondeñerne kalder La Bola, er byens gågade og begynder i pladsens hjørne. Der er omkring to hundrede meter til Plaza de Toros de Ronda, tyrefægterarenaen fra 1785, og få minutters gang videre til Puente Nuevo og El Tajo-kløften. Det er den rute, langt de fleste dagsgæster går, og Las Campanas ligger på den — hvilket både er stedets største fordel og forklaringen på en del af kritikken længere nede.

Servicen deler vandene — sådan læser du den lave karakter

Det skal du vide, før du sætter dig. Tapería Las Campanas har lidt over tre stjerner ud af fem på Google fordelt på mere end 800 anmeldelser, og det er lavt for en adresse midt i Rondas centrum. Karakteren handler kun i mindre grad om maden. Den handler om servicen, og læser man bredt, deler gæsterne sig i to tydelige grupper.

Den ene gruppe er cøliakipatienter og deres familier. De giver næsten uden undtagelse topkarakter, fordi de er blevet taget alvorligt og har kunnet spise hele kortet igennem; flere nævner personalet ved navn og skriver, at de rejste videre med en tryghed, de sjældent får. Den anden gruppe er de forbipasserende, der sætter sig på terrassen for en kaffe eller en øl, og her er kritikken tilbagevendende og har været det i årevis: ventetid på overhovedet at blive taget imod, en tone bag disken, der opleves kort for hovedet, og morgenmadsportioner, der føles små i forhold til prisen. Kaffen og kagerne får ros, men ventetiden på dem gør det ikke.

De to billeder modsiger ikke hinanden. Huset er indrettet efter en opgave — glutenfri mad, forklaret og serveret sikkert — og løser den, mens de rene gennemstrømningsgæster i højsæsonen bliver ekspederet i et tempo, der ikke altid rummer et smil. Kommer du på grund af det glutenfri køkken, får du med stor sandsynlighed noget, ingen andre i byen giver dig. Kommer du kun, fordi der var en ledig stol i solen, kan du lige så godt gå videre til en af de mange andre restauranter i Ronda inden for de nærmeste hundrede meter.

Praktisk om besøget: parkering, tidspunkt og for hvem

Bilen sætter du under selve pladsen. Parkeringskælderen APK2 Plaza del Socorro har nedkørsel i pladsens ende, holder åbent døgnet rundt året rundt og koster omkring tre euro for den første time med et døgnloft i underkanten af femogtyve euro. Frihøjden er 2,10 meter, så en høj varevogn eller en autocamper må parkere andetsteds. Det er i praksis den mest bekvemme parkering i Rondas nye bydel, og det er en del af forklaringen på, at mange dagsgæster får deres første kop kaffe netop her.

Tidspunktet betyder meget for oplevelsen. Mellem halvti og elleve om formiddagen er der roligst, og det er også der, terrassen ligger i skygge fra husrækken, mens pladsen ligger åbent og bagende i juli og august fra sidst på formiddagen. Hunde er velkomne indenfor og ikke kun på terrassen, hvilket ikke er nogen selvfølge i Spanien og værd at vide, hvis I rejser med hund. Adgangen fra pladsen er niveaufri, og huset tager mad med ud, hvis I hellere vil spise jeres glutenfri frokost i skyggen i Alameda del Tajo et par hundrede meter væk.

Stedet passer til dagsgæsten, der skal have et måltid ind mellem arenaen og kløften uden at bruge halvanden time på det — og først og fremmest til alle, der rejser med gluten som et vilkår. Har du cøliaki, hvedeallergi eller glutenintolerans, er Tapería Las Campanas det åbenlyse svar på, hvor man spiser på en dagstur til Ronda, ikke mindst fordi du kan bestille noget så banalt som en burger, en croqueta eller en portion churros uden først at skulle forklare hvorfor. Det er hele husets forretningsidé, og det er den, det bliver rost for.