Carrera Oficial

Husets rabo de toro — oksehale simret så længe, at kødet falder fra benet — får du som en lille cannelloni af piquillo-peberfrugt til under fire euro, stående ved et højbord hundrede meter fra tyrefægterarenaen. Oksehalen er den ret, flest gæster nævner ved navn, og den fortæller det meste om Carrera Oficial: restaurantkøkken i tapasformat, til priser der ikke rigtig følger med.

Maden og menuen på Carrera Oficial

Køkkenet er andalusisk og traditionelt med en let moderne hånd, og kortet er kort nok til, at huset når at lave det hele selv. Råvarerne er i vid udstrækning egnens egne: queso payoyo fra gederne i bjergene omkring Ronda, muslinger fra Carril i Galicien, ansjoser fra Cantabrien og en olivenolie, som gæsterne nævner for sig selv. Det vigtigste at forstå, før du sætter dig, er at der er to måder at spise her på, og at huset selv skelner mellem dem: nedenunder og på terrassen kan du frit vælge mellem tapas og hele retter, mens der i salen ovenpå, hvor bordene har dug og stofservietter, kun serveres hele portioner.

Tapaskortet hedder para picar, altså noget at pille i, og det er det, huset er blevet kendt for. Prisen ligger mellem to og en halv og fire og en halv euro pr. tapa, og retterne er ikke småting. Du kan få canelón de pimientos del piquillo con rabo de toro, hvor sødlig piquillo-peberfrugt er rullet om oksehalegryden, espinacas con almejas de Carril (spinat med galiciske muslinger dampet i fino), langostinos al azafrán (kongerejer i safran), nuestro cordero moruno (husets mauriske lam), tartar de aguacates con mostaza y lima (avocadotartar med sennep og lime) og ensaladilla Carrera Oficial, husets kartoffelsalat med tunmayonnaise og kongerejer, som er en af de retter, gæsterne oftest fremhæver. Dertil marinerede ansjoser, en brick med gedeost og peberfrugtmarmelade, og en guiso del día — dagens gryde — som ikke står skrevet nogen steder, så den skal du spørge køkkenet om. Skinke og ost sælges i halv og hel portion: en halv portion queso payoyo koster omkring seks euro og en hel omkring fjorten, mens hundrede gram jamón de bellota ligger på omkring fjorten euro for den halve og tyve for den hele.

Bestiller du hele retter, begynder kortet med forretter som porra antequerana a mi forma, Antequeras tykke, kolde tomatsuppe med jamón og æg, til omkring seks euro, en salat af egnens egne tomater til omkring ti og fire cantabriske ansjoser på smør til omkring tolv. Af fisk er der bacalao Carrera Oficial og moraga de boquerón atomatada, ansjoser i gryde med tomat, begge omkring fjorten euro, samt laks i papillote af brickdej til omkring seksten. På kødsiden koster rabo de toro omkring femten euro, jarrete de cordero en salsa de canela — lammeskank i kanelsauce — omkring seksten, presa ibérica de bellota og lomo bajo på 250 gram begge omkring atten, en entrecote på 400 gram i underkanten af femogtyve og solomillo med en skive andefoie omkring seksogtyve. Blandt det, huset kalder sine clásicos, står en andemousse med Pedro Ximénez, chefens asparges og en panaché af årstidens grøntsager.

Risretterne laves på bestilling — det oplyser huset selv, når gæster spørger — og de serveres til mindst to personer. Der er arroz caldero med klippefisk, arroz de la mar udelukkende med skaldyr og arroz del campo, som er vegetarisk, til omkring tolv til seksten euro pr. person. Desserterne laves i huset på nær én: surtido de postres de las monjas de Ronda er et udvalg af klosterbagværk fra byens nonner. Torrija caramelizada de brioche, karamelliseret brioche vædet i sirup, er den dessert flest gæster nævner ved navn, og den koster ligesom coulanten omkring fem euro, mens husets tarta Alaska ligger på seks. Vil du prøve køkkenet hele vejen igennem, findes en menú degustación til fyrre euro pr. person med fem serveringer og dessert; den skal hele bordet tage sammen.

Glasvinene begynder omkring to og en halv euro og tæller både Ribera del Duero og Rioja, men også Lunares i rød, hvid og rosé fra Bodegas Lunares øst for Ronda ad vejen mod El Burgo — altså vin fra Serranía de Rondas egne marker. En fadøl koster under to euro, og der står glutenfri øl på kortet til omkring to euro. Hver eneste ret er mærket med det fulde sæt EU-allergener, hvilket gør kortet usædvanligt let at læse, hvis du skal styre uden om noget bestemt, og der er reelle vegetariske valg ud over salaterne: den vegetariske ris, panachéen, aspargesene, avocadotartaren og gedeostebricken. Der er ingen menú del día, så du skal ikke regne med en fast dagsmenu til frokost. Brødet kommer på bordet af sig selv og koster ekstra pr. stykke, så sig fra med det samme, hvis du ikke vil have det. Reservation anbefales i weekender og i højsæsonen, og skal du have ris, så nævn det, når du bestiller bord.

Sådan ligger Carrera Oficial i Ronda

Adressen er Calle Pedro Romero 8, en gågade der løber ud fra Plaza del Socorro. Fra døren er der omkring fyrre meter til pladsen og godt hundrede meter til tyrefægterarenaen Plaza de Toros; terrassen vender ud mod hovedporten til Real Maestranza de Caballería. Puente Nuevo og kløften El Tajo ligger under to hundrede meter væk, og parken Alameda del Tajo med udsigten ud over bjergene er lige så tæt på. Du er altså midt i den strøm af gæster, der går mellem arenaen og broen, men ikke på selve handelsgaden: Carrera Espinel ligger knap tre hundrede meter længere inde i byen. Carrera oficial er i øvrigt det andalusiske navn for den rute, påskeugens processioner går ad gennem en by, og Rondas egen løber over Plaza del Socorro et stenkast fra restauranten.

Parkering er det svære ved adressen, og flere gæster nævner det. Til gengæld ligger der et p-anlæg under Plaza del Socorro knap fyrre meter fra døren, og det er den nemmeste løsning, hvis du kommer i bil. Ronda er velforsynet med spisesteder i netop dette kvarter, og du finder flere af dem i vores oversigt over restauranter i Ronda.

Huset bag Carrera Oficial

Restauranten åbnede i april 2022 og drives af den rondeñske kok Daniel García, som ikke skal forveksles med Marbella-kokken af samme navn. Han er husets ansigt i en grad, man sjældent ser: hver tiende gæst nævner ham ved fornavn, og han svarer selv på anmeldelserne — også de sure — på et direkte og ufiltreret spansk. Konceptet er hans eget og handler om at genkalde det køkken, folk voksede op med, men med bedre råvarer og en pænere anretning. Det er den ambition, der forklarer, hvorfor en oksehalegryde og en ensaladilla står side om side med andefoie og cantabriske ansjoser på samme kort.

Stemningen og det, gæsterne fremhæver

Carrera Oficial har 4,8 af 5 på Google fra 734 anmeldelser, hvilket er meget højt for en by på under 35.000 indbyggere. Vi har talt mønstrene i 240 af dem for at se, hvad karakteren hviler på. Fire ud af ti nævner betjeningen eller personalet, hver femte nævner forholdet mellem pris og kvalitet, og hver syvende nævner lokalet og stemningen. Det er altså ikke én signaturret, der bærer tallet, men servicen og regningen. Blandt retterne er rabo de toro den klart mest omtalte, dernæst torrijaen og ensaladillaen, mens tartaren og presaen følger efter.

Rummene er tre og opleves forskelligt. Nedenunder står højbordene tæt, og her er der travlt og larmende på en god måde; terrassen på gågaden er den, folk kommer efter i skyggen om eftermiddagen; og salen ovenpå er den stille, hvide del af huset, som gæster gennemgående roser. Kritikken fylder lidt: cirka tre procent af anmeldelserne er sure, og de handler om det samme hver gang. Nogle synes tapasportionerne er små i forhold til forventningen, et par gæster har fået bøffen rødere, end de bad om — så sig tydeligt, hvor gennemstegt du vil have kødet — og enkelte er blevet overraskede over at betale for brød, de ikke havde bestilt. Til gengæld er der næsten ingen, der klager over prisen.

Praktisk: åbningstider, priser og hvem stedet passer til

Der er lukket mandag og tirsdag. Onsdag til lørdag er der åbent 12.30-16 og igen 19.30-23, og om søndagen kun til frokost 12.30-16. To hele lukkedage midt i Rondas turistkvarter fortæller, at huset er drevet efter sit eget hoved og ikke efter dagsturisternes rytme, så tjek dagen, før du går derhen.

Prislejet afhænger helt af, hvordan du spiser. Holder du dig til tapas og en øl eller to nedenunder, slipper du under tyve euro pr. person. Tager du forret, hovedret, dessert og vin i salen, ligger regningen nærmere tredive euro, og smagsmenuen med fyrre euro pr. person er husets dyreste vej ind. Kortet findes på spansk, engelsk og fransk, så du klarer dig fint uden spanskkundskaber, og der er gratis wifi. Stueetagen og terrassen kan bruges med kørestol, mens salen ovenpå kræver trapper.

Stedet passer bedst til dig, der vil have rigtig andalusisk mad uden hvidtdugspriser, og som gerne spiser flere små retter frem for én stor. Par og mindre selskaber sidder godt ovenpå; kommer I flere, eller vil I have ris, skal I bestille bord i forvejen. Er du i Ronda for en dag, ligger adressen så tæt på arenaen og broen, at du kan lægge frokosten ind midt i rundturen — og en tapa oksehale til under fire euro er en billig måde at prøve byens mest rondeñske ret på. Flere idéer til opholdet finder du på vores side om Ronda.