Meson Rondeño

Paella de rabo de toro — oksehale kogt ind i risene — er den ret, der hurtigst forklarer, hvad det her er for et hus: et rondeño-køkken, der tager byens store klassiker og lægger den oven på en paellapande. Kullene er tændt hele dagen til de ibériske udskæringer, der står ti forskellige paellaer på listen, og dagens menu koster omkring seksten euro med både drikkevare og dessert. Til gengæld slukker køkkenet ved syvtiden om aftenen. Det her er et frokoststed, ikke et middagssted.

Maden og menuen på Mesón Rondeño

Køkkenet er andalusisk og udpræget lokalt, og tyngden ligger i afdelingen carnes a la brasa — kød over kul. Her finder du de tre klassiske ibériske udskæringer, presa, secreto og pluma ibérica, ved siden af solomillo de cerdo con queso de cabra (svinemørbrad med gedeost), chorizo rondeño, pechuga de pollo, entrecot af Angus, chuletitas de cordero lechal (små koteletter af mælkelam) og rabo de toro, oksehalen, som Ronda deler med Córdoba. De ibériske stykker ligger i omegnen af femten til tyve euro, og det er dem, gæsterne oftest ender med, når de ikke tager dagens menu.

Paellaerne laves til mindst to personer, og prisen gælder hele panden. På det faste kort står paella de pollo med kylling, paella de verdura med grøntsager, den blandede paella mixta, paella marinera med skaldyr, arroz negro de pescado y marisco — sort ris farvet med blæksprutteblæk — og altså paella de rabo de toro. En pande til to koster fra omkring femogtyve euro for kylling eller grøntsager og op til omkring seksogtredive euro for den marinera. Huset præsenterer selv en længere liste end den, der ligger på bordet, med blandt andet paella serrana, paella rondeña, en udgave med pluma ibérica, en med andeconfit og to med kongerejer — den ene med blæksprutte, den anden med laks. Det er værd at spørge, hvad de har gang i den dag, for risretterne er husets egen specialitet og bliver lavet efter bestilling, ikke øst op af en færdig pande.

Forretterne trækker på det samme landkøkken. Migas rondeñas — stegte brødkrummer med spejlæg, serranía-egnens vinterret — koster omkring ni euro, og de står både på kortet og på dagens menu. Der er salmorejo cordobés, den tykke kolde tomatcreme, og der er queso payoyo til omkring tolv euro: fåre- og gedeosten fra bjergene lige syd for Ronda, som er en af de få spanske oste med egen beskyttet oprindelse. Jamón ibérico ligger omkring sytten euro, salaterne fra omkring ti til godt elleve euro — en med avocado og kongerejer, en med gedeost, nødder og honning, en cæsarsalat med grillet kylling — og patatas bravas omkring fem og en halv euro. Fiskeafdelingen er kort og ærlig: dorada a la espalda (guldbrasen flækket og grillet) og laks på panden, begge omkring femten euro. Og så er der fem pizzaer, fra omkring otte euro for en margarita til godt elleve for en carbonara. De hører ikke hjemme i serranía-køkkenet, men de er en fast del af kortet og bliver nævnt igen og igen af gæster, der ikke havde regnet med at spise pizza i Ronda.

Menú del día — dagens menu — er husets bedste tilbud og koster omkring seksten euro med drikkevare, dessert og moms indregnet. Du vælger mellem syv forretter: cocido andaluz, suppen kogt på samme cocido, migas rondeñas, blandet salat, cæsarsalat med grillet kylling, gedeostesalat med honning og gedeost med æblesauce. Og mellem syv hovedretter: grillet kylling, svinemørbrad enten med æblesauce og gedeost eller med mojo picón, rabo de toro a la rondeña, plato rondeño med svinekam, chorizo, æg og kartofler, dorada på panden og en entrecôte af kalv på 200 gram. Det er mad, gæsterne gennemgående beskriver som hjemmelavet snarere end restaurantmad, og portionerne bliver lige så gennemgående kaldt store.

Huset er indrettet til selskaber og har tre faste gruppemenuer til henholdsvis atten, tyve og fireogtyve euro pr. person, hvor forretterne deles med et sæt for hver fjerde gæst — blandet salat, chacinas fra serranía-egnen, migas rondeñas, gedeost med æblesauce, Málaga-vin og rosiner, eller revuelto serrano med kartoffel, løg, chorizo og æg. Hovedretten vælges på forhånd, og listen rummer rabo de toro cordobés, carrillada i den saucen huset kalder bedstemors, kulmule a la roteña og svinemørbrad med peber eller whisky. Der findes desuden en tapasmenu til atten euro med syv små retter og en ostemousse med kvædegelé til dessert. Brød, dessert samt en flaske vin og en flaske vand er med i alle fire menuer. Til det hele skænker huset vine fra Ronda, hvis egen vinregion ligger få kilometer uden for byen, og anbefaler rødt til kødet og hvidt til fisken frem for at trykke en lang vinliste. Fadøllen er Estrella Galicia. Byens turistkontor fører huset blandt de restauranter i Ronda, der kan lave glutenfrit, og for vegetarer er der reelle valg på kortet — paella de verdura, de tre salater og pizzaerne — selv om der ikke er en særskilt vegetarmenu. Der er plads til tres gæster, og reservation er en god idé i højsæsonen; mandage åbner huset kun for grupper, der har bestilt i forvejen.

Hvor Mesón Rondeño ligger i Ronda

Adressen er Calle Pedro Romero 9, i den smalle gade lige over for Plaza de Toros de Ronda, byens tyrefægterarena fra 1785. Huset skriver selv, at der er tre minutters gang til Alameda del Tajo, parkanlægget med udsigtsbalkonerne ud over kløften, og der er kun et halvt hundrede meter til Plaza del Socorro med dens caféer. Puente Nuevo og El Tajo ligger fem-seks minutters gang mod syd. Det er med andre ord midt i den strækning, de fleste dagsturister går igennem — men i en sidegade og ikke ude på selve promenaden, hvilket er hele forskellen på priserne. Facaden er hvidkalket med en sort skiltebjælke og et par udhængsskabe med kortet, og bordene udenfor står under markise i gaden. Der er ingen udsigt fra bordet; det, du kigger på, er gaden.

Huset bag skiltet

Mesón Rondeño er et familiedrevet hus, og det mærkes på bemandingen: gæsterne roser servicen mere end noget andet, men nævner også, at der kan være få hænder, når salen fyldes på én gang. Stedet har taget imod gæster på adressen i mindst femten år og optræder flere steder — også på sin egen hjemmeside — under det ældre navn Cervecería Mesón Rondeño, et spor tilbage til dengang huset først og fremmest var et ølsted. Ronda står i skiltets navn og i køkkenet: byens turistkontor markerer netop dette hus som et af de steder, hvor du kan få alle tre af Rondas egne signaturretter — migas, paella og rabo de toro — under samme tag, hvilket ikke er givet, selv i Ronda.

Gæsterne og oplevelsen i dag

Stedet har 4,3 af 5 på Google fra 563 anmeldelser, og læser man dem på tværs af portalerne, peger de samme steder hen. Personalet er det, flest skriver om, og næsten altid positivt: venligt, opmærksomt og med tid til at forklare retterne på engelsk. Derefter kommer kødet fra grillen og forholdet mellem pris og portion — flere beskriver at have bestilt for meget uden at vide det. Rabo de toro og paellaerne er de to retter, der nævnes klart oftest ved navn, og de bliver næsten altid rost. Kritikken er til gengæld spredt og sjælden: enkelte har oplevet, at maden tog tid, når huset var fuldt, og enkelte har syntes, regningen blev højere end forventet. Der er ikke noget tilbagevendende mønster i det.

Salen er en almindelig, uprætentiøs spisesal med hvide duge og plads til selskaber, ikke et designet rum. Det er både husets styrke og dets grænse: du kommer her for at spise rondeño-mad til en fornuftig pris tæt på arenaen, ikke for at få en oplevelse serveret. Blandt gæsterne er der både spanske familier fra byen og udenlandske dagsturister, og kortet findes med engelsk oversættelse under hver eneste ret — det er tydeligt tænkt til begge dele.

Praktisk: tider, parkering og hvem stedet passer til

Huset serverer fra formiddag til sidst på eftermiddagen, tirsdag til søndag, og lukker mandag undtagen for grupper med forudbestilling. Det gør det til et oplagt frokoststed på en dagstur, men det betyder også, at du skal spise andetsteds om aftenen — planlæg efter det, hvis du overnatter i byen. Kommer du i bil, er nærmeste mulighed parkeringskælderen ved Plaza del Socorro få skridt væk eller parkeringen ved La Merced; selve Calle Pedro Romero er ikke et sted, du finder en plads. Fra togstationen og busstationen er der cirka ti minutters gang ned gennem Calle Jerez.

Stedet passer godt til familier og til grupper, der vil sidde samlet — der er plads, og gruppemenuerne er sat op til det. Der er adgang og handicaptoilet ifølge byens turistkontor. Vil du sikre dig et bord i påsken, i pinsen eller omkring Feria de Pedro Romero i september, så ring i forvejen; det er de uger, hvor hele gaden er fuld. Og skal du bruge flere muligheder i samme kvarter, ligger der en håndfuld andre huse inden for få hundrede meter — se oversigten over restauranter i Ronda og resten af vores guide til Ronda.