Taberna El Almacén

På kortet står hver ret med to priser: omkring 2 euro for en tapa og omkring 10 euro for en hel portion. Det betyder, at to personer kan spise sig gennem en halv snes retter på Taberna El Almacén uden at blive mætte undervejs, og det er præcis sådan, huset bliver brugt. Kyllingelever med trøffelkartoffelmos og pocheret æg, kartoffelmos med blæksprutte og røget paprika og braiseret svinekæbe med bagte kartofler er de retter, gæsterne oftest vender tilbage efter.

Maden og menuen på Taberna El Almacén

Køkkenet er moderne tapas bygget på andalusiske markedsråvarer med et par internationale sving, og kortet er kort nok til at kunne læses på to minutter. Det findes i en spansk og en engelsk udgave med præcis de samme retter og priser, så du kan bede om det engelske kort uden at få en anden menu. Retterne er ordnet efter portionsstørrelse frem for efter forret og hovedret: de første ni kan bestilles som tapa, en enkelt smagsportion, eller som ración, den store fælles portion, mens resten kommer i én størrelse midt imellem.

Fritureretterne er det, huset er bedst kendt for. Croquetas fås i tre varianter — de jamón med serranoskinke, de boletus med karljohan-svampe og de cecina med lufttørret oksekød fra León — og koster omkring 2 euro som tapa og omkring 10 som ración. Samme prisleje har bacalao frito con alioli, friturestegte tern af klipfisk med hvidløgsmayonnaise, morcilla de Burgos, blodpølse med ris, og boquerones rellenos de jamón y piquillo, ansjoser fyldt med skinke og sød piquillo-peber. Ensaladilla rusa, den spanske kartoffelsalat med mayonnaise, er den billigste hele portion på kortet til omkring 8 euro, mens alitas de pollo, marinerede kyllingevinger, ligger omkring 4 og 16 euro, og et ostebræt omkring 9 og 18.

Blandt de retter, der kun fås i én størrelse, er parmentier de patatas, pulpo y pimentón den mest omtalte — cremet kartoffelmos med blæksprutte og olie af røget paprika, omkring 3,50 euro. Carrillera con patatas panaderas, braiseret svinekæbe i sauce med bagte kartofler, koster omkring 5 euro, og i samme leje ligger saam de panceta med teriyaki og stærk mayonnaise, san pedro con fideos negros y alioli med sanktpetersfisk og sorte nudler samt laks med linsesalat. Burgerne findes i tre udgaver: husets egen miniburger og en mini-laksburger til omkring 4,50 euro og en trøffelburger med foie til omkring 12,50. Muslinger i stærk tomatsauce og babaganoush, en auberginepuré med hummus, ligger omkring 8 euro stykket.

Vil du spise egentlig middag frem for at tapasgå, står de tre store retter nederst på kortet: jamón ibérico til omkring 18 euro, presa ibérica — nakkefilet af iberisk gris — med kartofler og pisto til omkring 20, og en chuleta af vaca montañesa, kotelet af moden ko, til omkring 60 euro, som er tænkt til deling mellem to eller tre. Brød koster 0,80 euro pr. person og skal bestilles særskilt. Desserterne er to og faste: chokoladesemifreddo med flødeskum og gulerodskage med is, begge omkring 4,50 euro.

Ved siden af det trykte kort hænger en tavle med dagens retter, som skifter med sæsonen og med, hvad markedet har haft. Her har blandt andet stået guiso de choco, gryde med sepiablæksprutte, til omkring 3,50 euro, kød- og kartoffelgryde, foie micuit, tatar af laks med flødeost, dumplings med tun og de kyllingelever med trøffelkartoffel og pocheret æg, som gæsterne fremhæver gennemgående. Er du i tvivl, er tavlen det sted, du skal kigge først — det er der, køkkenet leger.

De to hensyn, kortet selv tager stilling til, er glutenfri og vegetarisk. Et hvedeaks-symbol med teksten adaptable para celíacos står ud for godt halvdelen af retterne, og burgerne kan fås på glutenfrit brød; glutenfri gæster fremhæver gennemgående, at personalet selv kender listen og fortæller, hvad der kan tilpasses. De kødfri retter er få, men rigtige retter og ikke pynt: alcachofa con hummus y mojo verde, artiskok med hummus og grøn kanarisk sauce, til omkring 4 euro, escalivada af ovnbagte grøntsager til omkring 7,50, pisto de la huerta med spejlæg af frilandshøns til omkring 7, og babaganoushen. Til dem hører et ostebræt og en salat med gedeost, dadler, bacon og pinjekerner.

Drikkevarerne er en del af pointen. Ronda har sin egen vinregion, Serranía de Ronda under betegnelsen Sierras de Málaga, og huset skænker rondavine i glas fra en tavle på væggen — navne som Descalzos Viejos, Chinchilla, Lunares, MoroSanto og Kieninger er gengangere i den serranía, taberneraen henter fra. Dertil kommer håndbryggede øl, spanske og udenlandske, og cider. Bordbestilling tages på telefon, og både gæster og guider anbefaler at bruge den; huset er lille, og terrassen fyldes hurtigt i frokosttimerne.

Hvor Taberna El Almacén ligger i Ronda

Adressen er Calle Virgen de los Remedios 7, en sidegade cirka hundrede meter fra Plaza del Socorro i den nye bydel, El Mercadillo. Det er den korte side af Ronda at bo på, hvis man vil spise: der er omkring 150 meter til Puente Nuevo og kløften El Tajo og lige så langt til tyrefægterarenaen Plaza de Toros, mens parken Alameda del Tajo med udsigten ud over dalen ligger et par hundrede meter mod vest. Mirador de los Viajeros Románticos, udsigtspunktet opkaldt efter 1800-tallets romantiske rejsende, ligger nærmest om hjørnet. Togstationen er cirka en halv kilometer væk, så stedet er også til at nå til fods, hvis du kommer med toget fra Málaga eller Algeciras.

Ronda ligger godt 700 meter over havet i bjergene bag kysten, og fra Marbella og San Pedro de Alcántara er der omkring 60 kilometer og knap en times kørsel ad A-397, den snoede bjergvej op gennem Sierra de las Nieves. Det gør byen til en klassisk dagstur for danskere på Solkysten — og Taberna El Almacén til et af de steder, man kan nå at spise på, inden man kører ned igen.

Fra London til Ronda — historien bag El Almacén

Huset åbnede i 2016, og ejerne har selv fortalt historien: de kom hjem fra London for at lave deres eget frem for at leve en andens drøm, og det, de ville lave, var en taberna af den gamle slags — men med genbrugte materialer, markedskøkken og priser, en almindelig rondeño kan betale. Navnet betyder pakhuset, og indretningen ligger tæt på: galvaniserede barstole, høje ståborde, synlige ventilationsrør i loftet, metalskærme over pærerne, reoler med flasker og lysbogstaver på væggen. Det er den samme æstetik, gæster genkender fra London og andre europæiske storbyer, sat ned i en gade i Ronda, og den var i 2016 ny for byen.

Køkkenet er skruet sammen efter samme princip. Grundformerne er andalusiske — croquetas, ensaladilla, morcilla, carrillera — men de bliver serveret med noget, der ikke plejer at høre til: trøffel i kartoffelmosen, teriyaki på svinebrystet, hummus til artiskokken. Kortet skifter med årstiderne og med, hvad de lokale leverandører kommer med, og det er derfor tavlen er lige så vigtig som det trykte kort.

Solete i Guía Repsol — og en terrasse, hunden må komme med på

Taberna El Almacén har et Solete i Guía Repsol, den spanske guides anerkendelse af hverdagsspisesteder, der er værd at køre efter. Stedet blev udpeget i guidens kategori for hundevenlige adresser og er et af kun seks steder i hele Málaga-provinsen på den liste — sammen med blandt andre El Aljibe i Ronda. Hunden må altså med på terrassen, og det er ikke en tålt tilstand, men noget huset selv har bedt om at blive målt på. Går man efter flere af byens Solete-steder på samme tur, ligger tapasbaren El Lechuguita inden for gåafstand.

Stedet er også indrettet, så det kan bruges af flere: der er niveaufri adgang og handicaptoilet, og børnefamilier bliver taget imod uden besvær, selv om der ikke er en særskilt børnemenu — tapasformatet løser i praksis det problem, fordi en enkelt tapa passer til en børneportion. På Google står Taberna El Almacén til 4,5 af 5 fra godt 1.270 anmeldelser, og det, der går igen på tværs af sprogene, er tre ting: personalet, prisen i forhold til kvaliteten og gryderetterne. Det tilbagevendende kritikpunkt er, at nogle retter er kraftigere krydret, end gæsterne venter — muslingerne i stærk tomatsauce nævnes oftest.

Praktisk: åbningstider, parkering og hvem stedet passer til

Efter turistkontoret i Rondas oplysninger holder taberneraen lukket om mandagen og kører to seatings resten af ugen: frokost fra omkring middag til klokken fire og aften fra halv ni til elleve. Frokosttimerne mellem to og fire er de travleste, fordi de falder sammen med, at dagsturisterne kommer ind fra kysten, så vil du have terrassebord uden at vente, er tidlig frokost eller tidlig aften det sikre valg. Ring og bestil bord, hvis I er mere end to.

Parkering løses lettest i p-kælderen under Plaza del Socorro, der har omkring 280 pladser, holder åbent i døgndrift og ligger cirka hundrede meter fra døren; den er markant nemmere end at lede efter gadeparkering i den gamle bydel, hvor gaderne er smalle og mange er lukket for biler. Kommer du med tog eller bus, er anlægget på Avenida Martínez Astein tættere på stationerne.

Prismæssigt er stedet i den venlige ende for en by, hvor turistmængden ellers trækker priserne opad. To personer, der deler fire-fem tapas og drikker en øl eller to, lander typisk under 30 euro tilsammen; går I efter presa ibérica eller kotelet med vin til, ligger niveauet naturligvis højere. Højden gør en forskel for, hvornår terrassen er bedst: Ronda er mærkbart køligere end kysten, sommeraftenerne er behagelige langt op i september, og fra november til marts er det inde ved de høje borde, du vil sidde. Er du på dagstur til byen, kan du se resten af de udgivne spisesteder i Ronda og planlægge turen fra vores guide til Ronda.