La Taberna

Oksehalen er grunden til, at folk kommer igen. *Rabo de toro* braiseres til den falder fra benet, og en portion med brød, vand, sodavand og kaffe holder sig under femogtyve euro. La Taberna ligger med terrasse ud til Plaza del Socorro, den plads i Ronda, hvor byen selv sætter sig om eftermiddagen.

Maden og menuen på La Taberna

Kortet er andalusisk hverdagsmad i bredden — tapas, større portioner, kød, fisk og ris — og det er tænkt, så et selskab med forskellige ønsker kan spise samme sted.

*Rabo de toro* er husets ret og den, gæsterne gennemgående fremhæver. Den hører hjemme netop her: retten stammer fra Córdoba og Andalusien og har historisk været knyttet til tyrefægtningen, og Rondas arena er en af de ældste i Spanien. Ved siden af står hjemmelavede *croquetas*, *calamares fritos*, friturestegte ansjoser og *gazpacho*, samt paella og *montaditos*, de små belagte brød. Der er også lammespyd og en torskatapa.

Oksehalen fortjener et par ord mere, fordi den er grunden til, at folk kommer igen. Retten braiseres i rødvin med løg, gulerod og laurbær i timevis, til kødet slipper knoglen af sig selv, og den serveres som regel med kartofler eller brød til at tage saucen op. Det er en vinterret af oprindelse, men den står på kortet hele året i Ronda — og en portion er stor nok til at deles, hvis I vil have plads til andet.

Desserterne er hjemmelavede og værd at gemme plads til. To går igen: *torrijas* med vin — det andalusiske svar på arme riddere, hvor brødet trækkes i vin i stedet for mælk — og en flan på kastanje.

Alt kan bestilles som tapa eller som hel portion, hvilket gør det let at prøve flere ting frem for at binde sig til én hovedret. Vin og sangria står på kortet ved siden af.

Prislejet ligger på ti til tyve euro pr. person, og det er lavt for beliggenheden. En terrasseplads på en central plads koster normalt et tillæg i Ronda; det gør den ikke her. Netop kombinationen af prisen og pladsen er grunden til, at stedet har over tre tusind anmeldelser med 4,5 i snit — det er sjældent for et hus, der ligger, hvor alle går forbi.

Pladsen udenfor

Plaza del Socorro er Rondas samlingspunkt uden for den gamle bykerne — en trekantet plads med kirken Nuestra Señora del Socorro for enden, brolægning, træer og caféterrasser hele vejen rundt. Det er her, byens fester begynder, og det er her, folk mødes efter arbejde.

Det gør terrassen til stedets bedste bord og samtidig det sværeste at få. Vil du sidde ude på pladsen i skygge omkring frokosttid, skal du komme før klokken to, hvor spanierne selv sætter sig. Indenfor er stemningen en anden og mere lukket om sig selv — flere gæster fremhæver netop, at man skal sidde indendørs for at få den spanske barfornemmelse.

Pladsen ligger fem minutters gang fra Puente Nuevo og få skridt fra tyrefægterarenaen, så du er midt i det, du er kommet for. Til forskel fra gaderne omkring broen er Plaza del Socorro dog ikke en turistplads. Det er byens egen, den bruges som sådan hele året, og det er her, Rondas fester begynder.

Terrassen eller baren — det er to forskellige steder

Det er værd at vælge bevidst. Terrassen på pladsen er den, folk fotograferer: borde under træerne med kirken for enden og byen gående forbi. Det er den bedste plads en time før solnedgang.

Indenfor er stemningen en helt anden — smallere, højere og mere spansk, med baren som midtpunkt og tjenerne gående mellem bordene. Flere gæster fremhæver netop, at man skal sidde inde for at få fornemmelsen af en rigtig andalusisk taberna, og at betjeningen dér er tættere; det er ikke usædvanligt, at tjeneren sætter sig ned og gennemgår kortet.

Skal I spise, og er vejret til det, så tag terrassen. Skal I opleve stedet, så tag baren.

Kom i god tid — og tjek dagen

To praktiske ting afgør, om besøget lykkes, og de er begge nemme at overse.

For det første er der lukket om onsdagen. Det fanger en del, fordi de fleste andre steder i byen holder lukket mandag eller søndag i stedet.

For det andet er stedet fyldt. Der tages ikke bordbestilling til alle borde, og køen om eftermiddagen er reel. Kommer du klokken elleve, når der åbnes, eller lige efter fire, når spanierne rejser sig fra frokosten, er der plads. Kommer du klokken halv to, er der ikke. Åbningstiderne varierer desuden mellem sæsonerne, og aftenserveringen er ikke den samme hele året — skal I spise om aftenen, så ring først.

Pladsen, springvandet og kirken

Plaza del Socorro har sin egen historie, og den forklarer, hvorfor pladsen er byens samlingspunkt frem for en af de gamle pladser inde bag broen.

Midt på den trekantede plads står springvandet med Herkules mellem to søjler og en løve på hver side — Andalusiens våbenskjold, gengivet i sten. Få skridt derfra står en skulptur af Blas Infante, manden der regnes som den andalusiske identitets fader og som gav regionen både dens flag og dens våben. At de to står her, er ikke tilfældigt: Ronda spiller en rolle i den andalusiske selvforståelse, som byen dyrker.

Kirken for enden er yngre, end den ser ud. Stedet går tilbage til et middelalderligt kapel, der blev til lazaret og siden hospital for fattige og pilgrimme og fik navnet El Socorro — hjælpen. En kirke fra 1709 stod her, indtil den blev brændt og ødelagt i 1936. Den nuværende er tegnet af Málaga-arkitekten Enrique Atencia og opført mellem 1950 og 1956.

For dig ved bordet betyder det, at der sker noget. Pladsen er ikke en kulisse, men et sted, hvor folk går forbi, sætter sig, mødes og går igen.

Hvem passer det til

Det passer, hvis I vil spise klassisk andalusisk og gerne vil sidde midt i byen frem for i en sidegade. Det passer også godt til en frokost midt på dagsturen: I sidder på pladsen, maden kommer hurtigt, og regningen er overskuelig.

Det passer mindre godt, hvis I skal spise sent om aftenen, hvis I ikke tåler støj, eller hvis I kommer på en onsdag. Skal maden være mere moderne, ligger Tragatá og Las Maravillas begge inden for få minutters gang.

Praktisk

Adressen er Plaza del Socorro 8. Der er lukket om onsdagen; de øvrige dage er der åbent fra formiddag til sidst på eftermiddagen, og aftenåbent på udvalgte dage. Kortet ligger som PDF på restaurantens egen side.

Pladsen er bilfri, og bilen hører hjemme i et af p-anlæggene i den nye bydel; derfra er der få minutters gang. Der er både indendørs servering og terrasse, og de to giver vidt forskellige oplevelser af samme sted — inde er der spansk barstemning, ude er der udsigt til pladsen.

Se også restauranterne i Ronda og hotellerne i Ronda, hvis dagsturen skal blive til en overnatning. Byen skifter karakter, når busserne er kørt hjem sidst på eftermiddagen.