Bodeguita El Buen Comer

Tre retter på kortet bærer husets eget navn — rabo de toro "El Buen Comer", pata de cordero "El Buen Comer" og en paella af iberisk svinekød — og det er dem, de tilfredse gæster fremhæver. Men Bodeguita El Buen Comer har skiftet kort undervejs: den lille tapasseddel med tapas til halvanden euro er blevet et tosproget restaurantkort med paellaer til to personer. Det skift er nøglen til huset, og til hvorfor gæsterne er så uenige om det.

Maden og menuen på Bodeguita El Buen Comer

Køkkenet er andalusisk, og huset laver maden selv. Under overskriften Nuestras especialidades står tre retter med stedets eget navn i titlen: rabo de toro, braiseret oksehale i sauce, og pata de cordero, langtidsstegt lammekølle, koster begge knap syvogtyve euro, mens paella de carne ibérica med iberisk svinekød ligger omkring femogtredive euro. Paellaerne har deres egen sektion øverst på kortet og sælges alle til to personer: kylling til knap tredive euro, den blandede og den iberiske til omkring femogtredive, og skaldyrsversionen til godt seksogtredive. Det er knap tyve euro pr. person for selve retten, og det er den bestilling, de nyeste roser handler om.

Tapas findes stadig, men samlet i én post: en selección de tapas, en tallerken med syv-otte små retter til deling, til lige under nitten euro. Det er husets mest omtalte og mest omstridte linje, og det er værd at vide, hvad den er, før man bestiller — flere gæster har ventet sig et helt måltid og fået et delefad med overvejende friturestegte småretter. Vil man spise sig mæt, peger køkkenet selv på hovedretterne i stedet.

Resten af kortet er bygget som en almindelig spansk restaurant. Blandt de kolde retter finder man gazpacho og salmorejo, en kold suppe på skovbær, en kold melonsuppe og en tallerken med mascarpone og figenmarmelade, og de ligger fra omkring ni til knap fireogtyve euro. De varme forretter — croquetas og artiskokker med jamón blandt dem — koster tretten til sytten euro. Fisken spænder fra gambas al pil pil til omkring femten euro over bacalao frito con tomate y patatas a lo pobre, stegt torsk med tomat og fattigmandskartofler, til pata de pulpo, blæksprutteben, til knap fireogtyve euro. Dertil kommer en pastasektion med lasaña boloñesa og tallarines frutti di mare omkring sytten euro, tre supper til ti-tolv euro, heriblandt husets sopa de picadillo, og tre desserter til seks-otte euro: torrijas, pærer i rødvin og flan med frugt i sirup.

Kortets eneste kostmarkering er et grønt vegetarmærke, og det står ved grøntsagscremen, ved alle tre desserter og ved en paella vegetal. Huset har ingen menú del día — dagens menu — så man bestiller à la carte hele vejen, også til frokost, og det er en forskel fra de fleste andre huse i kvarteret. Kortet er trykt på spansk og engelsk, så man kan bestille uden at kunne spansk. Til maden er der fadøl, sangría og tinto de verano, og der skænkes vin fra Ronda-området, som huset kan anbefale ved bordet. Der er ingen onlinebooking, og salen er lille, så er I flere end fire midt i højsæsonen, må I regne med at vente på et bord.

Fra tapasseddel til restaurantkort

Huset har ikke altid været en restaurant. Indtil for nylig lå der en enkelt A4-seddel på bordene med husets tøndelogo øverst og tre priskolonner: tapa, media ración og ración. Ensaladilla rusa, patatas alioli, pimientos asados con caballa, mejillones al natural, boquerones en vinagre, migas, albóndigas en salsa, carne con tomate og garbanzos con langostinos kostede halvanden til to euro som tapa, seks euro som halv portion og ti euro som hel. Ved siden af hang en tavle med montaditos — små sandwich til under to euro — og den mest omtalte af dem var morcilla rondeña con cebolla caramelizada, Rondas egen blodpølse med karamelliseret løg. Det var den seddel, der gav huset sit ry, og gæsterne skrev igen og igen, at de havde fundet et sted, hvor byen selv spiser, midt i en gade fuld af turistmenuer.

Noget er gået med over. Muslingerne, artiskokkerne, croquettene og kikærterne med langostinos hører stadig til huset, og en del af de gamle retter ligger i dag inde bag tapastallerkenen. Men tapaskolonnerne er væk, og paellaen er ny: den optræder slet ikke i gæsternes omtaler fra husets første år, og den er det første, de nyeste gæster nævner.

Karakteren dækker to udgaver af det samme hus

Google giver Bodeguita El Buen Comer 4,3 af 5 på 438 anmeldelser, og det tal dækker begge udgaver. Anmeldelserne fra de første år er næsten enstemmigt positive, og de to ting, gæsterne dengang fremhævede oftest, var prisen og værtsparret, der drev stedet selv. Betjeningen bliver stadig rost — også i de sure anmeldelser står der som regel, at tjeneren var venlig — mens kritikken har flyttet sig et andet sted hen.

Et tilbagevendende kritikpunkt i sommerens anmeldelser handler nemlig ikke om maden, men om regningen. Flere gæster, de fleste af dem spanske, skriver, at der kom moms oven i kortets priser, uden at det stod nogen steder, og at slutbeløbet derfor blev højere end ventet. Andre skriver, at tallerkenen med blandede tapas til lige under nitten euro var mindre, end de havde regnet med. Uenigheden er reel: inden for den samme måned står femstjernede anmeldelser af paellaen og lammekøllen side om side med enstjernede om prisen. Rådet er enkelt nok — spørg, om kortets priser er inklusive moms, når I bestiller, og gå efter hovedretterne frem for tapastallerkenen, hvis I er sultne.

Det andet, der går igen, er ventetiden, og den er ikke ny. Huset drives af ganske få hænder, og når terrassen er fuld, tager både bestillingen og regningen tid. Det stod allerede i anmeldelserne fra husets bedste år, hvor gæsterne skrev det som en tilgivelig skavank ved et sted, der ellers gjorde alt rigtigt.

Gaden, huset ligger i

Calle Nueva er Rondas korte gågade, brolagt og uden biler, og den løber fra Plaza de España lige ved Puente Nuevo og El Tajo ind mod byen. Restauranterne ligger tæt hele vejen: Tragatá i nr. 4, en marokkansk restaurant i nr. 20 og Bodeguita El Buen Comer i nr. 28 — altså for enden, dér hvor gaden løber sammen med Calle Virgen de los Remedios og Calle Las Tiendas. Det er den roligste ende, og det er grunden til, at flere gæster beskriver stedet som lidt gemt væk, selv om der kun er godt to hundrede meter tilbage til broen og omkring tre hundrede til tyrefægterarenaen.

Gadens karakter forklarer en del af huset. Calle Nueva er den strækning, næsten alle dagsturister i Ronda går ned ad mellem broen og den gamle bydel, og konkurrencen om dem er hård. Det er også her, navnesammenfaldet begynder: Bodeguita El Coto ligger få skridt om hjørnet, og Rondas eget turistkontor fører den anden bodeguita på nøjagtig samme adresse som denne, Calle Nueva 28. Gæster har beskrevet, hvordan de gik ind ad den forkerte dør og først opdagede fejlen bagefter. Kig efter tøndelogoet og ordene El Buen Comer på skiltet, hvis det er dette hus, I skal have fat i.

Besøget i dag

Huset er lille: en smal sal indenfor og en håndfuld borde ude i selve gågaden. Terrassen er den plads, de fleste vælger, og den er bedst sidst på eftermiddagen og om aftenen, når solen er væk fra gaden. Der tages imod både kort og kontaktløs betaling, indgang og toilet er kørestolsvenlige, og børn er velkomne.

Åbningstiderne følger spansk rytme: 12.30 til 16.30 til frokost og 20.00 til 23.00 om aftenen. Huset holder lukket torsdag og søndag. Netop søndagslukningen er værd at hæfte sig ved i en gade, hvor dagsturisterne er flest i weekenden — det er ikke en åbningsplan, der er lagt efter turistbusserne, og det er stadig et værtspar, der bestemmer, hvornår der er fri.

Hvem passer stedet til

Bodeguita El Buen Comer passer i dag bedst til to slags gæster. Den ene er den, der vil sidde ude i gågaden midt i Ronda og dele en paella til to uden at gå ind på et af byens dyre panoramasteder — paellaen og lammekøllen er husets stærkeste kort, og det er dem, roserne handler om. Den anden er den, der kommer sidst på eftermiddagen, får et par kolde øl og et par kolde og varme forretter og går videre op i byen bagefter.

Kommer man derimod for at tapas-hoppe billigt gennem Ronda, er det ikke længere adressen. Kortet er blevet en restaurantcarta, og der ligger billigere huse få skridt væk, både om hjørnet og længere oppe ad gaden — se listen over restauranter i Ronda. Regn med omkring femogtyve euro pr. person med drikkevarer, hvis I deler en paella og tager en dessert. Til gengæld får man et køkken, der laver maden fra bunden, og et værtskab, gæsterne har rost gennem hele husets tid — også de gæster, der syntes, regningen blev for stor.