El Lechuguita

Husets signaturtapa er et halvt salathoved med en dressing, familien ikke vil ud med opskriften på. Den hedder *la lechuguita*, den har givet baren dens navn, og den er grunden til, at køkkenchefen på byens tostjernede restaurant siger, at Ronda har tre monumenter: broen, tyrefægterarenaen og den her bar.

Maden og menuen på El Lechuguita

Kortet rummer over fyrre tapas, og det er andalusisk hverdagsmad uden omsvøb. *La lechuguita* er stedets egen: salat med husets dressing, som lyder banalt og ikke smager sådan. *Morantito* og *tortilla de papas* — den tykke spanske kartoffeltortilla — er de to andre, gæsterne oftest henter. Derudover *montadito de lomo en manteca*, svinekød henkogt i fedt på en skive brød, *garbanzos con chorizo y morcilla*, kikærter med chorizo og blodpølse, og *pincho de gambas*, rejespyd. Blandt de over fyrre valgmuligheder er der både vegetariske og veganske retter — det er sjældent i en bar af den her slags og værd at vide, hvis I er en blandet flok.

Benito Gómez driver Bardal få gader herfra — byens fine restaurant, som fornyede sine to Michelin-stjerner igen for 2026 og desuden bærer to sole i Guía Repsol. Han har gennem årene forsøgt at få opskriften på dressingen til lechuguitaen ud af familien uden held. Han fremhæver også husets *mollete de pringá*, det bløde andalusiske brød med langtidsstegt kød, som han mener kunne stå på sit eget kort med en anden anretning. Det siger noget om huset, at byens mest dekorerede kok bruger sine fridage her.

Prisniveauet er lavt selv efter spanske forhold. De fleste tapas ligger mellem én og fire euro, og det er forklaringen på, at baren er fuld hele året og ikke kun i sæsonen. Guía Repsol har givet stedet en *solete*, guidens anerkendelse til uformelle steder, der er værd at køre efter.

Sådan bestiller du — det er ikke som andre steder

Der er selvbetjening, og bestillingen foregår på papir. Du får en seddel med alle tapas trykt på og sætter kryds ud for det, du vil have. Sedlen afleveres i baren, og maden kommer, efterhånden som den er klar. Der er ingen tjener, der tager imod ved bordet, og der er ingen menukort på engelsk at læne sig op ad — sedlen er på spansk.

Det lyder besværligt og er det ikke, men det er værd at vide på forhånd, fordi den første gang ellers går med at stå og vente på nogen, der ikke kommer. Har du ikke spansk, virker det fint at sætte kryds ud fra det, naboens bord har fået, og at spørge. Personalet er vant til det.

Lokalet er lille, og der er tit fyldt. Kommer I flere end to, skal I regne med at stå op ved en tønde eller vente. Det er en del af formen, ikke en fejl ved den.

Familien Moro og salaten, der blev til et navn

Baren åbnede i 1969 og hed dengang Casa Moreno. Navnet kom af faderens øgenavn — han blev kaldt Moreno, fordi han var mørk som barn. Han var landmand, blev træt af det og købte det lille lokale for at give folk noget at spise sammen med sin kone. Kortet var kort: lomo en manteca, ansjoser, tortilla, champignoner og et par ting mere.

Den ret, der blev til historie, opstod af sparsommelighed. Fiskehandleren gav faderen den fisk, han havde tilovers ved dagens slutning. Han friturestegte den og lagde en salat ved siden af. Det blev kundernes favorit. Da fiskepriserne steg gennem årene, holdt fiskehandleren op med at forære fisken væk — men retten blev, nu med salaten alene. Byen begyndte at kalde stedet El Lechuguita, den lille salat, og til sidst overtog øgenavnet det officielle.

I dag drives baren af Agustín Moro og hans søstre Melina og Gema. Bag disken hænger to sort-hvide fotografier af faderen. Efter sønnens udsagn blev der kun taget fire billeder af ham i hele hans liv, og to af dem hænger her.

Lokalet, postkortene og gaden

En af væggene er dækket af postkort, gæster har sendt fra hele verden efter deres besøg. Resten af udsmykningen er gamle fotografier af Ronda. Der står et bordfodboldbord, og der bliver spillet på det — også af stamgæsterne, når baren er ved at lukke.

At der overhovedet kommer udenlandske gæster i en sidegade som denne, skyldes blandt andet, at den amerikanske rejseformidler Rick Steves har været forbi og taget stedet med videre. Huset er selv stolt af besøget og har det på forsiden. Det har ikke lavet baren om: kortet er det samme, sedlen er stadig på spansk, og priserne er ikke fulgt med opmærksomheden.

Adressen er Calle Virgen de los Remedios 35, få minutters gang fra både Puente Nuevo og tyrefægterarenaen. Det er en sidegade og ikke en af de gader, dagsturisterne bliver ledt igennem, hvilket er en del af forklaringen på, at der stadig sidder rondeños ved bordene om aftenen. Kommer du fra broen, tager det under fem minutter at gå.

Ronda er en dagsturby: busserne kommer fra kysten om formiddagen og kører igen sidst på eftermiddagen. Det betyder, at byen skifter karakter omkring klokken seks, og at aftenen tilhører dem, der bliver. El Lechuguita er et af de steder, hvor forskellen er tydeligst — middagsserveringen er blandet, aftenserveringen er overvejende lokal.

Hvem passer det til

Skal du spise ordentligt og billigt i Ronda og har lyst til at gøre det, hvor byen selv spiser, er det her stedet. Det passer også, hvis du er alene eller to og gerne vil have mange små ting frem for én ret.

Det passer mindre godt, hvis I skal sidde ned samlet i en større gruppe, hvis I skal have ro omkring bordet, eller hvis nogen i selskabet har brug for at kunne læse et engelsk menukort. Skal aftenen være en mærkedag med hvid dug, ligger Rondas øvrige restauranter med den slags samlet et andet sted.

Praktisk

Der er åbent tirsdag til lørdag i to serveringer, fra 12.30 til 16.00 og igen fra 20.00 til 23.00. Søndag og mandag er der lukket — det er værd at holde øje med, fordi mange planlægger netop søndagsturen til Ronda. Der tages ikke bordbestilling; man møder op og finder plads. Kommer I omkring klokken 21, står I i kø, og kommer I klokken 20 eller efter 22, gør I ikke.

Telefonen er 952 87 80 76. Har du bil, holder den bedst i et af p-anlæggene i udkanten af den nye bydel — gaderne omkring baren er smalle og for en stor dels vedkommende lukket for gennemkørsel. Se også hotellerne i Ronda, hvis besøget skal blive til en overnatning; byen er en anden om aftenen, end den er klokken tolv.