Restaurante La Verónica

Rabo de toro guisado al vino tinto, oksehale kogt mør i rødvin, er den ret gæsterne igen og igen fremhæver på La Verónica — og du kan få den både à la carte og som anden ret på husets dagsmenu til omkring seksten og en halv euro med brød, dessert og en drikkevare i prisen. Salen rummer kun omkring tredive gæster og ligger godt tre hundrede meter syd for Puente Nuevo på Calle Armiñán, lige langt nok fra broen til at trængslen slipper. Google giver huset 4,6 af 5 fra 984 anmeldelser.

Maden og menuen på La Verónica

La Verónica er cocina tradicional i ordets bogstavelige forstand: andalusisk hverdagsmad, gryderetter og stegt fisk, sådan som Rondas egne spisesteder har lavet den i årtier. Rygraden er menú diario, dagens menu, og den er usædvanlig rummelig. Du vælger mellem seks retter på hver af de to omgange, og prisen på omkring seksten og en halv euro er med moms og dækker brød, dessert og én drikkevare. Sangría, friskpresset juice og en stor fadøl (jarra) er derimod ikke med og koster ekstra — det står trykt på husets eget kort, og det er værd at vide, før du bestiller.

Blandt de seks førsteretter finder du porra antequerana, en kold og tyk tomat- og brødcreme fra Antequera, der er langt kraftigere end gazpacho; ensalada con queso de cabra, en salat med gedeost, som engelsktalende gæster nævner næsten lige så ofte som oksehalen; paella mixta med både kød og skaldyr; tapas variadas, altså et blandet tapasfad som forret; spaghetti boloñesa; og guiso del día, dagens gryderet, der ofte er callos con garbanzos, kaldun med kikærter i en rød, paprikakrydret sauce. Netop den gryde er en af de retter, gæsterne fotograferer mest, og den er et godt billede på, hvad køkkenet egentlig kan.

Andenretterne er husets visitkort. Ved siden af rabo de toro står carrillada ibérica en salsa, braiserede grisekæber af iberisk gris, som går igen i anmeldelserne næsten lige så tit som oksehalen; bacalao a la rondeña, torsk tilberedt på rondeño-vis; filete de merluza a la plancha, kulmulefilet fra pladen; boquerones fritos, friterede ansjoser; og filete de pollo empanado o plancha, paneret eller grillet kyllingebryst, som er den sikre ret, hvis du har børn med. Portionerne beskrives gennemgående som store, og hurtig servering er et af de tydeligste mønstre på tværs af mange anmeldelser — praktisk, når du har en bus eller et tog at nå.

Vil du uden om dagsmenuen, har huset et lille kort med et foto ved hver ret. Kødet ligger fra omkring tolv euro for det panerede kyllingebryst til omkring atten euro for rabo de toro og entrecot de ternera, med pluma ibérica — det møre stykke fra den iberiske gris' nakke, stegt på pladen — omkring sytten euro. Fisken går fra omkring tolv euro for boquerones til omkring seksten euro for pez espada, sværdfisk, og rosada, en fast hvid fisk, der sælges under det navn i Spanien; derimellem ligger bacalao frito med salat og chipirones, små blæksprutter friteret eller fra pladen, til omkring femten euro. Desserterne koster fem til seks euro: coulant de chocolate med vaniljeis, tarta helada al whisky og en tarta de queso med bærsauce. Flan er en af de hjemmelavede desserter, gæsterne selv nævner.

Ét forbehold, hvis du er vegetar: blandt førsteretterne kan du fint spise dig mæt på porraen, gedeostesalaten eller et tapasfad, men alle seks andenretter er kød eller fisk. Bord bestilles på telefon, og med kun tredive pladser er det en god idé i højsæsonen, hvis du kommer ved frokosttid.

Sådan ligger La Verónica i Rondas gamle bydel

Adressen er Calle Armiñán 36, altså midt på den gade, der løber som rygrad gennem La Ciudad, den gamle maurisk anlagte bydel syd for kløften. Går du fra Puente Nuevo og El Tajo ned ad Armiñán, står restauranten på din venstre hånd efter tre-fire minutter. Museo Lara med sin samling af ure, våben og hverdagsting fra det gamle Ronda ligger få husnumre væk på den samme gade, og Iglesia de Santa María la Mayor er et par minutters gang inde i gyderne bag huset. Længere ned ad bakken mod øst kommer du til de arabiske bade, og går du den modsatte vej over broen, er der omkring ti minutter til tyrefægterarenaen.

Udsigt er der ikke. Rondas turistkontor fører La Verónica uden vistas, og det passer på huset: det er en indendørs spisesal ud til en travl gade, ikke en balkon over El Tajo. Til gengæld er det en af de få adresser inde i den gamle bydel, hvor du kan spise en hel menu til under sytten euro. Bilen skal blive i den nye bydel — Armiñán er smal, ensrettet og fuld af fodgængere, og i kvarteret er der kun betalingsparkering og beboerpladser. Fra busstationen er der knap en kilometer at gå, det meste af det over broen og ned ad gaden.

Åbningstiderne afslører, hvem La Verónica laver mad til

Huset åbner klokken otte om morgenen — torsdag dog først klokken ni — og lukker klokken sytten. Der er altså ingen aftenservering overhovedet, og det er den oplysning, flest overser, når de planlægger en dag i Ronda: kommer du op fra kysten sidst på eftermiddagen og regner med at spise sent, er La Verónica lukket. Lukkedagen er onsdag, og den har ligget fast i årevis — også Rondas turistkontor fører huset med onsdag som lukkedag.

Døgnrytmen fortæller, hvem huset lever af. Morgentimerne fra otte hører kvarteret til, kaffe og en tidlig morgenmad, mens frokosten er dagsturisternes — dem, der kommer med bus eller tog fra Marbella, Fuengirola og Málaga midt på formiddagen og skal tilbage til kysten om aftenen. Menutavlen ved indgangen står på fire sprog, spansk, engelsk, fransk og russisk, og personalet er vant til gæster, der ikke taler spansk. At huset holder lukket om onsdagen og ikke i weekenden, peger samme vej: de travleste dage skal være åbne. Det er med andre ord et dagsted, der er indrettet nøjagtigt efter Rondas besøgsrytme — uden at maden af den grund er blevet turistmad, for gryderetterne på kortet er stadig byens egne.

Rummet, servicen og det praktiske på La Verónica

Der er omkring tredive pladser indenfor og et par borde ude ved gaden, så du kan spise i det fri, hvis vejret er til det. Huset har toilet, tager både kredit- og debetkort og kan stille en højstol frem, og indgangen er kørestolsvenlig — noget, der langtfra er en selvfølge i den gamle bydel, hvor de fleste facader har trin op fra fortovet. Maden kan også købes med ud, hvis du hellere vil spise den på en bænk i Alameda del Tajo end ved et bord.

Servicen roses næsten lige så ofte som maden, og de to ting hænger sammen i et hus af den her størrelse: der er kort fra køkken til bord, maden kommer hurtigt, og ingen bliver skubbet ud, når tallerkenen er tom. Salen er enkel og lys, med duge på små borde, og lyden er den, man hører i et spisested, hvor både naboer og tilrejsende sidder side om side.

Prisniveau, og hvem La Verónica passer til

Rondas turistkontor placerer huset i sin billigste prisgruppe, og det holder stik. Spiser du dagsmenuen, slipper du under sytten euro med både drikkevare og dessert — og det er inde i den gamle bydel, hvor de fleste kort er skrevet til folk, der lige har set kløften. Vælger du à la carte med forret, hovedret, dessert og drikkevarer, skal du regne med omkring femogtyve til tredive euro pr. person.

Det gør La Verónica til et oplagt frokoststop for par og familier på dagstur, for vandrere, der er kommet ned fra Serranía de Ronda, og for alle, der gerne vil spise en ordentlig rabo de toro uden at betale for udsigten. Kom før klokken to, hvis du vil være sikker på et bord — med tredive pladser og en menu, mange kommer for, fyldes salen hurtigt, når busserne er tømt. Skal du bruge flere spisesteder til den samme dag, ligger resten af vores oversigt over restauranter i Ronda og hele guiden til Ronda et klik væk.