Restaurante Casa Luciano

Husets stjerneret er arroz con bogavante, ris med hummer, og den skal bestilles i forvejen — køkkenet laver den fra bunden og regner den pr. person. Resten af ugen er Casa Luciano det, huset har været siden 1982: en rondeñsk spisestue midt i den gamle bydel, hvor migas og rabo de toro står på dagens menu, og hvor rondeñoerne sidder ved nabobordet til turisterne på vej ned ad Calle Armiñán.

Maden og menuen på Casa Luciano

Køkkenet er andalusisk, og det er den udgave af andalusisk køkken, som hører hjemme oppe i bjergene omkring Ronda — gryderetter, indmad, iberisk gris og æg, ikke stegt fisk fra kysten. Det ser du tydeligst på husets dagens menu, menú del día, som er den langt mest bestilte måde at spise her. Til første ret vælger du mellem husets salat, dagens gryderet, migas rondeñas (stegte brødkrummer med hvidløg, chorizo og peberfrugt, en gammel hyrderet fra Serranía de Ronda), hjemmelavede kroketter eller et fad iberisk charcuteri. Til hovedret står der plato rondeño — æg, kartofler, skinke og chorizo i én pande — samt rabo de toro (braiseret oksehale), carrillada ibérica (braiserede grisekæber), mørbrad på rondeñsk vis og dagens fisk. Brød, én drikkevare og dessert er med i prisen, og den ligger omkring atten euro pr. person. Dagens gryderet skifter og kan være alt fra callos, altså kaldun, til stuvede kartofler med kød, så spørg efter den, hvis du gerne vil have det, køkkenet selv har sat over om morgenen.

À la carte-kortet er kort og uden pynt. Blandt forretterne er migas rondeñas med spejlæg og de hjemmelavede kroketter begge omkring tolv euro, det samme er andepatéen med Pedro Ximénez-sherry, mens et fad iberisk pålæg ligger et par euro højere og en tallerken jamón ibérico de bellota omkring atten. Vil du have noget let, koster husets tomatsuppe omkring otte euro, og salaterne — hjertesalat med ansjoser, salat med gedeost, husets egen — ligger mellem ti og tretten. Af fisk laver huset laks på plancha til omkring sytten euro, bacalao efter husets opskrift til omkring atten og grillet blæksprutteben til omkring tyve. Kødsiden er hjemmebane: rabo de toro rondeño, presa ibérica og entrecote koster hver omkring tyve euro, svinemørbrad på rondeñsk vis lidt mindre. Priserne på kortet er inklusive moms.

Arroz con bogavante fortjener sit eget afsnit, for den er husets mest omtalte ret og samtidig den, flest gæster går forgæves efter. Den koster omkring atten euro pr. person, den sælges kun pr. kuvert, og den skal bestilles på forhånd — ringer du dagen før eller om morgenen, står den klar, når du kommer. Gæsterne fremhæver den gennemgående som den bedste risret i Ronda, og den er grunden til, at en del rejser tilbage til huset anden gang.

Desserterne laves i huset og er en af de ting, der går igen hos gæsterne. På kortet står coulant med mangois, varm torrija med turrón-is, brownie med vaniljeis og karamelsoufflé, alle omkring syv euro; på dagens menu kommer der oftere klassikerne — arroz con leche, flan, tocino de cielo og budding. Vinen er enkel og til at betale: husets rødvin er en Rioja, den hvide en Verdejo, og du kan få dem i glas til menuen.

Kortet er kødtungt, så er du vegetar, er det salaterne, tomatsuppen og æggeretterne, der er dine. Har du en allergi eller er du glutenintolerant, siger huset selv, at du skal fortælle det til personalet, inden du bestiller — og det er ikke en tom formulering: cøliakere har fået at vide, præcis hvilke af dagens retter de kunne spise, og hvilke de skulle lade ligge. Reservation er en god idé, især til frokost i højsæsonen og i weekenderne, hvor huset ofte er fyldt op. Større selskaber aftaler en fast menu på forhånd; huset har egne gruppemenuer med paté, gedeostsalat, kroketter og arroz con bogavante, og det er den vej, man skal gå, hvis I er mange.

Sådan finder du Casa Luciano i Rondas gamle bydel

Adressen er Calle Armiñán 42, og Calle Armiñán er hovedgaden gennem La Ciudad, den gamle bydel syd for kløften. Går du fra Puente Nuevo og El Tajo, er der omkring 400 meter — fem minutters gang ned ad gaden, forbi butikkerne og turistkontoret, indtil huset ligger på venstre hånd bag en tung, nittebeslået trædør. Menutavlen hænger på selve døren, så du kan læse dagens menu, før du går ind.

Du står midt mellem byens seværdigheder. Iglesia de Santa María la Mayor på Plaza Duquesa de Parcent, hvor rådhuset også ligger, er under hundrede meter væk, og Museo Lara ligger i den samme gade et par minutter længere oppe mod broen. Palacio de Mondragón og Casa del Rey Moro er begge inden for få minutters gang, og de arabiske bade nede ved den gamle bymur er omkring tre hundrede meter væk. Det gør huset til et oplagt frokoststop midt i en dag i den gamle bydel, frem for et sted man kører til.

Huset i Calle Armiñán — Casa Luciano siden 1982

Huset skriver selv 1982 på sit menukort, og det mærkes på inventaret. Spisesalen er hvidkalket med et bryn af rød-hvide rudefliser langs væggene, mørke træbjælker i loftet, teglrødt gulv og lange, massive træborde med enea-stole — de flettede sivbundsstole, man stadig finder i landsbyernes ventas. På væggene hænger tegninger af Rondas tagrygge, og i vindueskarmene står vinflasker og potteplanter. Der er intet designet ved det, og det er netop pointen: det er et casa de comidas, et spisehus, i den betydning ordet har i indlandet, ikke en restaurant, der er indrettet til fotos.

Der er spisestuer i to etager. Om sommeren er det værd at spørge efter et bord ovenpå, hvor der er aircondition — gæster har oplevet at blive sat i den nederste sal på dage over tredive grader, hvor der var plads i den køligere sal over. Terrasse er der ingen af; man sidder indendørs, og på en varm juli-eftermiddag i Ronda er det faktisk en fordel frem for en plads i solen ude i gaden.

Gæsterne, stemningen og prisniveauet

Casa Luciano har 4,6 i gennemsnit på Google ud fra 583 anmeldelser, og det, der går igen på tværs af dem, er ikke enkeltretter, men to ting: at maden er hjemmelavet og rigelig, og at betjeningen er venlig og hurtig uden at være anmassende. Det andet gennemgående mønster er gæstesammensætningen. Huset ligger midt i det mest besøgte kvarter i en by, der får busser fra hele Costa del Sol, men salen er alligevel fuld af spaniere, og flere gæster nævner, at de blev sendt herhen af en lokal — en nabo, en fri rundviser, en betjent på gaden. Lokale og tilrejsende bliver behandlet ens, og det er sjældnere, end det burde være, i en gade som denne.

Portionerne er store nok til, at du skal komme sulten, og prisen er husets stærkeste kort. Med dagens menu slipper du for omkring atten euro pr. person inklusive brød, drikkevare og dessert; spiser du à la carte med en forret, en hovedret, dessert og vin, skal du regne med omkring tredive til femogtredive euro pr. person. Det er billigt for et hus, der ligger fire hundrede meter fra Puente Nuevo — sammenlign selv med de øvrige restauranter i Ronda langs samme rute.

Praktisk — åbningstider, parkering og for hvem

Det vigtigste at vide på forhånd: Casa Luciano er et dagsted. Huset åbner om morgenen og lukker sidst på eftermiddagen, og der er ikke aftenservering. Til gengæld kan du både få morgenmad her — tostada med olivenolie, kaffe og de spanske klassikere blandt lokale, der er på vej på arbejde — og komme sent til frokost; køkkenet tager stadig imod ved fire-tiden, hvilket er guld værd, når man har brugt formiddagen på El Tajo eller er kørt ind fra Caminito del Rey og først når Ronda midt på eftermiddagen.

Bilen skal blive udenfor. Gaderne i La Ciudad er smalle og for det meste ensrettede, og de er ikke lavet til at lede efter en p-plads i. Den nemmeste løsning for et besøg her er parkeringspladsen ved Santuario de María Auxiliadora tæt på Plaza Duquesa de Parcent — den ligger få minutters gang fra døren, koster lidt og har som regel plads. Derfra kan du gå til hele den gamle bydel uden at flytte bilen igen.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise almindelig, velsmagende andalusisk mad i Ronda uden ceremoni: par og familier på en dagstur, vandrere og udflugtsgæster, der skal have en ordentlig frokost midt på dagen, og selskaber, der har brug for en fast menu til mange. Der er taget imod børn, og personalet finder ud af noget til de mindste. Er du derimod ude efter en lang aften med vinkort og tasting-menu, er det ikke her — så er det byens gastronomiske huse, du skal kigge efter. Og er du på jagt efter arroz con bogavante, så ring, inden du går: den ret er det eneste på kortet, du ikke kan regne med at få uden varsel.