Bodega Tita Pepa

Bestil det kolde. Hos Bodega Tita Pepa er det skinken, den lufttørrede svinemørbrad og de hvide rejer fra Huelva, gæsterne er gladest for, mens paella, pasta og pizza er det, der trækker karakteren ned: over halvdelen af de dårlige anmeldelser beskriver færdigretter, der bliver varmet op bag disken. Med den viden kan den lille gastrobar på pladsen ved Santa María la Mayor sagtens være et godt sted til et glas vin og en tallerken ibérico midt i Rondas gamle bydel.

Maden og menuen på Bodega Tita Pepa

Skiltet over døren siger La Bodeguita de Tita Pepa, Gastrobar, og det er præcis, hvad huset er: en lille bodeguita, en vinstue, med et kort af raciones, de større delefade, frem for et egentligt restaurantkøkken. I husets egen præsentation er det råvarerne med oprindelsesbetegnelse, der står forrest: gamba blanca de Huelva, de små søde hvide rejer fra Atlanterhavskysten, der spises kogte og kolde, tre slags jamón ibérico de bellota, blandt andet fra Guijuelo og Jabugo, lokale vine til at drikke ved siden af, en mix af tapas, cocktails og typiske desserter.

Tavlen ved døren har i flere år båret den samme kerne, skrevet på spansk og engelsk: jamón ibérico fra egnen, caña de lomo de bellota, den lufttørrede svinemørbrad af frilandsgrise fodret med agern, et surtido ibérico med blandet pølse og skinke, gamba blanca de Huelva, pulpo a la gallega, blæksprutte på galicisk vis med kartofler, paprika og olivenolie, og hvide asparges fra Navarra. Fadene har kostet fra omkring tolv euro for aspargesene til omkring tyve for skinke, rejer og blæksprutte. Det er også de retter, der klarer sig bedst i anmeldelserne: gæster, der nævner skinken, giver i snit over fire stjerner, og vinen nævnes næsten kun af tilfredse gæster.

Ved siden af den kolde disk er kortet vokset. En plakat på facaden viser husets paellaer og fideuáer: paella de marisco med skaldyr, paella mixta med kød og skaldyr, paella valenciana med kylling, paella del señorito, hvor skaldyrene er pillede på forhånd, paella de verduras med grøntsager, arroz negro farvet med blæksprutteblæk og fideuá, den valencianske udgave med tynde nudler i stedet for ris. Billederne på plakaten er standardfotos, ikke husets egne pander. Den nyeste tavle har pastaretter: espaguetis boloñesa, carbonara og marinera med rejer, muslinger og hjertemuslinger i tomatsauce, samt tortellini med ricotta og spinat i ostesauce. Pizza står der også. Og så er der sandwich eller croissant med fyld, fra den simple mixto med skinke og ost til et par euro, til husets egen Tita Pepa med salat, krabbestænger og rejer i salsa rosa og en med serranoskinke og ost, begge omkring seks euro.

Det er de varme retter, kritikken samler sig om. Af 43 anmeldelser med én eller to stjerner beskriver 25, at retterne er færdigvarer, der varmes i mikrobølgeovn eller kommer fra frost, og flere skriver, at stedet ikke har noget egentligt køkken. Pasta og pizza ligger lavest af de retter, gæsterne nævner, og paellaen under husets snit, og en praktisk følge går igen: fordi retterne varmes én ad gangen, kommer de på bordet hver for sig, så et selskab sjældent spiser samtidig. Bestiller du paella, så vid, at det er den slags paella, du får.

Til at drikke er der Estrella Galicia, også den kraftigere 1906, sangría, Aperol Spritz og de lokale vine, huset selv fremhæver. Ronda ligger midt i vindistriktet Sierras de Málaga, og et glas fra egnen til en tallerken lomo er den kombination, de mest begejstrede gæster beskriver. Et tilbagevendende irritationsmoment er brødet: flere gæster har fået brød på regningen, som de ikke havde bestilt, så sig det med det samme, hvis du ikke vil have det. Spiser du vegetarisk, er paella de verduras, de hvide asparges og tortellinien med ricotta og spinat dine muligheder.

Ved rådhuset og Santa María la Mayor

Bodega Tita Pepa ligger på hjørnet af Calle Armiñán og Plaza Duquesa de Parcent, side om side med Rondas rådhus og over for Santa María la Mayor, byens gamle hovedkirke, der står på pladsen for den tidligere moské. Calle Armiñán er hovedgaden gennem La Ciudad, den gamle bydel syd for kløften El Tajo, og løber fra Puente Nuevo ned mod Barrio de San Francisco. Til broen er der omkring fire hundrede meter, en gåtur på fem minutter, og på samme gade ligger Museo Lara med sin store privatsamling. Pladsen er opkaldt efter hertuginden af Parcent, der grundlagde byens sparekasse og en skole for kunsthåndværk.

Selve lokalet er lille, med en håndfuld borde og høje barborde bag en dør indrammet af blå og hvide kakler, og det meste af livet foregår på terrassen ude på pladsen med udsigt til kirken Santa María la Mayor. Her er der en ting, du skal vide: pladsen deles af flere spisesteder, hvis borde står tæt, og en håndfuld gæster skriver, at de først efter bestillingen opdagede, at de sad hos Tita Pepa og ikke hos naboen. Er det et bestemt hus, du har sat dig for, så spørg, før du sætter dig. Mesón El Sacristán ligger på samme plads.

Tita Pepa og husets historie

Tita er andalusisk for tante, og logoet over døren er en tegning af en ældre dame med briller, tante Pepa selv. De første anmeldelser er fra 2022 og beskriver det sted, husets egen præsentation stadig tegner: en lille vinbodega med ibérico, rejer fra Huelva, et glas vin fra Ronda og en opmærksom tjener på terrassen ved kirken. Kortfotografierne fra årene derefter viser, hvordan udbuddet er gledet fra de kolde fade mod paella, pasta, pizza og sandwich, og det er i den periode, kritikken af de varme retter tager til.

Karakteren 4,2 og hvad den dækker

På Google står Bodega Tita Pepa til 4,2 fra 251 anmeldelser, men tallet er et gennemsnit af to meget forskellige oplevelser. I et korpus på 263 anmeldelser, hvis samlede snit på 4,3 ligger tæt på Googles, giver de spansksprogede anmeldelser 4,8, mens de engelsksprogede giver 3,8. I det seneste år er forskellen større: spansksprogede 4,7 mod omkring 2,3 fra alle andre sprog, og de få franske anmeldelser har alle én stjerne. Anmeldelserne er heller ikke jævnt fordelt over tid: over halvdelen kom ind inden for nogenlunde samme periode for godt et år siden, langt de fleste med fem stjerner, og de seneste måneders anmeldelser er næsten alle spansksprogede med fem stjerner. En tilbagevendende sætning hos de skuffede er, at de valgte stedet netop på grund af karakteren.

Det positive er lige så tydeligt. Betjeningen er det, der nævnes oftest, og den får i snit over fire en halv stjerne: tjenerne beskrives som venlige og opmærksomme, og stemningen som familiær. Skinken, lomoen, sangríaen og terrassen ved kirken går igen hos dem, der er glade. Så læs karakteren sådan: til et glas og et fad ibérico på pladsen holder stedet, til et måltid af varme retter er det svagt.

Praktisk: hvem passer Bodega Tita Pepa til

Bodega Tita Pepa passer til dig, der går rundt i La Ciudad mellem Puente Nuevo og El Tajo og kirken og vil sidde ned med en øl eller et glas vin og noget at spise med fingrene. Regn med omkring femogtyve euro for et fad ibérico eller rejer og et glas til, mindre hvis du nøjes med en sandwich. Til en rigtig frokost eller middag med varme retter fra et køkken har Ronda mange andre muligheder i den gamle bydel og på den anden side af broen, og restauranterne i Ronda er samlet på én side. Mere om byen finder du på siden om Ronda.