Restaurante El PATIO

Lomo al Patio er husets egen ret: svinekam med hvidløg, citron og olivenolie til omkring fjorten euro, og den ret har gæsterne skrevet om i mere end ti år. Bestiller du fra det trykte kort, får du et solidt, gammeldags rondeño-køkken til tyve til tredive euro pr. person. Bestiller du derimod fra tjenerens mundtlige forslag uden at spørge om prisen, står du præcis dér, hvor husets 4,2 på Google kommer fra.

Maden og menuen på Restaurante El Patio

Huset beskriver selv sit køkken som typisk og traditionelt andalusisk med specialitet i cabrito lechal, altså diende gedekid, kød fra serranía'en omkring Ronda samt fisk og skaldyr. Det holder stik. Kortet er kort og uden pynt: syv forretter, fire fiskeretter, tre kødretter, tre specialiteter og fem desserter, trykt på spansk med engelsk, fransk og tysk under hver eneste linje.

Specialiteterne er husets kerne. Lomo al Patio koster omkring fjorten euro. Rabo de toro a la rondeña, oksehale efter Ronda-opskrift, ligger omkring atten en halv euro og er den ret, flest gæster nævner ved navn. Pierna de cabrito o cordero al ajillo, en kølle af gedekid eller lam i hvidløg, ligger i underkanten af femogtyve euro og er kortets dyreste ret. Blandt kødretterne finder du chuletas de cabrito a la plancha, grillede gedekoteletter, til omkring atten euro, solomillo de cerdo a la rondeña, svinemørbrad på rondeño-vis, til omkring femten, og en entrecote lige under tyve.

Fiskesiden er lille, men klassisk andalusisk: dorada a la espalda, opskåret guldbrasen på grillen, til omkring atten euro, cazón en adobo, marineret og friturestegt pighaj, og boquerones fritos, friturestegte ansjoser, til godt ti euro stykket, og bacalao frito til omkring seksten. Forretterne dækker jamón ibérico og queso manchego, en sopa de mariscos til omkring ni euro, ensalada mixta til otte, gambas cocidas, almejas a la manzanilla, altså muslinger i manzanilla-sherry, og en guiso del día, dagens gryde, til omkring elleve euro. Desserterne ligger alle omkring fem euro, og kortet oplyser selv, at alt laves i husets eget køkken — med den ene undtagelse, at mandel- og chokoladetærten er den eneste dessert, der ikke er lavet der. Det er en usædvanlig ærlig linje at trykke på sit eget kort.

Ved siden af kortet kører huset sugerencias del día. Kortet henviser selv til dem med en linje om at spørge tjeneren efter retter uden for kortet, og de ligger i køledisken ved baren og på en tavle ude på gaden: østers, conchas finas, cañaíllas, gambas de Garrucha, cigalitas al pil-pil, sardiner, boquerones al limón, calamaritos, carrillada de atún, salmonetes, gallineta, lenguado, calamar del puerto, pijotas og ventresca de atún rojo. Det er den bedste del af huset og samtidig den, du skal være vågen over for: prisen på dagens forslag oplyses ikke altid mundtligt, og en ración af friske calamares eller store rejer kan uden videre koste mere end kortets dyreste ret. Spørg om prisen, når du bestiller fra tavlen eller fra disken — det er ét spørgsmål, og det er den eneste ting, der står mellem en god og en sur frokost her. Det samme gælder brødet, som sættes på bordet og skrives på regningen.

Der er ingen menú del día. Huset har haft en engang, men den findes ikke på kortet i dag, og gæsterne bekræfter det: her spiser man à la carte, eller man tager dagens gryde og en tapa. Det er værd at vide, netop fordi mange huse på en handelsgade lever af frokostmenuen — El Patio gør det ikke.

Baren har sine egne tapas, der skiftes ud fra dag til dag, og de er billigere end raciones i salen; tapas hører traditionelt til ved disken og på terrassen frem for i spisesalen. Vinlisten dækker både Ronda-vine og vine fra andre spanske områder, og huset laver sin egen pacharán, som ofte kommer på bordet sammen med regningen. Kortet har hverken vegetariske, veganske eller glutenfri markeringer, og den blandede salat kommer med tun i — vil du spise vegetarisk, skal du spørge dig frem. Huset tager bordbestilling på telefon, og det kan betale sig i højsæsonen; i travle uger som påskeugen skærer køkkenet selv kortet ned for at nå at betjene alle, hvilket huset åbent har skrevet i svar til gæster.

Hvor El Patio ligger på Rondas gågade Carrera Espinel

Carrera Espinel, som alle i byen kalder la Bola, er efter kommunens egen beskrivelse Rondas vigtigste handels- og gågade: cirka en kilometer lang, delt i ni tramos og siden 2022 hængt op med solsejl, der sænker temperaturen på gaden med omkring fem grader om sommeren. Det er butikkernes gade, ikke monumenternes.

El Patio ligger i nummer 100, altså i den øverste ende af gaden — huset skriver selv, at det ligger i den øverste del af la Bola. Derfra er der cirka to hundrede meter til det underjordiske P-hus ved Avenida Martínez Astein og omkring seks hundrede meter ned gennem gågaden til Plaza de Toros i Ronda og videre til Puente Nuevo og El Tajo. Det er den afstand, der afgør stemningen: du er tæt nok på til at gå derned efter frokosten, men langt nok væk fra kløften til, at gæsterne omkring dig er lige så meget rondeños på indkøb som dagsturister. Vil du sammenligne med resten af byen, ligger huset i vores oversigt over restauranter i Ronda, og resten af byen er samlet på vores side om Ronda.

Baren, patioen og familien bag El Patio

Huset er tredelt: en stor bar ud mod gågaden med tapas og køledisk, en spisesal indenfor med aircondition og en overdækket andalusisk patio med fliser, som er det, gæsterne oftest fremhæver ved stedet. Om sommeren står der desuden borde ude under gadens solsejl. Der er wifi, kørestolsadgang og højstole, og personalet klarer sig på engelsk.

Driften er familiedrevet, og huset skriver selv i Rondas handelsstandsforening om sit familiære miljø, hjemmelavet mad og gode vine. Ejeren står selv i baren og svarer selv på anmeldelser — også de kritiske, og også på spørgsmål om priser. Restauranten er medlem af Centro Comercial Abierto, handelsstandsforeningen for netop den gade, den ligger på, og den detalje siger noget om huset: det hører til gadens erhvervsliv snarere end til byens turistrute.

Hvad gæsterne fremhæver — og hvorfor karakteren er 4,2

El Patio står til 4,2 af 5 fra 423 anmeldelser på Google. Det er middel for Ronda, og forklaringen er ikke, at maden er middelmådig.

Roserne er meget ensartede. Betjeningen bliver fremhævet i hver ottende anmeldelse, oftere end nogen enkelt ret. Derefter kommer tapas fra baren, de friturestegte ansjoser og den friske fisk, patioen som rum og oksehalen som ret, og en tilbagevendende bemærkning om, at maden smager hjemmelavet. Det er et helt igennem klassisk andalusisk mønster: mad man kender, lavet i huset, serveret af folk der kender gæsterne.

Kritikken samler sig derimod ét sted, og det er ikke køkkenet — det er regningen på de retter, der ikke står på kortet. Godt hver femogtyvende anmeldelse handler om pris, og næsten alle om samme situation: en ración fisk eller skaldyr, som tjeneren har remset op mundtligt, uden at prisen blev nævnt, og som så koster det dobbelte af en ret fra kortet. Dertil kommer to mindre, men vedvarende kritikpunkter: der kan være ventetid, når salen er fuld, og koteletterne af gedekid og lam er efter flere gæsters mening mere ben end kød. Karakteren er altså ikke en dom over maden, men over den ene mekanisme — og den kan du selv sætte ud af kraft ved at spørge om prisen.

Praktisk: åbningstider, parkering og hvem huset passer til

Sedlen i husets egen dør kalder det sommeråbningstid: mandag til lørdag fra klokken 12 til 16.30, aftener og søndag lukket. El Patio er med andre ord et frokoststed, ikke en aftenrestaurant, og det er den vigtigste praktiske oplysning om huset. Skal du derhen uden for sommeren, er det værd at ringe først. Åbningsmønstret forklarer i øvrigt bedre end noget andet, hvem huset lever af: det følger butikkernes rytme på gågaden, ikke turisternes.

Du kan komme dertil til fods fra hele centrum, og kommer du i bil, er P-huset ved Avenida Martínez Astein det nærmeste — gadeparkering i den ende af byen er besværlig. Regn med tyve til tredive euro pr. person, når du spiser fra kortet, og noget mere, hvis I går efter skaldyr fra tavlen. Huset passer til dig, der vil spise andalusisk frokost blandt lokale midt i indkøbsgaden, gerne med børn, og som hellere vil have gedekid og friturestegt fisk end en udsigt. Skal du derimod spise til aften, eller vil du sidde med udsigt over kløften, skal du et andet sted hen i byen; en tur op ad Alameda del Tajo og videre til udsigtspunkterne er en god måde at bruge eftermiddagen på, når El Patio har lukket for dagen.