Restaurante El Campillo

Husets specialitet står øverst på kødsiden af kortet: rabo de toro, braiseret oksehale i sauce, og lige under den lomo de venao con trufa, hjortemørbrad med trøffel. Olivenolien, du får til brødet, er familiens egen høst, og den kan købes med hjem. Restaurante El Campillo ligger på den plads yderst i Rondas gamle bydel, hvor asfalten slipper og stien begynder at sno sig ned i kløften, og terrassen står i skygge under træerne.

Maden og menuen på Restaurante El Campillo

Køkkenet er andalusisk og hjemmelavet, og huset sætter selv ord på ambitionen: man vil holde liv i la cocina de la abuela, bedstemors køkken. Kortet er kort nok til, at du kan overskue det på et minut, og det er bygget op om kød fra Serranía de Ronda. Ved siden af oksehalen og hjortemørbraden med trøffel står chuletitas de cabrito, små kotelletter af gedekid, og asado de cabrito lechal, langtidsstegt diegede gedekid — to retter, der hører til på højsletten omkring Ronda og sjældent findes nede ved kysten. Dertil solomillo de cerdo ibérico, mørbrad af iberisk gris, albóndigas en salsa, kødboller i sauce, og en helt almindelig grillet kyllingefilet til dem, der bare skal have noget mad.

De varme forretter er der, hvor huset er mest sig selv. Revuelto El Campillo er husets navneret: røræg med kartofler og morcilla de Ronda, byens egen blodpølse. Alcachofas con jamón ibérico er artiskokker med iberisk skinke, croquetas caseras er hjemmelavede kroketter, og tortillitas de camarones — de sprøde, tynde rejefritter fra Cádiz-kysten — står ved siden af en klassisk tortilla de patatas. Paella mixta laves kun til mindst to personer, og der er altid et plato del día, dagens ret, som ikke står trykt på kortet; du skal spørge personalet, hvad det er den dag.

De kolde forretter er sommermad: gazpacho, melón con jamón ibérico, tomate de la huerta med enten ventresca de atún, tunbugen, eller bare salt og olivenolie, samt jamón ibérico, caña de lomo, queso curado og en tallerken tapas mixtas at dele. Fiskesiden er lille og ærlig — lomo de bacalao con pisto, klipfisk med andalusisk grøntsagsragout, og merluza al horno, ovnbagt kulmule — men personalet anbefaler ofte frisk fisk, der ikke står på kortet. Til desserten er der tarta de queso, flan, natillas, årstidens frugt og hvid chokolade med mandarinsorbet.

Vinkortet er værd at bruge, fordi det tager Rondas egne vine alvorligt. Under D.O. Vinos de Ronda står blandt andet Conrad El Niño León, Chinchilla 6+6 og Los Aguilares Pago El Espino, og blandt de hvide finder du Chinchilla Cloe Chardonnay fra samme område. Vil du hellere have noget kendt, er Rioja og Ribera del Duero repræsenteret med Beronia, Sierra Cantabria, Luis Alegre og Callejo, og der er husets egen vin i rød, hvid og rosé, hvis I bare skal have en karaffel til terrassen. Kortet lister de fjorten allergener med symboler ved retterne, så gluten, skaldyr, æg, nødder og laktose kan læses direkte af bordet. Vegetarer kan spise her uden at bede om særbehandling — gazpacho, tomat med olie, tortilla de patatas, blandet salat og spaghetti al ajo er kødfri — men køkkenet er tydeligvis bygget om kød, så en vegansk gæst får et smallere valg.

Prislejet ligger, hvor man forventer det i den gamle bydel: regn med omkring femogtyve euro pr. person, når en hovedret, en delt forret og et glas vin er talt med, og noget under det, hvis I holder jer til dagens ret, tapas og en tortilla. Bordbestilling sker over telefonen, og især på terrassen i højsæsonen og til frokost i weekenden er det en god idé.

Pladsen ved kløften — hvor El Campillo ligger i Ronda

Adressen er Plaza de María Auxiliadora, men i Ronda hedder pladsen i daglig tale plaza del Campillo, og det er dér, restauranten har sit navn fra. Det er en af de få åbne, grønne pladser i La Ciudad, den gamle bydel syd for kløften: springvand, en statue af Don Bosco, anlagte bede og to pinsapos — den spanske ædelgran, der kun vokser vildt i bjergene omkring Ronda. På den ene side ligger Casa de los Martos med haver helt ude på klippekanten, på den anden den tidligere Santa Teresa-skole, der i dag er byens musikkonservatorium.

Fra pladsens kant kan du se ud over Hoya del Tajo, dalen under klippen, og det er her vandreruten SL-A 38 begynder. Den løber ned ad Camino de los Molinos gennem mandeltræer, tager de stejleste meter i sving på det stykke, rondeñerne kalder Cuesta del Cachondeo, og fører 4,6 kilometer ned til de restaurerede møller ved floden, forbi den middelalderlige bymur og Arco del Cristo. Ruten er markeret som let, men det er en tur ned og op igen, og de fleste går den om formiddagen og spiser bagefter. Nedefra ser du Puente Nuevo og El Tajo fra den vinkel, de fleste turister aldrig får: broen er 98 meter høj og blev indviet i 1793.

Alt det gamle Ronda ligger inden for gåafstand. Palacio de Mondragón er to-tre minutter væk, Plaza Duquesa de Parcent med Santa María la Mayor lige så, og går du sydpå, er du på fem minutter ved bymuren og Puerta de Almocábar i barrio de San Francisco. Puente Nuevo ligger godt fem hundrede meter mod nord, syv-otte minutter op ad bakke, og tyremuren Plaza de Toros omkring ti minutter. Kommer du fra kysten, er Ronda en dagsudflugt: cirka en time ad A-397 fra San Pedro og Marbella og halvanden time fra lufthavnen i Málaga.

Familien bag El Campillo

El Campillo drives som familierestaurant og hører til Grupo Empresarial En Ronda, en lille familieejet gruppe af virksomheder i byen, der også står bag Restaurante Casa Ortega og Restaurante El Zucio og udlejer landhuse under navnet Casas Rurales Molinos del Tajo — opkaldt efter netop de møller, stien fra pladsen fører ned til. Restauranten har haft sin egen hjemmeside siden begyndelsen af 2010'erne, hvor kortet i øvrigt så meget ud, som det gør i dag: samme oksehale som specialitet, samme revuelto med morcilla, samme hjemmelavede kroketter. Det er et hus, der har fundet sin form og bliver ved den, og olivenolien af egen høst hører med til den historie — gæsterne nævner den gennemgående, og flere køber en flaske med hjem.

Terrassen, guitaren og de lange åbningstider

Det, folk kommer tilbage for, er terrassen. Bordene står under træerne på pladsen, omgivet af bede, og skyggen holder til langt op ad eftermiddagen, hvilket betyder noget, når juli og august rammer højsletten med fyrre grader. Afhængigt af hvor du sidder, får du enten det grønne pladsliv eller udsigten ud over dalen, og huset fremhæver selv solnedgangene fra terrassen. Ofte sidder der en guitarist og spiller på pladsen om aftenen — det er en tilbagevendende detalje i gæsternes beskrivelser, ikke en fast del af husets program.

Åbningstiderne er den anden gode grund til at kende stedet. Der er åbent mandag til lørdag fra klokken ti om formiddagen til midnat, og køkkenet holder åbent hele dagen — ingen lukket periode mellem frokost og aften. Det gør El Campillo til et af de steder i den gamle bydel, hvor du faktisk kan få varm mad klokken halv fem om eftermiddagen, når du er kommet op fra kløften og resten af byens køkkener holder pause. Søndag er der lukket hele dagen, og det er værd at huske, hvis Ronda er jeres søndagsudflugt fra kysten.

Vær opmærksom på brødet og de mundtlige anbefalinger

Stedet ligger på 4,1 ud af 5 på Google, og det er værd at forklare, hvorfor tallet ikke er højere, for maden og betjeningen får generelt pæne ord med på vejen. To ting går igen hos utilfredse gæster, og begge handler om regningen. Brødet kommer ofte på bordet, uden at nogen har bestilt det, og det står bagefter på regningen; siger du nej tak, når det bliver sat frem, er den sag ude af verden. Og når personalet anbefaler retter, der ikke står på kortet — frisk fisk, asparges, dagens fangst — er de som regel dyrere end kortets retter og afregnes efter dagspris eller vægt. Spørg til prisen med det samme; det er helt normalt at gøre i Spanien, og det er den enkleste måde at undgå den overraskelse, en del danske gæster har beskrevet. Gør du de to ting, ligger regningen der, hvor du forventer den.

Praktisk — parkering, sprog og for hvem

Parkering er nemmere her end de fleste andre steder i La Ciudad: der er en parkeringsplads ved Santuario de María Auxiliadora på selve pladsen, og ellers ligger den mest centrale betalte parkering ved Plaza del Socorro til et par euro i timen. Gaderne i den gamle bydel er smalle og ikke tænkt til turisttrafik, så det er en fordel at stille bilen én gang og gå resten.

Både hjemmesiden og menukortet findes på engelsk og fransk ved siden af spansk, så du kan læse retterne igennem hjemmefra, og personalet er vant til udenlandske gæster. Terrassen ligger i plan med pladsen, og der er kørestolsadgang. Der tages imod både kort og kontanter, og maden kan bestilles med ud af huset, mens der ikke leveres.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise andalusisk hverdagsmad uden at stå i kø i de tætteste turistgader — og til vandrere, der kommer op fra Molinos del Tajo og er sultne på et skævt tidspunkt. Børn kan klare sig med spaghetti, tortilla og kylling, selv om der ikke er en egentlig børnemenu, og par får mest ud af en sen eftermiddag på terrassen med en flaske rondavin. Vil du sammenligne med resten af byen, før du booker, kan du gå videre til de øvrige restauranter i Ronda eller læse mere om Ronda som udflugtsmål fra Costa del Sol.