El Morabito

Citronmarengstærten står på kortet som husets specialitet, og det er den ret, flest gæster tager med hjem fra Ronda i erindringen — serveret på en skyggefuld terrasse, der ligger direkte på klippekanten over kløften El Tajo. El Morabito holder til i det gamle herskabshus Casa de los Martos i den historiske bydel, og køkkenet er mere ambitiøst, end en udsigt af den kaliber normalt kræver. Til gengæld er servicen husets svage punkt, og det er den, der trækker bedømmelsen ned på 3,9 ud af 5 på Google.

Maden og menuen på El Morabito

Køkkenet er moderne spansk med et middelhavsgreb og et par internationale udflugter, og kortet er trykt på både spansk og engelsk, så du kan bestille uden at gætte. Retterne er delt i forretter (entrantes) og hovedretter (platos principales) frem for i en ren tapasmenu, men flere af forretterne fås i to størrelser og er tænkt til at blive delt hen over bordet.

Det tydeligste eksempel er croquetterne. Croquetas de jamón ibérico med ibericoskinke og croquetas de espinaca y queso de cabra med spinat og gedeost koster omkring seksten euro som ración og omkring otte som den mindre tapa, og de er sammen med desserten det, gæsterne oftest fremhæver. Resten af forretterne ligger for det meste mellem tretten og seksten euro: ensalada de remolacha, en rødbedesalat med feta, sprød wonton og en dressing af sennep og trøffel; focaccia med burratacreme, rucola, cherrytomater og pinjekerner; alcachofas con foie rallado, artiskokker med revet foie, æggeblommesauce og ibericoskinke; berenjenas con sweet chilli y arroz inflado, aubergine med sweet chili og puffet ris; og gambones en tempura, tempurastegte kongerejer med chilisauce, koriander og lime. Vil du bare have noget lille til et glas, koster gyozas omkring seks euro og brioche de cordero, en lille lammebrioche med tzatziki, omkring ti. I den dyre ende står en tallerken jamón ibérico i underkanten af femogtyve euro og en tataki de atún, letbrændt tun skåret i skiver, til godt tyve. Dagens suppe eller kolde creme (sopa o crema fría) sælges til dagspris, så spørg efter tallet, før du bestiller den.

Blandt hovedretterne er presa ibérica den, gæsterne oftest peger på — iberisk svinekød serveret med pommes frites og pimientos de Padrón, de små grønne stegte peberfrugter — til omkring femogtyve euro. Fisken er corvina med asparges og puré af konfiteret hvidløg til godt tyve euro, og den samme fisk går igen som ceviche til omkring sytten. Kødstykkerne i toppen, lomo bajo og solomillo med babykartofler og grøntsager, ligger begge omkring tredive euro, og det samme gør fideuá de marisco, den andalusiske pastaudgave af paella med skaldyr. Er I i selskab med børn eller bare i humør til noget ligetil, findes der også en smash burger med cheddar, bacon og husets egen sauce, sprød kylling med rød karry og ris samt pollo satay, alle mellem femten og tyve euro.

To ting skal du regne med oveni. Et ekstra tilbehør — babykartofler, pommes frites, pimientos de Padrón eller grøn salat — koster omkring seks euro, og brødet er en selvstændig post på regningen. Det er småpenge hver for sig, men det er også en del af forklaringen på, at nogle gæster synes, regningen ender højere end ventet.

Desserterne koster alle omkring syv euro, og tarta de limón, citronmarengstærten, der står anført som husets specialitet, er den, du skal bestille. Alternativerne er en chokolade- og pistacietærte med vaniljeis og hindbær samt en banoffee bygget af milhoja, bananacreme, dulce de leche og peanuts.

Vinkortet er stedets stille styrke, fordi det har en selvstændig afdeling for vine fra Ronda — dem er der langt imellem nede ved kysten. Blandt de hvide står Cabeza de Gallo fra Pago del Canónigo Conde, lavet på Pedro Ximénez og Viognier, og Huerto de la Condesa på Viognier, Moscatel og Sauvignon Blanc. Dertil kommer en lille række naturvine fra Ronda-producenten Simbad Romero: en orangevin, en mousserende og en ren syrah. Vil du hellere have noget velkendt, er der verdejo fra Rueda, albariño fra Rías Baixas og rødvine fra Ribera del Duero og Rioja. Flaskerne begynder omkring tyve euro og topper omkring femogfyrre. Et glas husets vin koster omkring tre og en halv euro, et glas Ronda-vin omkring fire og en halv, fadøl fra omkring to og en halv, kaffe og te omkring to og en halv, og cocktails omkring ti til tolv euro. Drikkevarerne er med andre ord billigere, end madkortet lægger op til.

Vegetarer kan sammensætte et helt måltid uden at bede om ændringer: rødbedesalaten, focacciaen, aubergineretten, spinat- og gedeostecroquetterne og gyozaerne står alle på kortet uden kød. Bordbestillingsformularen på husets egen side har et felt til allergier og særlige ønsker, og til selskaber tilpasses menuen efter allergier. Reservation er en god idé — ikke fordi huset er lille, men fordi bordene langs terrassens mur er de eftertragtede, og de bliver taget først, når solen begynder at gå ned. Du kan booke online eller ringe.

Sådan ligger El Morabito i Rondas gamle bydel

Adressen er Plaza de María Auxiliadora 4, en lille plads med springvand og skygge i udkanten af det gamle Ronda, hvor de brolagte gyder slipper, og landskabet åbner sig ud mod Serranía de Ronda. Pladsen er det sidste flade sted, før stien ned i kløften begynder, og en stor del af gæsterne kommer ind ad døren, netop som de er kommet op igen fra udsigtspunktet nede under broen. Ned er let, op er hårdere, end det ser ud, og en kold øl på terrassen er derfor blevet en fast del af den rute.

Der er få hundrede meter og omkring fem minutters gang til Puente Nuevo og kløften El Tajo, og Palacio de Mondragón med de andalusiske haver ligger et par gadehjørner væk. Hele den gamle bydel kan gås på en formiddag, så du behøver ikke flytte bilen for at nå frem — mange parkerer i den nye bydel og går over broen. Ronda selv ligger omkring en times kørsel op gennem bjergene fra kysten, hvilket gør frokosten her til den klassiske midtpunktsstop på en dagstur. Vil du se, hvad byen ellers byder på af spisesteder i forskellige prisklasser, har vi samlet dem under restauranter i Ronda, og resten af byen finder du i vores guide til Ronda.

Casa de los Martos — huset bag restauranten

Restauranten holder til i Casa de los Martos, et gammelt herskabshus inde i Rondas beskyttede historiske bykerne, conjunto histórico; huset er også kendt under navnet Casa del Campillo. Familien bag beskriver selv stedet som en arv, der er gået videre i generationer i mere end hundrede år, og i dag drives det af to søskende med hjælp fra deres forældre. Det er en oplysning, der faktisk kan mærkes i huset: du kommer ikke ind gennem en facade ud til gaden, men gennem en gårdhave med tæt beplantning og en gammel brønd, og indenfor er der bevaret originale detaljer som mahogni i døre og fodpaneler. Indretningen er holdt enkel og lader huset selv fylde, og resultatet er en spisesal, der er væsentligt roligere, end trængslen omkring Puente Nuevo få hundrede meter væk giver indtryk af.

Terrassen, haven og pejsen — El Morabito året rundt

Terrassen er grunden til, at stedet overhovedet er kendt. Den ligger på en fremspringende klippe med frit udsyn til Puente Nuevo og den vestlige del af byen, og den er delvis skygget, hvilket er en oplysning værd at have med, hvis I spiser frokost i juli og august. De bedste borde er dem langs murkanten. Kommer du en time før solnedgang, får du både det varme lys på klippevæggen og de silhuetter af byen, der er hele grunden til at bestille bord i god tid; kommer du efter mørkets frembrud, er broen belyst.

Haven bag huset hører med til besøget og bruges også som venteareal og til selskaber. Om vinteren flytter stedet indenfor, hvor der tændes op i en åben pejs, og kaffe og citronmarengstærte foran den er et godt argument for at tage til Ronda uden for sæsonen. Byen ligger godt 700 meter over havet, og det mærkes: her er køligt om aftenen, også når kysten stadig er lun, så tag en trøje med til terrassen selv i maj og september.

Huset holder også bryllupper, barnedåb, kommunion og firmaarrangementer i haven og salene, og til den slags har de en fast selskabsmenu til omkring tres euro pr. person med udvalgte forretter, to hovedretter at vælge imellem og citronmarengstærten til dessert. Der arrangeres desuden aftener med levende musik.

Det, gæsterne roser — og det, de kritiserer

Et sted med denne udsigt kunne slippe af sted med hvad som helst i køkkenet, og det er faktisk ikke det, gæsterne hænger sig i. Rosen falder gennemgående på tre ting: udsigten og især solnedgangen, croquetterne og tapasformatet, og citronmarengstærten, som nævnes af gæster på tværs af sprog. Vinene fra Ronda bliver også fremhævet af dem, der spørger til dem.

Kritikken er lige så konsekvent, og den handler næsten udelukkende om modtagelsen. Et tilbagevendende kritikpunkt er, at man bliver afvist, hvis man kun vil ind for at drikke et glas eller se stedet — huset holder bordene til spisende gæster, og det bliver ikke altid formidlet venligt. Dertil kommer klager over lang ventetid ved bordet i travle perioder og over regninger, der ikke stemte. Det er den slags, der ikke fylder meget i en madanmeldelse, men som fylder alt i en bedømmelse, og det er forklaringen på, at et sted med så mange begejstrede gæster alligevel ligger på 3,9 ud af 5 hos Google. Regn med det, planlæg besøget som et måltid frem for et hurtigt stop, og du får sandsynligvis den gode version.

Praktisk og for hvem

El Morabito har åbent tirsdag til søndag med frokost fra klokken 13 til 16 og aftenservering fra 20 til 23; mandag er lukkedag. Det sidste tidspunkt, der kan bookes online, er klokken 15 til frokost og 22 om aftenen, og der tages imod kort. Bord bestilles gennem formularen på husets egen side eller på telefon, og til terrassen ved solnedgang bør du gøre det nogle dage i forvejen i højsæsonen.

Prislejet ligger over gennemsnittet for byen, og det skal du vide på forhånd. Tager du forret, hovedret, dessert og vin, lander du typisk mellem femogtredive og halvtreds euro pr. person; deler I i stedet et par tapas og et glas vin på terrassen om eftermiddagen, kommer I under det halve. Det er et af de steder i Ronda, hvor det giver god mening at bestille let og betale for udsigten frem for at gå efter mæthed.

Stedet passer bedst til par, der vil have en aften ud af Ronda, til gæster på dagstur fra kysten, som vil have ét ordentligt måltid med udsigt frem for tre spredte, og til dem, der er trætte af den standardtapasmenu, man møder overalt langs Costa del Sol. Familier kan sagtens spise her — burgeren, kyllingen og croquetterne dækker de fleste børn — men det er ikke et sted, hvor børn løber frit, og gårdhaven og klippekanten kræver et øje. Huset er en gammel herskabsbolig med gårdhave og haver på en klippekant, så adgangen er ikke plan hele vejen igennem — det er værd at tage med i betragtning, hvis nogen i selskabet går dårligt. Til gengæld gør det engelske kort bestillingen nem, hvis spansken er tynd.