Restaurante A tu Vera

Rabo de toro — braiseret oksehale, Rondas mest klassiske gryderet — står både på kortet til godt tyve euro og som hovedret på husets menú casero, dagens menu til omkring tolv euro med brød og dessert inkluderet. Det siger det meste om A tu Vera: et lille tapassted godt hundrede meter fra tyrefægterarenaen, hvor køkkenet holder åbent hen over eftermiddagen.

Maden og menuen på Restaurante A tu Vera

Huset kalder sig selv Café Tapas A tu Vera og beskriver sig i sin egen præsentation som en rondensk tapasbar gennem og gennem, hvor traditionen møder de nye tider — og det er præcis det, kortet viser. Menukortet hænger i to store tavler ved indgangen og er trykt på fire sprog, spansk, engelsk, fransk og tysk, så du kan læse det hele igennem, inden du sætter dig.

Tapasdelen er der, de fleste begynder, og priserne ligger fra omkring tre til fem euro pr. tapa. Blandt de billigste finder du carrillada de cerdo ibérico con miel de Grazalema y almendras — braiseret ibérisk svinekæbe med honning fra bjergbyen Grazalema og mandler — og albóndigas caseras, husets egne kødboller. Queso payoyo er gedeost fra Villaluenga del Rosario oppe i Sierra de Grazalema og en af de ting, egnen kan noget særligt med. Husets egne bestsellermærker på kortet sidder ved vasito de arroz negro con chipirones y alioli (et lille glas sort ris kogt i blæksprutteblæk med småblæksprutter og aioli), mini-tataki de atún, quesoen og pan brioche con carrillada, salsa chedar, sriracha y cebolla crujiente — briochebolle med braiseret svinekæbe, cheddarsauce, sriracha og sprød løg til under fem euro. Det er den ret, gæsterne oftest anbefaler videre sammen med burgeren, og den forklarer bedre end noget andet, hvad huset mener med nye tider.

Skal I dele, går man op i raciones: papas bravas og pimientos fritos til omkring syv euro, croquetas del cocido og flamenquín con salsa de pimientos del piquillo — den andalusiske rulle af paneret svinekød med ost, her med sauce af piquillopeber — til omkring ni euro, og langostinos al ajillo, kæmperejer i hvidløg, til omkring tretten. Fra det store kort er ensalada "A tu Vera" med mesclun, cherrytomater, valnødder, gedeost og honning en af husets egne favoritter til godt ti euro, og det samme er tomate aliñado con vinagre balsámico de vino dulce — modne tomater med sød balsamico — som du kan få med ansjoser for et par euro mere. Ostetallerkenen med payoyo fra Villaluenga fås i to størrelser, og det gør skinketallerkenen med jamón ibérico også, så en let frokost til to ikke behøver at blive til en stor.

Skal det være en rigtig hovedret, er presa ibérica con sal negra — den marmorerede nakkekam af ibérisk gris med sort salt — mærket som en af de mest solgte til godt tyve euro, og det samme er entrecoten til omkring tredive og hamburguesa de ternera "XXL" med gedeost, karamelliseret løg, jamón ibérico og cheddarsauce til omkring femten. Af fisk fremhæver huset selv tataki de atún til omkring femten euro og den grillede calamar nacional på 800 gram med sort salt og olivenolie, som koster omkring femogtredive og er tænkt til deling. Dertil dorada a la plancha, bacalao con tomate og calamares fritos i spændet fra omkring tolv til tyve euro, og paella i fire udgaver — kød, fisk, grønt eller blandet — som bestilles til bordet og ikke pr. person. Desserterne til omkring syv til ni euro holder sig til klassikerne: torrija caramelizada med vaniljeis, coulant af hvid chokolade og brownie.

Menú casero er den bedste handel på kortet, hvis du er der midt på dagen. For omkring tolv euro vælger du en forret blandt otte — blandet salat, dagens ret, spaghetti napolitana, gazpacho eller porra i sæsonen, ensaladilla rusa, ensaladilla tropical, gambas al ajillo eller berenjenas con miel, auberginer med sukkerrørssirup — og en hovedret blandt syv, hvor både rabo de toro, tataki af tun og grillet ibérisk svinemørbrad er med. Brød og dessert er inkluderet i prisen, hvilket er værd at bide mærke i i en by, hvor kuvert og brød ofte lægges oveni. Kortet oplyser selv, at priserne er med moms, og at der føres anisakiskontrol — det sidste er relevant, når du bestiller tataki.

Vegetarer kan sammensætte et helt måltid uden at bede køkkenet om noget særligt: berenjenas con miel de caña, tomate aliñado, pimientos fritos, ostetallerkenen, tortilla española, spaghetti a la napolitana og gazpacho eller porra i sommermånederne står alle på kortet i forvejen. Til vinen fremhæver gæsterne gennemgående vinene fra Serranía de Ronda og resten af egnen, og at listen strækker sig et godt stykke op i pris, hvis man vil forkæle sig selv. Huset er lille, tager bordbestilling og har både wi-fi og kortbetaling — vil du sikre dig et bord på terrassen i højsæsonen eller i påskeugen, betaler det sig at ringe i forvejen.

Sådan ligger A tu Vera i forhold til Puente Nuevo og tyrefægterarenaen

Adressen er Calle Virgen de la Paz 40, gaden der løber langs Plaza de Toros de Ronda og videre ned mod kløften. Restauranten ligger omkring hundrede og tyve meter nord for arenaen og lige over for parken Alameda del Tajo med dens udsigt over Serranía de Ronda; til Puente Nuevo og El Tajo er der under tre hundrede meter ad samme gade. Det er midt i den korridor, næsten alle dagsudflugter til Ronda følger, men et stykke fra selve broen, hvor trængslen og priserne topper.

Kommer du i bil fra kysten, er det underjordiske P-hus under Plaza del Socorro det oplagte valg. Det ligger godt hundrede og halvtreds meter væk, har indkørsel fra Calle Molino, er åbent i døgndrift og har en frihøjde på 2,10 meter — værd at kende, hvis lejebilen er høj eller har tagboks.

Et rondensk tapassted mellem tradition og nye tider

A tu Vera hører til den type hus, Ronda har mange af, og turisterne sjældent finder: et kvartersted, der har lagt sig på en turistgade uden at lave køkkenet om. Navnet betyder "ved din side", huset optræder også som Taberna A tu Vera på sine egne profiler, og råvarerne kommer fra bjergene omkring byen — payoyoosten fra Villaluenga del Rosario, honningen fra Grazalema, den ibériske gris. Den anden halvdel af kortet stod ikke på et rondensk tapasbord for ti år siden: briochebollen med svinekæbe og sriracha, de små burgere, tunatatakien, den sorte ris i glas. Alt sammen i tapasstørrelse og til tapaspris, og netop dét er husets signatur.

Terrassen, atmosfæren og det gæsterne fremhæver

Terrassen ud mod Alameda del Tajo er grunden til, at mange bliver hængende længere end planlagt. Bordene står i skygge fra parkens træer en stor del af dagen, og det mærkes i juli og august, hvor Ronda ligger over syv hundrede meter oppe, men stadig bliver varm midt på dagen. Til gengæld går det igen i gæsternes beretninger, at hvepse kan være en plage udenfor i højsommeren — spiser du sødt til dessert, er indendørs det roligere valg. Indenfor er lokalet lille og uformelt.

Det, gæsterne oftest fremhæver, er ikke en enkelt ret, men betjeningen. Personalet nævnes ved navn igen og igen på tværs af sprog, og gennemgående roses de for at anbefale konkret og hjælpe fremmede gennem kortet — det er også derfor, briochen og burgeren dukker op så ofte i anbefalingerne. Tomatretten og osten er de to ting fra kortet, flest peger på bagefter.

Vi skal være ærlige om, at stedet ligger på 4,1 på Google, og det er ikke tilfældigt. Kritikken går på to ting. Den ene er, at ikke alt, der hedder "casero" — hjemmelavet — smager af det, og at drikkevarerne kan trække regningen mere op, end tapasprisen lover. Den anden handler om travlhed: når huset er fyldt, oplever enkelte gæster betjeningen som kort for hovedet, og fordi aftenkøkkenet først åbner sent, får man ikke bord i det tidlige tidsrum mellem eftermiddag og aften, hvor mange nordeuropæere gerne vil spise. Maden i sig selv får derimod ros stort set hele vejen igennem, også fra dem, der er utilfredse med resten.

Praktisk: åbningstider, priser og hvem A tu Vera passer til

Stedets store fordel for en dansk dagsudflugt er tidspunktet. Huset serverer hen over hele midten af dagen, groft sagt fra ved middagstid til hen på eftermiddagen, hvor mange rondenske køkkener holder lukket mellem frokost og aften — og det passer præcis til den rytme, en bustur eller en køretur fra kysten har. Mandag er lukkedag, og aftenserveringen ligger sent på spansk vis og kun nogle af ugens dage, så vil du spise om aftenen, så ring først. Åbningstiderne oplyses ikke ens alle steder, og huset ændrer dem efter sæsonen.

Prismæssigt skal du regne med omkring tyve euro pr. person, når I deler tapas og et par raciones med et glas vin til. Går man efter menú casero, lander frokosten omkring tolv euro plus drikkevarer, og vælger man entrecot eller den store grillede blæksprutte, ryger man let op over det dobbelte af tyveren. Der tages kort, og der er wi-fi.

Stedet passer bedst til par og små selskaber, der vil have en ordentlig frokost midt i sightseeingen uden at bruge to timer på den, og til dem, der gerne vil smage egnens råvarer — payoyoost, ibérisk gris, oksehale — uden at bestille bord på en af byens dyre gastronomirestauranter. Har du børn med, er der pommes frites, kyllingefilet, spaghetti og små burgere, som de fleste kan spise med af. Er I ude efter en stille aften med lang vinmenu, ligger der bedre valg blandt de øvrige restauranter i Ronda — men skal turen kombineres med resten af byen, er A tu Vera et af de få steder, hvorfra du både kan nå arenaen, parken og broen inden for fem minutters gang, og hele dagsturen til Ronda kan planlægges omkring det ene måltid.