Alma pura

Husets ensaladilla rusa er lavet på syltede muslinger og blæksprutte i stedet for tun, og som tapa koster den omkring tre euro. Det er Alma pura skåret ned til én ret: velkendte andalusiske retter skruet en tak op og serveret i portioner, der er små nok til, at I kan spise jer gennem kortet i stedet for at nøjes med en hovedret hver. Huset åbnede i begyndelsen af 2026 lige over for Alameda del Tajo og står til 4,9 af 5 fra 412 anmeldelser på Google.

Maden og menuen på Alma pura

Kortet begynder med en sektion, huset kalder Comenzamos, altså det vi begynder med, og det er dér, mest af personligheden ligger. Flere af retterne har to priser: en tapa til én person og en ración, en hel portion til at dele. Croquetas de solomillo al PX, kroketter med mørbrad og en reduktion af den søde Pedro Ximénez-sherry, koster omkring fire euro for tre stykker og omkring ni for seks. Croquetas del cocido, lavet på kødet fra den spanske kødgryde, ligger lidt under, mens croquetas de gambas al ajillo med hvidløgsrejer ligger lidt over med omkring fem euro for tre stykker. Kan I ikke vælge, findes der en tricroqueta med tre slags på samme tallerken.

Resten af sektionen er små brød og toast, og det er her, køkkenet blander sig selv sammen. En serranito, det andalusiske sandwichbrød med svinekød, serranoskinke og stegt grøn peber, koster omkring tre en halv euro. Ved siden af den står en brioche med pringá fra husets egen puchero, altså det langtidskogte kød fra den andalusiske kødsuppe, en brioche med hvid og sort butifarra-pølse, konfiteret løg og smeltet ost, en molletito, det bløde andalusiske rundstykke, med blæksprutte og kimchimayonnaise, og en sprød taco med cochinita pibil, den mexicanske langtidsstegte gris. En tostita med røget sardin, payoyo, gedeosten fra bjergene omkring Ronda, og tomatmarmelade ligger i samme leje. Dyrest i sektionen er en croissant med siciliansk mortadella, burrata, pistacie og honning til omkring seks euro. Gildas, spyddet med oliven, ansjos og syltet peber, sælges to ad gangen til omkring tre en halv euro.

Så bliver retterne større. Under Del terreno står jordens ting: burratasalat med konfiterede tomater og pesto til omkring tretten euro, en tabla med tre slags ost og kvædebrød til omkring femten, jamón ibérico i underkanten af tyve, migas de pan med æg og pimientos del padrón til omkring tolv, huevos rotos med trøffel til omkring fjorten, og både patatas bravas og stegte auberginer med honning til omkring otte euro. Callos, kallun i kikærtegryde, kan fås som lille tapa til omkring tre euro, hvis I vil smage den uden at binde jer til en hel portion.

Sinfonía del mar er kort og består af to torskeretter: en revuelto, altså røræg, med klipfisk, avocado og karamelliseret løg, og en klipfisk med porre tilberedt ved lav temperatur. Begge ligger omkring seksten til sytten euro. Preludio del campo er kødsiden med en burger med bacon og karamelliseret løg til omkring seksten euro, presa ibérica, nakkestykket af den iberiske gris, med patatas panaderas til lige under tyve, og en lomo bajo af spansk kalv til omkring tredive euro. Den sidste er den eneste ret på kortet, der for alvor koster noget, og den er tænkt til at deles.

Desserterne er to, og begge går igen hos gæsterne: en cheesecake med pistacie og cinnamon rolls med vaniljeis, begge omkring seks euro. Cheesecaken er den enkeltret, flest nævner ved navn. Ud over det faste kort sætter køkkenet sæsonting ind, blandt andet tres tomates rosa serveret i tre udgaver med henholdsvis burrata, ventresca og avocado, og en salmorejo med is i.

Kortet er trykt på spansk med en engelsk linje under hver ret, så I kan bestille uden at kunne spansk. Priserne er inklusive moms, og det er ikke bare noget, kortet påstår: husets egen regning stiller momsen op særskilt og lander præcis på kortets tal. Brød afregnes derimod separat som servicio de pan, og allergener står ikke på kortet, så dem skal I spørge om. Der er ingen menú del día. Hverken kortet eller gæsterne nævner en dagsmenu, så I bestiller à la carte hele vejen. Til maden er der fadøl, hvor et stort glas koster omkring tre en halv euro, vin i glas til omkring tre og et cocktailkort. Regn med tyve til tredive euro pr. person, når I spiser jer mætte i tapas og drikker til.

Hvor Alma pura ligger i Ronda

Adressen er Calle Virgen de la Paz 38, altså på den brede avenue mellem Plaza de Toros de Ronda og parken Alameda del Tajo. Der er under hundrede meter til begge dele fra døren og omkring fem minutters gang videre til Puente Nuevo over El Tajo. Det er midt i den zone, dagsturisterne bevæger sig igennem, og alligevel opfører huset sig ikke som et gennemgangssted: det serverer kun i salen, det tager bordbestilling, og det holder lukket to dage om ugen. Flere gæster beskriver det som et sted, der føles trukket lidt væk fra det travleste centrum, selv om adressen er hovedgaden.

Indenfor er lokalet lille, med marmorborde og et malet vægmotiv med buer i dæmpede farver. Indretningen er det, gæsterne skriver om næsten lige så ofte som maden, og den er ikke en tilfældighed: huset har selv fortalt, at det er bygget op detalje for detalje.

Historien bag navnet Alma pura

Navnet er ikke en ordleg. Huset skriver selv, at baren åbnede til ære for et menneske, der stadig er nærværende for dem, og at navnet Alma pura, ren sjæl, kommer derfra. Den 7. februar er en mærkedag for stedet, og det har markeret dagen om aftenen med levende musik, blandt andet harpe. Huset laver også personlige fødselsdagsarrangementer, hvor det selv står for dekoration og opsætning, hvis I kontakter det i forvejen. Det er sjældent, at et spisested lægger sin egen baggrund så åbent frem, og det forklarer en del af den stemning, gæsterne bider mærke i.

Hvad de 4,9 på Google dækker over

Tallet er højt, også målt mod naboerne. Inden for 250 meter fra døren ligger tyve andre restauranter, og de fleste af dem ligger mellem 4,2 og 4,7 på Google, bygget op over mange år og på tusindvis af anmeldelser hver. Alma pura har 412 anmeldelser og et snit på 4,9. Forskellen er ikke, at huset er dobbelt så godt som gaden omkring det, men at det er en anden slags forretning: et lille hus, der kun serverer i salen, kun har åbent fem dage om ugen og tager bordbestilling, får ikke det gennemtræk, som de store terrasser ved arenaen har, og gennemtræk er netop dét, der plejer at trække et snit ned.

Posten er husets egen og ikke arvet fra en tidligere forretning i lokalet. De ældste anmeldelser er fra kort efter åbningen i begyndelsen af 2026, de beskriver det samme køkken som de nye, og adresse og telefonnummer passer med husets egen regning. Anmeldelserne kommer både på spansk og engelsk, og de er fordelt jævnt over månederne siden åbningen.

Grundlaget er til gengæld stadig ungt, og næsten alt er femstjernet. De få forbehold, der findes, peger samme vej: at en enkelt kødret var lille i forhold til prisen, og at der i de allerførste måneder var småting, som skulle rettes til. Betjeningen og lokalet nævnes i næsten hver anden anmeldelse, oftere end nogen enkelt ret på kortet.

Praktisk: åbningstider, bordbestilling og parkering

Alma pura har åbent onsdag til søndag fra klokken 12 til 16 og igen fra 20 til 23. Mandag og tirsdag er der lukket, og det er værd at have med i planlægningen, hvis I kun er i Ronda et døgn. Huset tager bordbestilling, og gæsterne anbefaler at bruge den i weekender og til aften, mens I midt på ugen som regel kan gå ind fra gaden. Der er hverken take away eller udbringning, så maden fås kun i huset. Kort og kontaktløs betaling tages imod, og både indgang og toilet er kørestolsvenlige.

Parkering er den besværlige del. Calle Virgen de la Paz er gennemfartsgade, og gæsterne skriver, at det især i weekenden kan tage tid at finde en plads i nærheden, så regn med at bruge et af centrums betalte parkeringsanlæg frem for at lede efter gadeparkering. Stedet passer bedst til to eller fire, der vil dele mange små retter, men huset tager også imod større selskaber. Skal I bruge flere forslag i byen, ligger de øvrige restauranter i Ronda og resten af rejseguiden til Ronda her på siden.