Bodega el socorro

Næsten alt på kortet kan bestilles i tre størrelser — tapa, platito eller plato — og det er hele pointen. To personer kan smage sig gennem otte ting uden at blive mætte af den første. Bestil et pincho de cordero de Ronda con cuscús, et grillet lammespyd med couscous, og et molletito de pringá, en lille blød bolle fyldt med det langtidssimrede kød fra gryden, og du har fat i, hvad huset kan.

Maden og menuen på Bodega el Socorro

Køkkenet er andalusisk bodegamad i den klassiske forstand: iberisk charcuteri, ost, marinerede kolde retter, små varme boller og et par ting fra grillen. Det, der adskiller stedet fra de fleste tapasbarer i byen, er portionssystemet. Skinke, pølse og ost står med tre priser — tapa, platito og plato — så du kan tage en enkelt skive salchichón ibérico eller chorizo ibérico for omkring to euro, eller gå hele vejen med et fad. Jamón de bellota, den agernfodrede iberiske skinke, koster omkring tolv euro som platito og omkring tyve som helt fad, og det samme niveau gælder lomito de presa ibérica. Ostene er alle lokale i typen: queso de cabra af gedemælk, queso viejo de oveja af fåremælk og queso en manteca, ost lagret i fedt, hver med en tapa til under tre euro og et platito til omkring elleve.

De kolde retter hedder bocado frío og er hverdagsmad, som spanierne selv bestiller. Ensaladilla de gambas er den andalusiske kartoffelsalat med rejer, og den findes også i en version med tun, oliven og mayonnaise; til den varme del af året er der en salat af blæksprutte, æble, palmehjerte og rosiner. Alle tre koster omkring to og en halv euro som tapa og syv som tallerken. Vil du have noget større, er der en salat af ristede peberfrugter og melva canutera — den lille, kraftige tun fra Middelhavet — til omkring ti og en halv, og en burratasalat med cherrytomater til omkring tretten.

Bocaditos-afsnittet er der, hvor huset er sjovest. Molletito er en lille, blød bolle af den type, man i Andalusien spiser til morgenmad, og her fyldes den fire forskellige veje: med pringá, med braiseret svinekæbe og alioli, med grillet chorizo, og med grillet panceta, stegt peberfrugt og mayonnaise. De ligger alle omkring tre og en halv til knap fire euro. Ved siden af står champiñón relleno de bechamel, en champignon fyldt med bechamel og serveret på æblealioli, til under fire euro, stegt bakalao til omkring fire, og to tostas: en med fem ansjoser fra Cantabrien til omkring seks og en halv, og en med røget sardin, halvtørrede tomater, valnødder og pinjekerner til omkring fem og en halv.

Under para compartir finder du de retter, gæsterne igen og igen vender tilbage for. Berenjenas fritas con miel de caña — papirtynde, friturestegte aubergineskiver med sukkerrørssirup — koster omkring ni og en halv euro, og der er også en gratineret udgave med gedeost, honning og valnødder til omkring seks og en halv. Croquetas de jamón ibérico sælges i to størrelser, fem stykker til omkring otte og en halv euro eller ti stykker til omkring seksten. Dertil kommer costillitas fritas, sprødstegte ribben, grillede alcachofas confitadas med iberisk skinke, og en flamenquín med kålsalat og pommes frites. Fra grillen kommer abanico ibérico til omkring seksten og en halv euro og presa ibérica til omkring tyve — begge udskæringer af iberisk gris, og begge tænkt til at deles. Lammespyddet med couscous ligger omkring ni euro og er den ret, der oftest nævnes af gæster, som kom tilbage næste aften.

Huset skriver selv på kortet, at du skal spørge efter dagens forslag, og det er værd at gøre. Sugerencias del día står med kridt på en tavle bag baren og rummer ting, kortet ikke har: huevos rotos med iberisk skinke, hvidløg, løg og konfiterede hvidløgsskud, marineret tomat med ventresca de atún — tunens fede bugstykke — en tosta med tarantelo, en anden udskæring af tun, og i sæsonen en salat på tomate rosa de Ronda, egnens store, lyserøde tomat. Til dessert er der tarta de queso de pistacho til omkring seks og en halv euro, peras al vino tinto på yoghurt til omkring fem, en firelags chokoladekage med saltkaramel, mascarpone og kiks, og et glas Pedro Ximénez lagret femten år serveret med ost.

Vinen bærer navnet. Huset kalder sig Bodega el Socorro de la Tierra og lover i sin egen præsentation retter skyllet ned med de bedste vine fra egnen, og Ronda er faktisk sit eget vindistrikt: vinmarkerne ligger i syv hundrede meters højde oppe på sletten omkring byen, og bodegaerne her laver især kraftige røde vine på tempranillo, syrah og cabernet. Bed derfor om et glas fra egnen frem for en flaske, du kender hjemmefra — personalet anbefaler gerne, og et glas husvin er den billigste måde at komme i gang på. Der er ingen menú del día; regn i stedet med omkring femogtyve euro pr. person, når I deler fire-fem retter og drikker vin til, og betydeligt mindre, hvis I nøjes med tapas i den lille størrelse ved baren. Kortet findes både på spansk, engelsk og fransk, og QR-koden på bordkortet fører til den flersprogede udgave — nyttigt, hvis selskabet ikke er enige om sproget.

Hvor Bodega el Socorro ligger i Ronda

Adressen er Calle Molino 4, en kort sidegade til Plaza del Socorro, og det er en af de bedst tænkelige adresser, hvis du kommer op fra kysten for en dag. Du står omkring tre hundrede meter fra Puente Nuevo og El Tajo-kløften, under to hundrede meter fra Plaza de Toros de Ronda og lige så kort fra parken Alameda del Tajo med udsigten ud over dalen. Det er altså ikke i den gamle bydel syd for broen, men i Mercadillo — kvarteret nord for kløften, hvor rondeñerne selv handler, drikker kaffe og spiser frokost. Forskellen mærkes på publikum.

Selve Plaza del Socorro er en bred, træbeplantet plads med kirken Nuestra Señora del Socorro for enden, og under pladsen ligger en parkeringskælder. Det er den detalje, der gør stedet praktisk for en dagsudflugt: Rondas gader er smalle og skiltet med indkørsel forbudt store steder, og fra p-kælderen er der under et minuts gang til døren. Kommer du med bus, holder Alameda del Tajo-stoppestedet godt hundrede meter væk.

Bodegaen bag den lange bar

Indenfor ser det ud, som en bodega skal: hele skinker hængende over disken, en lang bar i mørkt træ, flisearbejde og lavt, varmt lys. Det er ikke en rekonstruktion — stedet har været på Rondas tapaskort i mange år og optræder i egnens gastroguider som den typiske rondeñske tapasbar. Under det nuværende navn, Bodega el Socorro de la Tierra, har huset strammet både kort og udtryk op omkring et enkelt løfte, som står trykt på deres eget menukort: del huerto a la mesa, fra haven til bordet. Det ses tydeligst i de retter, der bruger egnens egne råvarer — lammet fra Serranía de Ronda, den lyserøde tomat, oliven og sukkerrørssirup fra kysten nedenfor.

Baren er ikke pynt. Når bordene er optaget, står folk op og spiser ved disken, og det er i praksis husets svar på et reservationssystem. Vil du sidde ved et bord i myldretiden, gør du klogt i at bestille plads på forhånd, men du kan altid komme ind og få et par tapas og et glas stående — også midt på dagen, hvor de fleste andre gæster stadig er ude at gå på broen.

Oplevelsen og hvem stedet passer til

Stemningen er høj, tæt og støjende, og publikum er overvejende lokalt, hvilket for de fleste besøgende er hele attraktionen. Retterne kommer én ad gangen, efterhånden som køkkenet bliver færdigt, ikke samlet — det er sådan, man spiser tapas, men det overrasker af og til nordeuropæiske gæster, der venter en hovedret. Der er kort ventetid mellem hver ret, og i weekender og på helligdage skal du regne med at vente på et bord. Personalet taler engelsk, og kortet findes som nævnt både på engelsk og fransk, så sproget bliver sjældent et problem. På Google ligger stedet på 4,5 ud af 5 fra godt 600 anmeldelser, hvilket er højt for et sted med så meget gennemtræk.

Stedet passer bedst til par og små selskaber, der vil dele. Kommer I fire eller flere, så bestil bredt fra bocaditos og para compartir og lad ibéricos-fadet være omdrejningspunktet. Vegetarer kan sammensætte et fornuftigt måltid af champiñón, de gratinerede auberginer, burratasalaten og dagens padrónpeberfrugter, men kortet er grundlæggende bygget om gris, ost og fisk. Er du på dagstur fra kysten, er timingen den vigtigste beslutning: kom til frokost fra omkring klokken et, eller vent til efter klokken otte om aftenen, når rondeñerne selv går ud. Midt imellem er byen på sit mest turistede, og de gode tapasbarer i Ronda — ikke mindst denne — bliver hurtigt fyldt. Vil du sammenligne, ligger flere af byens andre klassikere inden for få minutters gang, og du finder dem samlet under restauranter i Ronda.