Mi rinconcito

Tavlen ved døren begynder med tapas til omkring to euro og ender med rabo de toro, braiseret oksehale, til omkring atten. Midt imellem står dagens menu: tre retter og en drikkevare til omkring femten euro pr. person. Du spiser den med Rondas middelalderlige bymur og Puerta de Almocábar på den anden side af pladsen — og med spansk ved de fleste af bordene omkring dig.

Maden og menuen på Mi rinconcito

Huset kalder sig selv cocina casera andaluza, andalusisk hjemmekøkken, og det står både på facadeskiltet og øverst på menukortet. Det holder. Gæsterne bruger ordet casero, hjemmelavet, i omtrent hver fjerde anmeldelse, huset har fået, og det er gryderetterne og ikke grillen, kortet er bygget op omkring. Rabo de toro er husets mest omtalte ret og koster omkring atten euro. Ved siden af står carrillada con salsa de almendras, braiserede grisekæber i mandelsauce, manitas de cerdo, altså grisetæer, callos, albóndigas en salsa og de to klassiske hverdagsgryder carne en salsa og carne con tomate. Flere af dem sælges i to størrelser: en media ración til omkring otte euro og en hel til omkring ti, mens carrillada går fra en lille portion til omtrent seks euro og op til femten for den hele. Om vinteren kommer der cocido de coles, kålsuppegryde, og sopa del puchero, den klare suppe fra kødgryden, på tavlen til omkring seks-syv euro. Det er egnens egne retter, ikke en kystmenu flyttet ind i landet.

Menú del día, dagens menu, er husets rygrad og skrives med kridt på en tavle, der stilles ud på pladsen. Den koster omkring femten euro pr. person, og både dessert eller kaffe og én drikkevare er med i prisen. Til forret vælger du typisk mellem en kold, blandet salat, sopa con garbanzos med kikærter, ajo blanco, salmorejo eller en portion paella; til hovedret mellem retter som costillas, ribben, carne en salsa, pisto con huevo, albóndigas, muslo de pollo og filete de ternera. Vær opmærksom på, at tavlen kun står på spansk — er du i tvivl, så spørg, inden du bestiller, for det er netop dér, de få skuffede gæster er gået galt i byen.

De kolde supper er værd at bruge en forret på. Salmorejo er den tykke, kolde tomatsuppe, og huset serverer den efter traditionen med hakket æg og skinke, så den er ikke vegetarisk. Ajo blanco er den hvide mandel- og hvidløgssuppe, som her kommer med frugt til. Blandt salaterne står ensalada mixta med tun og æg, en salat med gedeost, dadler, rosiner og sukkerrørssirup og en avocadosalat. Berenjenas con miel — friturestegte auberginestave med sukkerrørssirup — er en af de retter, gæsterne oftest nævner ved navn.

Tapastavlen er den billigste vej ind i køkkenet. Ensaladilla rusa, salpicón de pulpo med blæksprutte, patatas aliñá, marinerede champignoner og sardiner i eddikelage ligger omkring to euro stykket, carne en salsa, carne con tomate og albóndigas omkring to og en halv, avocado tre, og husets to bagværk, pastel de berenjenas med aubergine, ost og skinke og pastel de lombarda med gedeost, rødkål og bacon, omkring fire euro. Det er tal, du ikke finder nede ved kysten.

Fisk og skaldyr fylder en hel spalte. Gambas arrieras er husets egen ret — rejer i pil-pil lagt på et lag kartofler og mayonnaise — og koster omkring seksten euro, mens almindelige gambas al pil-pil ligger omkring tolv. Pulpo a la gallega med paprika ligger godt over tyve euro, entrecot de buey omkring femogtyve, og brazuelo de cordero, ovnbagt lammebov, sælges kun til to personer. Vigtigt for regningen: dorada, lenguado og almejas står ikke med pris på kortet, men sælges til dagspris efter marked, så spørg om tallet, før du bestiller. Paella, ovnbagt dorada i saltskorpe, trucha a la montañesa og friske skaldyr laves som comidas por encargo, altså efter forudbestilling — ringer du dagen før, kan køkkenet nå det.

Huset har sin egen sektion for verduras y comida vegetariana med champiñón a la plancha, parrillada de verduras, pisto con huevo og berenjenas con miel, og kortet bærer det fulde sæt allergenikoner med en opfordring til at sige til ved bordet. Der er glutenfri øl på flaske. Morgenmaden er en selvstændig lille liste — kaffe og ristet brød til omkring tre euro, tortilla de patatas, sandwich mixto med pommes frites og en tallerken med bacon, æg og kartofler — og den serveres fra huset åbner. Til maden er der husets egen vin, en vin fra Ronda til dagspris og hjemmelavet sangría i glas og kande. Huset er lille, og både skiltet og kortet oplyser et reservationsnummer; kommer du midt på dagen i højsæsonen eller med et selskab, så ring i forvejen.

Sådan ligger Mi rinconcito i Barrio de San Francisco

Restauranten har adresse på Plaza Ruedo Alameda 2 og 4 og fylder to sammenhængende lokaler i husrækken langs pladsen. Kvarteret hedder Barrio de San Francisco og ligger uden for bymuren, lige over for Rondas bymur og Puerta de Almocábar — den portbygning fra 1200-tallet, som var hovedindgangen til den muslimske by, og hvis navn kommer af det arabiske al-maqabir, kirkegård. Da pladsen blev anlagt, dukkede resterne af netop sådan en gravplads op i jorden.

Det er den stille side af Ronda. Fra bordet er der omkring en kilometer op gennem den gamle bydel til Puente Nuevo og kløften El Tajo, hvor busserne holder og folkemængden står tættest, og turen tager et kvarter til fods ad opadgående, brolagte gader forbi Iglesia de Santa María la Mayor. Går du den anden vej, er du ude af byen på fem minutter. Selve pladsen har sit navn fra 1500-tallet, hvor arealet blev brugt som ridebane — el ruedo — for byens ryttere, og senere blev beplantet med rækker af popler, en alameda. Terrassebordene står ude på den brolagte flade med parasoller.

Familien bag Mi rinconcito

Huset drives af ejeren og hans datter, som selv svarer på anmeldelser og selv står i salen. Det er en af grundene til, at oplevelsen er så ensartet: den samme betjening går igen i gæsternes beskrivelser år efter år, og de ældste anmeldelser, der findes af stedet, beskriver præcis det samme køkken som de nyeste — carrillada, paella, kolde supper og udsigten til muren. Restauranten har altså ligget på pladsen og lavet den samme mad i mindst otte-ni år, og anmeldelserne dækker den samme drift hele vejen igennem.

Gæsterne og de 4,5 stjerner på Google

Mi rinconcito står til 4,5 af 5 fra 518 anmeldelser på Google, og karakteren er bemærkelsesværdigt stabil: deler man anmeldelserne op efter alder, ligger de ældste omkring 4,3 og de nyeste omkring 4,7, uden knæk nogen af vejene. Sammensætningen af gæsterne fortæller resten. I et gennemgået udsnit på 417 anmeldelser er omkring syv ud af ti skrevet på spansk og kun godt hver tiende på engelsk — det er et hus, byen selv spiser på, ikke en dagsturistadresse. Og de spanske gæster giver ikke lavere karakter end de udenlandske; det gør de ellers på mange huse i Rondas turistgader.

Det, gæsterne fremhæver mest, er i rækkefølge maden som hjemmelavet, forholdet mellem pris og portionsstørrelse, og betjeningen. Portionerne beskrives gennemgående som rigelige. Kritikken er der også, men den er lille i antal og handler næsten altid om det samme: en oplevet kølig eller travl betjening på de mest pressede dage og en dagsmenu, der er svær at gennemskue uden spansk. Er du følsom over for ventetid, så undgå de sidste dage i påskeugen, hvor pladsen er fuld.

Praktisk: åbningstider, parkering og hvem stedet passer til

Køkkenet har gennemgående åbent fra klokken halv ti om morgenen til klokken elleve om aftenen, så du kan både få morgenmad, sen frokost og aftensmad uden at ramme et lukket vindue — det er sjældent i en småby. Huset holder lukket én dag midt i ugen; ring, hvis turen derop er lang. Der er gadeparkering på og omkring pladsen, og den er gratis, men den fyldes op omkring frokost, og en del af båsene er forbeholdt ærinder i kvarteret, så regn med at gå de sidste hundrede meter.

Prislejet ligger typisk mellem ti og tyve euro pr. person. Vælger du dagens menu, lander du i den lave ende; bestiller du en stor omgang forretter à la carte med rabo de toro, pulpo og vin, kommer du nærmere tredive. Stedet er velegnet til børn og til familier med flere generationer, og det er lille nok til, at et selskab bør varsles. Bedste tidspunkt er spansk frokosttid mellem to og fire, hvor terrassen ligger i skygge og pladsen er rolig — eller sen eftermiddag, hvis du hellere vil have tapastavlen og en øl med muren foran dig. Skal du videre bagefter, ligger porten og opgangen til den gamle bydel lige over for, og du kan finde flere af restauranterne i Ronda på vejen op mod broen.