Bar Sánchez

Husets mest lokale ret er en masita: en lille bøf af den krydrede pølsefars, chorizo og salchichón ellers bliver stoppet med, stegt sprød på pladen og lagt i et brød. Bar Sánchez har den i fire udgaver til mellem to og tre euro, og du spiser den på en brostensplads klods op ad Rondas middelalderlige bymur, ti minutters gang fra broen og fra det meste af dagsturismen.

Maden og menuen på Bar Sánchez

Kortet hedder Bar Sánchez "El Puntilla" — husets eget øgenavn står trykt hen over retterne — og det ligger som en lamineret dækkeserviet på bordet med spanske og engelske retnavne ved siden af hinanden og allergenikoner ud for hver linje. Der er ingen forretter og hovedretter i almindelig forstand. Køkkenet er andalusisk barmad, delt op i kolde tapas, varme tapas, montaditos, baguettes, tostas og nogle få rationer til at dele, og priserne på kortet er med moms.

De varme tapas er husets rygrad, og de fleste af dem koster omkring to euro stykket: callos (kaldun i sauce), lengua en salsa (oksetunge i sauce), albóndigas (kødboller), chorizo al vino (chorizo simret i vin), habas con jamón (hestebønner med skinke), tortilla de patatas og morcilla lustre con tomate (blodpølse med tomat). Et trin op koster pincho de gambas omkring tre euro, espárragos a la plancha tre og en halv, pincho de pollo knap fire, og champiñón relleno de jamón og tortilla de espárragos omkring fire euro. De kolde tapas ligger endnu lavere: ensaladilla rusa og patatas ali oli under to euro, og boquerones en vinagre (ansjoser i eddike), ensalada de marisco og ensaladilla de pulpo con mahonesa y manzana — blæksprutte med mayonnaise og æble, den ret gæsterne oftest nævner ved navn — omkring to euro. Dyrest i den afdeling er queso curado con anchoas til omkring fire euro.

Montaditos-listen er den lange: 36 nummererede små sandwich fra to til tre euro. Det er dér, masitaerne står — masita de chorizo, masita de salchichón, masita moruna og en masita de espinacas con cebolla caramelizada y mostaza miel med spinat, karamelliseret løg og honningsennep — sammen med serranito (mørbrad, skinke, stegt peber og tomat), cateto (det samme med bacon i stedet for mørbrad), carne mechada, presa ibérica og melva con pimientos asados. Vær opmærksom på én detalje, før du bestiller: den montadito, huset kalder vegetal, indeholder tun. Vil du have mere mad, findes mange af de samme fyld også som baguette fra knap fem til omkring syv euro og som tosta til fire en halv til fem euro.

Skal I dele, er der en kort liste med to portionsstørrelser, media og entera: jamón serrano til omkring syv en halv eller tolv euro, jamón ibérico de cebo til omkring ti eller sytten, queso curado, et surtido ibérico til godt seksten euro og tomate aliñado, marineret tomatsalat, til omkring otte euro. Til dessert er der volcán de chocolate, arroz con leche og tocino de cielo til omkring tre euro.

Der er ingen menú del día på Bar Sánchez. Dagens menu står ikke på kortet, og i 309 gennemgåede gæsteanmeldelser er den ikke nævnt en eneste gang — her bestiller og betaler du pr. ret. Regn med ti til femten euro pr. person for et par tapas, en montadito og noget at drikke. Rondas store klassikere som rabo de toro og migas rondeñas står ikke på kortet, men serraníaen er der alligevel: masitaen kommer fra bjergene omkring Ronda og Setenil, chorizo al vino og habas con jamón er egnens egne tapas, og der er ung vin fra Serranía de Ronda på vinlisten ved siden af rioja, ribera del duero, crianza, finos og olorosos. Fadøllen er Cruzcampo, og Estrella Galicia står på flaske.

Vegetarer kan sagtens spise her, men kortet er ikke bygget til det: tortilla de patatas, patatas ali oli, espárragos a la plancha, tortilla de espárragos, queso curado og tomate aliñado er de kødfri linjer, og allergenikonerne ud for hver ret gør det nemt at se, hvad der er i. Der er ikke børnemenu, og du kan ikke reservere bord online — på terrassen sætter man sig, hvor der er en ledig plads.

Terrassen ved bymuren, og hvorfor din øl kan koste to priser

Terrassen er hele grunden til at gå herned. Bordene står på Plazuela Arquitecto Francisco Pons Sorolla, en lille brostensbelagt plads uden gennemkørende trafik, med bymuren som den ene væg og Iglesia del Espíritu Santo som kulisse oppe bag husene. Der er spændt en stor markise ud over bordene, så du kan sidde i skygge midt på dagen, og om aftenen er muren og porten belyst. Indenfor er baren til gengæld lille — en disk og en håndfuld borde — så på en travl dag foregår det hele ude.

Til gengæld skal du kende husets to prislister på drikkevarer. Kortet opgiver hver eneste drik med én pris ved baren, barra, og én pris på terrassen, terraza, og forskellen ligger på mellem syv og femogtyve procent. En kaffe eller en fadøl koster typisk ti til tyve cent mere ude, mens et glas vin eller en stor flaske vand kan koste op mod en halv euro mere. Maden koster derimod det samme, uanset hvor du sætter dig. Ordningen er almindelig i Spanien, men den står sjældent så tydeligt trykt som her, og den er værd at kende, hvis I bliver siddende et par timer i solen.

Sådan ligger Bar Sánchez i Ronda

Adressen er Calle Espíritu Santo 43, men i praksis ligger baren lige inden for Puerta de Almocábar og Rondas bymure, i den sydlige ende af den gamle bydel. Går du ud gennem porten, står du i barrio San Francisco med dets egne barer omkring Plaza Ruedo Alameda. Går du den anden vej, er der godt en halv kilometer op til Iglesia de Santa María la Mayor og omkring 800 meter til Puente Nuevo og El Tajo. Det tager en lille halv snes minutter at gå ned og noget mere at gå op igen, for det stiger hele vejen tilbage.

Den afstand er netop pointen. De fleste dagsturister vender om ved broen eller i gaderne lige syd for den, og kvarteret hernede er derfor mærkbart roligere end resten af den gamle bydel — også midt i højsæsonen. Der hører ingen parkeringsplads til huset; man parkerer i gaderne omkring Almocábar-porten, og på travle dage skal du regne med at gå et stykke.

Bar Sánchez, El Puntilla og gæsterne

Baren har ligget her længe. De ældste gæsteanmeldelser er tolv år gamle og beskriver præcis det samme sted — tapas, montaditos, billig øl og et publikum af naboer — så Google-profilens 4,4 af 5 fra 536 anmeldelser dækker ét og samme hus hele vejen igennem og ikke en tidligere forretning i lokalet.

Gæsterne er blandede, og det er værd at sige, fordi det ikke er indlysende for et sted i den gamle bydel. I et gennemgået udsnit på 309 anmeldelser er cirka halvdelen skrevet på spansk og omkring en tredjedel på engelsk, mens tysk, fransk, koreansk, polsk og hollandsk deler resten. Det er hverken en ren nabobar eller et turiststed, og kortet afspejler det: retnavnene står på spansk og engelsk, og en ældre udgave af kortet havde tysk med som tredje sprog.

Det, gæsterne fremhæver mest gennemgående, er forholdet mellem pris og kvalitet og at maden smager hjemmelavet. Kritikken samler sig til gengæld ét bestemt sted: betjeningen, når terrassen er fuld. Nogle gæster oplever at blive sprunget over, og en håndfuld har haft fornemmelsen af, at stamkunderne kommer først. Det er den eneste indvending, der går igen blandt de lave karakterer, og de udgør omkring hver tiende anmeldelse. Til gengæld ligger det seneste års anmeldelser tydeligt højere end årene før, så det ser ud til at være et pres-problem og ikke en fast tilstand.

Praktisk: morgenmad, tidspunkter og hvem stedet passer til

Bar Sánchez åbner om morgenen og er et rigtigt morgenmadssted — noget af det, der tydeligst afslører, at huset også lever af kvarteret. Kortet har tostada og mollete, det bløde runde andalusiske brød, til to en halv euro, mollete grande til lidt mere og mollete med serranoskinke og tomat til tre og en halv. Pålægget vælger du selv: zurrapa de lomo og zurrapa de hígado, som er svinekød eller lever henkogt i fedt og en Málaga-specialitet, sobrasada, pâté, smør og marmelade eller olivenolie. Det serveres i enkeltpakninger, fordi loven kræver det, og en ekstra portion koster omkring en halv euro. Det er en billig og meget lokal måde at begynde en dag på, før Rondas seværdigheder åbner.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise godt og småt uden at bruge mange penge, og som gerne går de ti minutter væk fra broen for at få det. Det passer dårligt, hvis I vil have et bord med udsigt over kløften, en middag med forret og hovedret eller hurtig betjening i myldretiden. Er I flere, så kom i god tid før den spanske frokosttid omkring klokken to, eller vent til sidst på eftermiddagen, hvor terrassen tømmes igen. Baren er ikke kørestolsvenlig: der er trin op til døren og brosten hele vejen rundt om bordene. Til gengæld står der god plads mellem bordene udenfor, og pladsen er bilfri, så børn kan bevæge sig. Er der ikke plads, når I kommer, ligger flere andre spisesteder i Ronda inden for få minutters gang på begge sider af bymuren.