Bar Restaurante La Bodega

Hjemmelavede croquetas og friterede auberginer med sukkerrørssirup er de to retter, gæsterne nævner oftest efter et besøg, og begge koster under ti euro som hel portion til deling. La Bodega ligger uden for Rondas bymur nede i Barrio de San Francisco med terrassen ud på pladsen, få skridt fra Almocábar-porten — mens dagsturisterne bliver oppe omkring broen.

Maden og menuen på Bar Restaurante La Bodega

Kortet er tosproget på spansk og engelsk og delt i fire nummererede afsnit — raciones, pescados, carnes og chacinas — plus drikkevarer og en kort vinliste. Alt er skrevet som raciones, altså hele portioner til deling, og det er den vigtigste oplysning at have med hjemmefra: den gamle tapasseddel med enkeltstykker til under tre euro er taget af kortet, og gæster, der kender huset fra før, nævner det som en ærgrelse. Vil du have mindre, kan du spørge efter en media ración, en halv portion. Den står ikke trykt, men den kan bestilles. En menú del día, dagens faste frokostmenu, har huset ikke, og den nævnes heller ikke af gæsterne.

Raciones-afsnittet er det billigste og det, de fleste spiser sig igennem. Her står berenjenas con miel, friterede auberginestave med sukkerrørssirup; ensaladilla rusa og en ensaladilla de delicias med skaldyr; pipirrana de pulpo, blæksprutte i en kold blanding af tomat, peber og løg; boquerones en vinagre, ansjoser marineret i eddike; queso en aceite, ost lagt i olie; pimientos del padrón og patatas bravas. Det meste ligger mellem otte og ti euro, mens fyldt avocado sælges pr. stykke til omkring tre euro.

Fiskeafsnittet begynder omkring ti euro med boquerones fritos, pavía de gambas — panerede rejer — og cazón en adobo, marineret og friturestegt hajkød, som er en klassiker i hele provinsen. Derfra går det op til lige under tyve euro for pulpo a la gallega. Imellem ligger chipirón frito, gambas al pil pil, rosada a la plancha og pez espada til omkring tolv til sytten euro.

Kødet er husets tungeste afsnit, og det er også det, huset selv fremhæver: specialitet i tapas, raciones og kød på grill, som der står i husets egen præsentation. Rabo de toro, den langtidsbraiserede oksehale, koster godt tyve euro, og det samme gør cachopo de toro og entrecote. Derunder ligger de iberiske grisestykker presa, secreto og lagarto til mellem sytten og nitten euro, en flamenquín de rabo de toro — den rullede og panerede flamenquín, her lavet med oksehale i stedet for det sædvanlige svinekød — samt croquetas del cocido, lagrimitas de pollo af paneret kylling og to tablas med grillspyd af enten kylling eller svin. Billigst er lagrimitas til omkring otte og en halv euro. Chacinas-afsnittet er kort og kontant: jamón ibérico, salchichón og chorizo ibérico samt fåreost.

Ud over kortet kører køkkenet dagens forslag, som tjeneren fortæller om ved bordet. Carrillada, braiseret svinekæbe, og salmorejo, den tykke kolde tomatcreme, går igen dér uden at stå trykt noget sted. Regn med femten til femogtyve euro pr. person, når I deler et par raciones og drikker vin til. Priserne på kortet er med moms, og det står trykt nederst sammen med allergenikonerne og en opfordring til at bede personalet om allergenkortet. Glutenfri gæster melder, at personalet er med på det, men køkkenet er lille, og risikoen for krydskontaminering er ikke væk.

Vinen på La Bodega, og hvorfor navnet ikke skal tages bogstaveligt

Navnet og logoet med vindrue og glas lover mere, end huset indfrier: det er ikke en bodega med tønder langs væggene, men en bar-restaurant med en vinliste på seks referencer. Til gengæld er en af dem lokal. Listen fører Rioja, Ribera del Duero, rosé, verdejo og en hvidvin til omkring tre euro glasset og femten til seksten euro flasken — og en Ronda-vin, som er den eneste, der ligger over: cirka tre og en halv for glasset og omkring atten euro for flasken. Ronda har sin egen vinregion oppe i Serranía de Ronda under D.O. Sierras de Málaga, og et hus, der overhovedet fører den på glas, er værd at kende, når man sidder i den by, druerne kommer fra. Til resten: øllen serveres i maceta, det store potteformede glas, til tre euro, sangría koster fem, tinto de verano knap tre, og vand, sodavand og juice ligger mellem halvanden og to euro.

Navnet er i øvrigt værd at holde styr på i Ronda, hvor bodega-navne ligger tæt. På den samme plads finder du Bodega San Francisco, som er et andet og ældre hus med sin egen store terrasse. La Bodega har nummer 32 på pladsen, og de to bliver jævnligt blandet sammen af kort- og anmeldelsestjenester.

Plaza Ruedo Alameda: uden for muren i Barrio de San Francisco

Pladsen ligger uden for bymuren lige foran Puerta de Almocábar, i den forstad der voksede frem, efter at Ronda kom under Kastilien. Den har heddet flere ting gennem tiden — pladsen ved brønden i 1500-tallet, Almocábar-pladsen, San Francisco-pladsen — og navnet Alameda skyldes de rækker af popler og elme, den blev beplantet med, da den fra begyndelsen af 1500-tallet blev brugt til rideøvelser for Santo Espíritu-broderskabets riddere. Gaden op mod franciskanerklosteret, som blev bygget i 1664, hed derfor Carrera de Caballos. I 1900-tallet blev en husblok bygget ind midt på pladsen, så den i dag er stor, men mindre åben, end den var.

Det betyder i praksis, at du sidder cirka en kilometers gang syd for Puente Nuevo og El Tajo og tyrefægterarenaen: ned gennem den gamle bydel og ud gennem Almocábar-porten og Rondas bymure, som terrassen kigger direkte på. Kvarteret er ikke det, busserne læsser af i, og det er netop den forskel, gæsterne fremhæver igen og igen — der er ro på pladsen, mens der er tryk på oppe ved broen. Der er gratis parkering på og omkring pladsen, hvilket er sjældent i Ronda, men den fylder op midt på dagen, og flere kommer gående op fra den gratis parkeringsplads neden for kvarteret.

Huset har skiftet hænder, og det kan mærkes på karakteren

La Bodega står til 4,2 af 5 fra 626 anmeldelser på Google, og det tal dækker mere end én drift. Stedet har ligget på pladsen i årtier — gæster, der har brugt det siden ungdommen, skriver om den familie, der havde det før — og både anmeldelserne og selve menukortet viser skiftet: et tapaskort med enkeltstykker til under tre euro er blevet afløst af det nuværende kort med hele portioner. Anmeldelserne fra tiden før skiftet hører altså til en anden ejer end den, der laver maden i dag.

Karaktererne fordeler sig meget skævt: godt to ud af tre gæster giver topkarakter, mens en betydelig mindre gruppe giver den lavest mulige. Læser man de sure igennem, handler de næsten altid om det samme, og det er ikke maden. Ventetid og betjening fylder alt: bestillinger, der bliver blandet sammen, retter, der kommer i forkert rækkefølge, og lange ventetider i myldretiden midt på dagen, hvor huset skriver gæster op på en venteliste i stedet for at tage imod. I de positive anmeldelser er det til gengæld også personalet, der bliver fremhævet, og maden får ros på tværs af begge lejre. Er du på gennemrejse med kort tid, så læg besøget uden for spidsbelastningen mellem klokken to og fire.

Terrassen, salen og hvem stedet passer til

Selve lokalet er lille og går over to etager: en bar i stueplan, hvor man kan tage en øl og en bid stående, og spisesalen med toiletterne ovenpå. Det meste af sommerhalvåret sidder folk dog udenfor. Terrassen står på den åbne plads med bymuren som kulisse, og den er stor nok til, at man kan få plads uden bordbestilling uden for de travleste timer. Huset tager reservationer, og det henviser selv til, at man skriver til det på Instagram frem for at ringe.

Huset åbner tidligt og serverer også morgenmad — kaffe og bocadillos til dem, der er på vej ud i kvarteret — og der kan bestilles mad med ud af huset. Menukortet findes på engelsk side om side med spansk, hvilket gør det til et af de nemmere valg i kvarteret, hvis man ikke er stiv i spansk. Til gengæld er det stadig et lokalt sted mere end et turiststed: gæsterne på terrassen er i høj grad rondeños, prisen er lav efter Ronda-standard, og portionsstørrelserne er beregnet på deling.

Det passer bedst til familier og små selskaber, der har lyst til at spise sig gennem fire-fem raciones i skyggen på en plads, hvor børnene kan bevæge sig, og hvor der er kort til de øvrige spisesteder i Ronda nede i San Francisco-kvarteret. Skal du bruge det som et hurtigt stop mellem to seværdigheder i Ronda, så vær opmærksom på, at køkkenet ikke er hurtigt, når der er fyldt op — det er et sted, man sætter sig ned og bliver.