Bar La Viña

Omkring femoghalvfjerds forskellige tapas står klar hos Paco, der har haft Bar La Viña siden 1999 — fra serranito og campero til snegle og vagtelæg med serranoskinke. Maden og prisen er det, gæsterne roser huset for. Ventetiden og betjeningen er det, de skriver om, når de går skuffede derfra, og det er værd at vide, før du sætter dig.

Maden og menuen på Bar La Viña

Bar La Viña er en andalusisk tapasbar med sit eget køkken, ikke et rent drikkested. Kortet er bygget op om tapas og raciones — de større fade, man deler om — og huset beskriver selv sin madlavning som muy casera, altså hjemmelavet i den bogstavelige forstand. De kolde tapas laves om formiddagen hver dag, skinke, spegepølser og ost skæres først, når de bestilles, og kødet købes friskt sammen med chipirones (små blæksprutter), gambas (rejer), sepia (tiarmet blæksprutte) og pulpo (ottearmet blæksprutte).

De retter, huset selv fremhæver, er montaditos og pinchos. En serranito er et lille brød med svinemørbrad, serranoskinke og grillet grøn peberfrugt, en campero er den runde, flade variant med mørbrad, skinke, ost og frisk tomat, og en catetito er husets egen lokale udgave. Pinchos er de små spyd, og de findes med kylling, lam, svinekød, oksekød, rejer, sepia og blæksprutte. Fra den varme side kommer carrillada (braiseret grisekæbe, der falder fra hinanden), rabo de toro rondeño (oksehalegryde tilberedt på Ronda-manér), bacalao (torsk), caracoles (snegle) og huevos de codorniz con jamón, altså vagtelæg serveret med skinke. Blandt de klassikere, gæsterne selv bestiller igen og igen, går jamón, chorizo, croquetas, patatas bravas, albóndigas en salsa (kødboller i sauce), ensaladilla rusa (kold kartoffelsalat med tun og mayonnaise), costillas (ribben), berenjenas (aubergine) og grillede chipirones igen.

Huset har ingen menú del día — ingen fast frokostmenu til én pris. Man bestiller stykvis: en tapa, en media ración eller en hel ración, og de fleste sætter en aften sammen af fire-fem retter og deler. Prismæssigt ligger stedet i den billigste af de fire prisklasser, restaurantportalerne opererer med, og netop prisen er den enkeltting, gæsterne oftest nævner i positive vendinger. Regn med et sted, hvor to personer kan spise sig mætte og drikke til uden at det bliver en udskrivning — men bemærk, at der er en trykt carta i huset, og at det er en god idé at se på den, før man bestiller på må og få.

Drikkevarerne er ikke en eftertanke. Paco har rødvine fra Rioja, Ribera del Duero, Bierzo, Cádiz og fra Rondas egen vinegn, hvidvine fra Rueda, Jerez, Sanlúcar, Galicia, Cádiz og igen Ronda, og søde vine fra Jerez og Málaga. Dertil sherry, brandy, whisky, fadøl og flaskeøl, sodavand og kaffe. At bestille et glas af en Ronda-vin til et par montaditos er den billigste måde at møde egnens vine på, og det er samtidig det, huset er bedst til.

Huset fyldes op, især i weekenden, og gæsterne anbefaler indbyrdes at komme tidligt eller ringe i forvejen, hvis man er flere. Der er både barskranke, borde inde og borde ude på gaden.

Gaden ved Plaza del Socorro — hvor Bar La Viña ligger i Ronda

Bar La Viña ligger på Calle Lorenzo Borrego, en kort gågade i Mercadillo, den nyere bydel nord for kløften. Det er den side af Ronda, hvor byens egne bor og handler ind, og gaden er så tæt besat med barer, at man kan gå fra den ene til den næste uden at komme uden for en radius på halvtreds meter: der ligger ni spisesteder inden for halvfjerds meter af døren. Adressen deles i øvrigt af flere barer, så kig efter navnet på markisen og ikke kun efter husnummeret.

Afstandene er korte. Plaza del Socorro med Herkules-springvandet ligger cirka tres meter væk, Plaza de Toros, Rondas tyrefægtningsarena fra 1785 knap to hundrede meter mod sydvest, og Puente Nuevo og kløften El Tajo omkring tre hundrede meter. Parken Alameda del Tajo med udsigten ud over Serranía de Ronda ligger et par hundrede meter i samme retning. Du er altså tæt på alt det, dagsturisterne kommer efter, men du sidder ikke midt i strømmen af dem — og det er præcis pointen med stedet. Nærmeste nabo af samme slags er Bodega El Socorro få skridt om hjørnet, så det er let at lave sin egen tapasrute på gaden.

Gaden er lukket for biler, og bordene står direkte på brostenene. Ronda ligger godt syv hundrede meter over havet, og det mærkes: om sommeren er terrassen det bedste sted i byen sidst på dagen, mens vinteraftenerne er så kolde, at gæsterne rykker indenfor. Der hænger fjernsyn i lokalet, og der bliver vist fodbold, hvilket både er en del af charmen og en del af forklaringen på, hvorfor stedet føles som en kvarterbar.

Paco og huset siden 1999

Bar La Viña har været i familiens hænder siden 1999, og ejeren Paco står selv frem som husets ansigt — det er ham, gæsterne omtaler ved navn, og det er hans navn, der står under husets egen præsentation. Huset har gennem årene præsenteret sig selv på både spansk og engelsk, og der bliver taget imod på engelsk i baren, hvilket ikke er en selvfølge i den her del af Ronda. Der er ingen udmærkelser fra guiderne at pynte sig med, og huset gør heller ikke forsøg på det. Selvbeskrivelsen er kort og lige på: tapas og raciones, hjemmelavet, siden 1999.

Hvad de 3,9 på Google dækker over

Bar La Viña står til 3,9 af 5 fra 412 anmeldelser på Google, og det er lavere end de fleste af nabobarerne i Rondas restauranter og tapasbarer. Læser man igennem, hvad gæsterne faktisk skriver om, tegner der sig et tydeligt billede: karakteren handler ikke om køkkenet.

I et korpus på næsten tres anmeldelser nævner cirka to tredjedele betjeningen — ventetid, at bestillingen ikke bliver noteret, at borde, der kom senere, får maden først, eller at tonen bliver kort, når der er travlt. De anmeldelser, der nævner ventetiden, ligger markant lavere end resten. Omvendt ligger de anmeldelser, der nævner prisen, klart højere end husets gennemsnit, og de samme portalers delkarakterer for mad og for pris ligger begge et godt stykke over delkarakteren for service. Maden og prisen trækker altså op, og betjeningen trækker ned — det er ét og samme hus, der bliver bedømt på to helt forskellige ting.

Mønstret er også polariseret: der er mange topkarakterer og mange bundkarakterer og forholdsvis få midt imellem. Der er ikke nogen tydelig knæk-dato, hvor huset skifter karakter, og der er ikke noget belæg for, at maden er blevet ringere. Den praktiske konsekvens for dig er enkel: kom, før stedet fylder op, sæt god tid af, hvis du kommer sent på aftenen i en weekend, og forvent en travl bar frem for en restaurant med bordservering i det tempo, man kender fra en spisesal.

Praktisk og for hvem

Bar La Viña passer til dig, der vil sidde et sted, hvor rondeñoerne selv sidder, og som hellere sammensætter en aften af små retter end bestiller en hovedret. Stedet er godt for grupper, fordi raciones er lavet til at deles, og det er godt for vininteresserede, fordi udvalget er langt bredere end i en gennemsnitlig kvartersbar. Det er ikke stedet, hvis du vil have hurtig og lydefri servering, eller hvis du leder efter udsigt til kløften — den finder du på terrasserne oppe ved broen.

Huset åbner ved middagstid og holder åbent til sent på aftenen; folk sætter sig stadig ved tiden, hvor køkkener andre steder er ved at lukke. Der er offentlig parkeringskælder under Plaza del Socorro godt tres meter væk, hvilket er usædvanligt bekvemt i en by, hvor parkering ellers er det sværeste ved at komme på besøg. Bedste tidspunkt er den tidlige aften på en hverdag, hvor der er plads ved bordene ude på gaden, og hvor personalet har tid. Vil du læse mere om byen og de øvrige spisesteder, ligger de samlet i vores guide til Ronda.