Bar El Convento

Champinlangostinos — svampe og langostinos på spyd — og costillas fritas, sprødstegte ribben med citron, er de to retter, gæsterne bestiller igen og igen på Bar El Convento. Baren har ligget i Rondas Barrio San Francisco siden 1995, et par hundrede meter uden for den gamle bymur, og den drives i dag af søskende i anden generation. Kortet er trykt på spansk og engelsk med allergener markeret ret for ret, og de fleste retter til deling ligger mellem otte og femten euro.

Maden og menuen på Bar El Convento

Køkkenet er andalusisk tapaskøkken bygget på råvarer fra Serranía de Ronda, men med en anden ambition end i den typiske kvartersbar. Kortet er delt i tre formater, og det er værd at forstå inden bestillingen: tapas er de små enkeltportioner til én person, bollitos er små fyldte boller, og platos para compartir er retterne til deling, som er dem, de fleste borde ender med at bygge måltidet op omkring.

Blandt tapas står husets faste hold af serrano-produkter: chicharrones, sprødt stegt flæsk, til under to euro, metralla de jamón ibérico, som er finthakket iberisk skinke, salchichón y chorizo ibérico, og queso de oveja y payoyo — payoyo er osten fra den hjemmehørende gederace i Serranía de Ronda, og den er en af de få måder, du kan smage bjergene bag byen direkte. Ved siden af dem ligger rulo de queso de cabra, ensaladillas frías, tosta de ventresca med tunbug, corazón de vieira, gratén de patatas og pinchos med enten lam eller langostinos. Hele tapasrækken går fra halvanden til fire euro, så to-tre stykker pr. person er stadig en billig frokost. Bollitos koster mellem to og tre og en halv euro, og det er her, du finder san serranito — den andalusiske klassiker med mørbrad, skinke, tomat og stegt peber — sammen med carrillada con curry, braiseret svinekind i karrysauce, og bacalao ahumado med tomatcreme.

Delretterne er der, køkkenet viser, hvad det kan. Costillas fritas og croquetas de puchero, croquetter kogt på gryderetten, ligger omkring otte til ni euro, og det samme gør champinlangostinos, pimientos del padrón og mojama de atún, den lufttørrede tun. Derfra bevæger kortet sig op gennem tartar de aguacate y langostinos med avocado og rejer, paté de pato, fondant de queso viejo af lagret ost, kokotxas de bacalao, gulas og en risotto med svampe og payoyo-ost, som alle ligger mellem omkring ti og femten euro. Kødretterne — solomillo del Convento, som er husets egen mørbrad, presa og pluma ibérica, churrasco de cerdo, tataky de ternera og muslitos de pichón, dueoverlår — koster omkring femten euro stykket, mens pulpo a la gallega og rabo de toro, den braiserede oksehale, ligger omkring atten, og entrecoten ligger omkring tyve. Til dessert er der brownie, arroz con leche og hjemmelavet is til fire-fem euro. Huset skriver selv på kortet, at alle priser er med moms, så tallene på kortet er dem, du betaler.

Spiser du vegetarisk, er der mere at vælge imellem end på de fleste tapasbarer i byen: alcachofas aliñadas med marinerede artiskokker, tomate aliñado, pimientos del padrón, humus de garbanzos, burrata med cherrytomater, gratén de patatas, revuelto de espárragos med æg og asparges, risottoen med payoyo og en tabla de quesos med både gede- og fåreost. Kortet markerer desuden allergener med ikoner ud for hver enkelt ret — gluten, skaldyr, æg, fisk, nødder, mælk, sennep, sesam, sulfitter og bløddyr — og huset oplyser, at der kontrolleres for anisakis i fisken. Det er en større hjælp, end det lyder, hvis du rejser med en glutenallergiker og ellers skal spørge dig frem i hver eneste bar.

Ud over det trykte kort skriver huset dagens forslag op på en tavle, og de er ofte kød- eller fiskeretter, som ikke står på kortet. Spørg efter dem, og spørg efter vinen samtidig: baren fører vine fra Ronda, og det er en af de få steder, hvor du kan smage dem uden at køre ud til bodegaerne. Husets egen tinto de verano er lavet med et skvæt vermut i stedet for almindelig sodavand, og den bliver nævnt næsten lige så ofte som maden. Der er kun få borde, og det bliver fyldt op om aftenen og i weekenden, så ring og reservér — flere gæster fortæller om at være gået forgæves.

Barrio San Francisco — hvor Bar El Convento ligger

Baren ligger nede i Calle San Francisco, hvor gaden ender ved hjørnet af Calle Algatocín, og det er ikke tilfældigt, at det føles som en anden by end den, du kom fra. Kvarteret voksede op uden for muren foran Puerta de Almocábar og bymuren, den maurisk anlagte port fra 1200-tallet, hvis navn kommer af det arabiske al-maqabir, kirkegård — der er faktisk fundet grave fra maurisk tid, da man gravede i grundene langs netop Calle San Francisco. Selve navnet på gade og kvarter kommer fra franciskanernes kloster oppe for enden af gaden, bygget i 1500-tallet på det sted, hvor Fernando den Katolske lå under belejringen af Ronda i 1485; i dag står kun klosterkirken med sin isabellinske portal tilbage. Kvarteret er stadig et beboelsesområde med hvidkalkede huse og en tæt stribe barer, hvor naboerne spiser til hverdag — og det er den korte forklaring på, hvorfor priserne her er lavere og tonen mere lokal end oppe ved broen.

Afstanden til turistruten er til at gå: der er omkring halvanden kilometer op til Puente Nuevo og El Tajo, altså femten-tyve minutters gang, hvoraf de sidste er opad. Tager du turen ned gennem Almocábar-porten og videre ad Calle San Francisco, går du forbi flere af kvarterets andre huse undervejs — blandt andet Bodega San Francisco, som er kvarterets store tapasadresse med mange flere pladser. Det er værd at vide, at konkurrencen her er hård, og at El Convento hverken er den største eller den mest synlige af dem. Det er den, der har lagt sig mellem den gamle kvartersbar og noget mere gennemarbejdet.

Familien, husets historie og toget i loftet

Huset har ligget i kvarteret siden 1995 — årstallet står trykt på barens eget menukort ved siden af nøglelogoet — og det begyndte som forældrenes bar. I dag driver José Antonio Garrido og hans søskende stedet, og den ændring, de har lavet, er hele forklaringen på kortet: de traditionelle produkter blev stående, men tilberedningerne blev skruet op. Det er derfor, du finder chicharrones og costillas fritas på samme kort som en avocadotartar og en risotto med payoyo — det er ikke to køkkener, det er ét køkken, der har fået et par generationer på bagen.

Indretningen er sit eget argument for at gå derned. Lokalet er indrettet som et lille museum af gamle ting: instrumenter, grammofonplader, gamle fotografier af Ronda — og en model af et damptog, der kører rundt på skinner i loftet. Toget sættes i gang, når nogen giver drikkepenge, og det er den detalje, gæster nævner oftest efter maden. Det lyder som en gimmick og fungerer i praksis som husets måde at sige tak på.

Gæsterne, og hvorfor der hænger et skilt på koreansk

Bar El Convento har 4,7 ud af 5 på Google fra knap 600 anmeldelser, og det er højt for et sted, der ligger uden for turistruten. Mønsteret i anmeldelserne er tydeligt og går igen på tværs af sprog: gæsterne fremhæver råvarernes kvalitet, at retterne er anrettet mere omhyggeligt end prisen antyder, og at betjeningen anbefaler og guider — flere fortæller, at de bestilte efter værtens forslag frem for efter kortet. Costillas, champiñonerne med langostinos, pulpoen og oksehalen er de retter, der nævnes flest gange. Et tilbagevendende forbehold handler om portionsstørrelse i forhold til pris på enkelte af de mindre retter, og et par gæster har oplevet, at regningen løb højere op, end de havde regnet med — så hold øje med, hvor mange delretter I ender med at bestille.

Stedet er også blevet opdaget uden for Spanien på en måde, de færreste kvartersbarer bliver. Asiatiske rejsende — særligt koreanske — har fundet frem hertil via sociale medier, og huset har svaret igen ved at hænge sine åbningstider op på koreansk ved siden af de spanske i vinduet. Der er en terrasse udenfor, som gæsterne omtaler som ny, og kortet findes på engelsk, så du kommer igennem bestillingen uden spansk. Ikke desto mindre er det stadig et lokalt sted: hverdagsgæsterne er naboer, og det er dem, der fylder baren.

Praktisk: åbningstider, priser og hvem stedet passer til

Åbningstiderne står på husets eget skilt ved døren: der er åbent fra klokken 13 til 16 midt på dagen og fra klokken 20 til midnat om aftenen, og der er lukket både søndag og mandag. Køkkenet lukker et kvarter før baren, så kom i god tid, hvis du vil have mere end en drink. Prislejet er venligt for et sted af den kvalitet: to-tre tapas og en øl holder sig under ti euro, mens et rigtigt måltid med fire-fem delretter og vin til to personer typisk lander omkring femogtyve til femogtredive euro pr. person.

Stedet passer bedst til dig, der gerne vil spise, hvor rondeñoerne selv spiser, og som ikke har noget imod at gå et kvarters tid væk fra broen for at gøre det. Det er godt til par og til mindre selskaber, der deler retter, og familier bliver taget godt imod, selv om der ikke er en decideret børnemenu. Vil du kombinere besøget med resten af byen, giver det bedst mening at gå ned gennem den gamle bydel om eftermiddagen og spise ved 13-tiden eller om aftenen, når kvarteret er vågnet igen. Flere forslag til, hvor du ellers kan spise i byen, finder du under restauranter i Ronda, og hele overblikket over byen ligger i vores guide til Ronda.