Restaurante Meguiñez

Bag den hvidkalkede facade på Mijas Pueblos mest fotograferede gade ligger en gårdhave under et tag af vinranker, og huset har taget den med ind i sit eget navn: Meguiñez, restaurante mesón y patio de la viña. På kortet står lingote de chivo malagueño med sød vinsauce — kid fra Málagabjergene, en ret du sjældent finder på en turistgade. Og på vinkortet står to vine, der er dyrket i Mijas' egne marker, som du kan få i glas.

Maden og menuen på Restaurante Meguiñez

Køkkenet er spansk og andalusisk med en fusionsvinkel, præcis som Mijas' eget turistkontor beskriver huset: tapas y raciones, cocina de fusión. I praksis betyder det, at de klassiske andalusiske tapas står side om side med retter, der er skruet et hak op — calamares med mangochutney, puntillitas (små blæksprutter) med alioli på sort hvidløg, og patatas bravas med det, huset selv kalder salsa picante exclusiva Meguiñez.

Start med tapas. Næsten alt i den sektion kan bestilles i to størrelser — som tapa til én og som ración til bordet — og det er den bedste måde at spise her på. En tapa koster fra omkring fire til knap seks euro, en ración fra omkring ni til godt tretten. Blandt dem, der går igen hos gæsterne, er croquetas de espinacas og croquetas de jamón (spinat- og skinkekroketter), berenjenas con miel de caña de Mijas (friturestegte auberginer med sukkerrørssirup fra Mijas), crujiente de morcilla con cebolla marinada (sprød blodpølse med marineret løg), albóndigas en salsa de almendras (kødboller i mandelsauce), pimientos de padrón med saltflager og boquerones fritos abiertos al limón — ansjoser stegt åbne som en vifte og marineret i citron. Ensaladilla rusa Meguiñez er husets egen udgave af den spanske kartoffelsalat.

Tostas — ristet brød med fyld — ligger omkring otte euro stykket og er nok til en let frokost sammen med en salat. Der er tosta med presa ibérica, flødeost, karamelliseret løg og sukkerrørssirup, med grillede svampe, alioli og skinke, med gedeost og karamelliseret løg, med pan tumaca og jamón ibérico, og med agerhønepaté og løgchutney. Salaterne koster fra godt ni til omkring femten euro; den mest interessante er ensalada de tomate negro, sorte tomater med purløgsolie og saltflager, og den lune spinatsalat med gedeost, nøddemix og sprød pappadum.

Vil du have skinken skåret for bordet, sælges jamón ibérico al corte og manchegoost efter vægt — omkring ti euro for en portion på halvtreds gram og det dobbelte for hundrede gram. Blandt de øvrige forretter finder du gazpacho andaluz, gambas pil pil, mejillones en salsa marinera (muslinger i marinarasauce), huevos rotos de la sierra med chorizo, peberfrugt og jamón ibérico, og en argentinsk-inspireret empanada med oksekød.

Ris er husets store hovedret. Paella mixta med kylling og skaldyr, paella de marisco med gambón, calamares, muslinger og langostinos, og arroz negro farvet af blæksprutteblæk med alioli koster mellem omkring seksten og godt atten euro pr. person — og de laves kun til mindst to personer, så det er ikke en ret, du kan bestille alene. Arroz meloso de verduras, en cremet grøntsagsris, står som det vegetariske alternativ i samme sektion.

Af kød er det de argentinske angus-udskæringer, der trækker: entrecot til omkring seksogtyve euro og ribeye til knap tredive, begge med salat og hjemmelavede pommes frites. Pata de cordero asada, langtidsstegt lammekølle i egen sky, ligger på samme niveau som entrecoten, mens carrillera de cerdo (braiserede grisekæber med kartoffelmos og chips af kogebanan) og confit de muslo de pato kommer ind omkring tyve euro. Lingote de chivo malagueño med sauce af sød vin er den mest lokale af dem alle og en af de billigste hovedretter på kortet, lige under atten euro. Fisken — lubina med spinat, pinjekerner og svesker, laks i middelhavssauce og atún a la plancha med karamelliseret løg — koster fra omkring toogtyve til godt seksogtyve euro. Pastaretterne (spaghetti, spinat- og ricottaravioli, gnocchi) ligger fra omkring tretten til godt fjorten euro, og du vælger selv saucen mellem carbonara, boloñesa, tartufata, pesto og napolitana.

Børn har deres egen sektion på kortet, para los peques, med grillet kylling, kyllingenuggets, fiskepinde, skinke-osteflatbread og spaghetti i tre varianter fra seks til omkring otte og en halv euro. Husets trykte carta er forsynet med den fulde allergenmærkning — fjorten ikoner for blandt andet gluten, skaldyr, bløddyr, æg, mælk, sesam, sennep, soja og sulfitter — plus et selvstændigt vegansk mærke ved de retter, der er det. Der er vegetariske, veganske og glutenfri muligheder, men spørg tjeneren, hvis du har en alvorlig allergi. Hele kortet er skrevet på spansk med engelsk oversættelse under hver ret. Regn med tyve til tredive euro pr. person for to retter og et glas vin.

Vinkortet og glasudvalget på Meguiñez

Google typer huset både som restaurant og som wine bar, og det er ikke støj. Mijas' turistkontor fører Meguiñez i kategorien bodegas, vinotecas og gastrobar, den amerikanske rejseguide Frommer's kalder stedet et lille restaurant-og-vinhus, og glasudvalget bekræfter det: fjorten vine åbnes til glasset, fordelt på seks hvide, fem røde og tre rosé, til fra omkring tre og en halv til godt fire euro glasset.

Udvalget er bredere end på de fleste huse i landsbyen. Der er verdejo og sauvignon blanc fra D.O. Rueda, tempranillo fra Rioja og fra Ribera del Duero, en rød fra Toro, chardonnay fra Castilla-La Mancha og en malbec fra Mendoza i Argentina, som passer til angus-udskæringerne. Mest interessant for en gæst i Mijas er dog de lokale: en sauvignon blanc og en rosé, der begge kommer fra marker i Mijas kommune under D.O. Málaga, og en moscatel fra Sierra de Málaga. Vil du smage, hvad bjergene bag landsbyen faktisk kan, er det her, du gør det — og det koster et glas at prøve, ikke en flaske.

Hvor Restaurante Meguiñez ligger i Mijas Pueblo

Adressen er Calle San Sebastián 4, den smalle, stigende gyde med blå blomsterkrukker på de hvide mure, som er det billede, de fleste tager med hjem fra Mijas Pueblo. Gaden er en af de mest fotograferede i hele Andalusien, og den fører op mod Ermita de San Sebastián. Det betyder også, at der går mennesker forbi bordet hele dagen — nogle gæster kommer netop for det, andre foretrækker gårdhaven bagude, hvor der er stille.

Du er få hundrede meter fra Plaza Virgen de la Peña og klippekapellet Ermita de la Virgen de la Peña, som er landsbyens vartegn, og lige så tæt på museet for samtidskunst CAC Mijas. Burro-taxierne holder nede ved pladsen. Vil du sammenligne med et andet hus i samme kvarter, ligger Restaurante Bar La Piedra ved Plaza Virgen de la Peña få minutters gang væk — og flere valg finder du i vores oversigt over restauranter i Mijas Pueblo og Mijas Costa.

Kommer du i bil, skal du ikke lede efter en plads i gyderne. Det kommunale parkeringshus ved Virgen de la Peña ligger i ti etager under pladsen med omkring 500 pladser, er åbent i døgndrift og har handicapadgang. Derfra er det fem minutters gang op gennem den gamle bydel. Flere gæster nævner netop parkering som det eneste besværlige ved besøget, så beregn tid i højsæsonen.

Navnet Meguiñez og huset bag det

Meguíñez er ikke et fantasinavn, men et efternavn fra Mijas. Familien bag Alboka Gastro fortæller på deres egen side, at deres oldeforældre grundlagde en casa de comida ved navn Meguíñez — et af de allerførste spisesteder i Mijas, i landsbyen kendt som La Casa del Jamón. Navnet har altså ligget i Mijas' egen gastronomiske historie i generationer, før det kom op over døren igen.

Restauranten, som du møder den i dag, åbnede i 2014. Bag den stod folkene fra Aroma Café & Secret Garden i Mijas, Thomas Weller og Hugo German, og huset hed dengang Restaurante Meguiñez & Grapevine Patio på engelsk. Siden er profilen skiftet til spansk — restaurante mesón y patio de la viña — og kortet er skrevet på spansk først med engelsk under. Det er en lille detalje, men den siger noget om, hvilken vej huset er gået: fra engelsksproget café-koncept mod en mere spansk mesón.

Patio de la Viña og de tre måder at sidde på

Der er reelt tre rum at vælge imellem, og valget afgør besøget. Terrassen ude på Calle San Sebastián er den, du ser fra gaden: få borde, fuld udsigt til gadelivet og de forbipasserende. Indenfor er spisesalen indrettet som en bodega med mørkt træ og skinker hængende fra loftet, og den er mærkbart køligere end gaden på en sommerdag — flere gæster fremhæver netop det. Og bagude ligger gårdhaven, patio de la viña, overdækket af vinranker og bougainvillea. Det er den, Frommer's fremhæver som et pusterum fra turiststrømmen i landsbyen, og det er den, de fleste billeder af stedet viser.

Gårdhaven kan ikke garanteres, heller ikke når du reserverer. Vil du sidde der, så sig det tydeligt ved bordbestillingen og kom i god tid, for den fyldes først.

Sådan er oplevelsen i dag — og hvad der trækker ned

Meguiñez står til 4,1 ud af 5 på Google fordelt på 340 anmeldelser. Det er pænt, men ikke fremragende for en beliggenhed, der i sig selv trækker gæster ind, og forklaringen ligger ikke i prisen. Værdi for pengene er faktisk et af de punkter, der roses mest — mange gæster fremhæver, at niveauet er rimeligt i forhold til gaden, den ligger på.

Det, der går igen i de kritiske anmeldelser, er ventetiden og servicen. På travle sommeraftener beskriver gæster ventetider på tre kvarter til en time fra bestilling til mad, og oplevelsen af personalet svinger markant fra besøg til besøg: nogle roser tjenerne som usædvanligt venlige og professionelle, andre oplever det stik modsatte ved samme bord. Køkkenet er også ujævnt — paellaen bliver rost i den ene anmeldelse og kritiseret i den næste. Mønsteret er altså ikke, at maden er dårlig, men at den ikke rammer ens hver gang, og at huset presses i højsæsonen.

Det, der derimod går igen positivt, er risretterne, tapasudvalget, anretningen og vinen. Gæster, der har boet i området i en uge, nævner ofte, at de er vendt tilbage flere gange — og det er et stærkere signal end en enkelt god aften.

I praksis: kom uden for spidsbelastningen, altså tidlig frokost eller tidlig aften, hvis du har et program at nå. Har du tid, er det et af de steder, hvor det er værd at blive siddende i gårdhaven over flere tapas og en flaske.

Praktisk om et besøg på Restaurante Meguiñez

Huset har åbent alle ugens dage, og både husets egne oplysninger og Frommer's angiver åbningstiden som fra klokken ti om formiddagen til klokken et om natten — det er altså et sted, hvor du kan spise sent, også når køkkenerne nede ved kysten lukker. Der tages imod bordbestilling, og huset skilter selv med det på sit menuskilt ude på gaden. Kort modtages.

Mijas' turistkontor har markeret Meguiñez som tilgængeligt med grønt, og der er handicapadgang samt højstole til de mindste. Der er trådløst net. Det engelske kort gør bestillingen enkel, selv hvis du ikke har spansk med i bagagen.

Stedet passer bedst til par og til familier, der vil spise ordentligt uden at ende på en turistmenu, og til dig, der gerne vil have et glas ordentlig vin til maden frem for en karaffel husets rød. Vil du have gårdhaven, så reservér. Vil du have gadelivet, så bed om terrassen — og vil du have køligt, så gå indenfor.