Patio Antiguo

Gambas al pil pil, rejer i hakket hvidløg og chili, er den ret gæsterne oftest fremhæver, når de har spist på Patio Antiguo, og den bliver båret ud i en andalusisk gårdhave i to niveauer et par skridt fra hovedpladsen i Mijas Pueblo. Køkkenet laver traditionel spansk mad i en bjergby, hvor mange steder nøjes med turistmenuen, og både maden og rammerne får ros næsten hele vejen igennem. Servicen er til gengæld husets svage punkt, og det er værd at vide, før du booker bord.

Maden og menuen på Patio Antiguo

Køkkenet er traditionelt spansk med tydelig malagueño-slagside, og kortet er bygget, så en stor del af de varme forretter kan bestilles i to størrelser: som tapa til omkring fire og en halv euro eller som ración, en hel portion til deling, til omkring tolv til femten euro. Det gælder berenjenas con miel de caña (stegte auberginestrimler med sirup af sukkerrør), patatas bravas, calamares con rúcula (friterede blæksprutteringe med rucola), croquetas caseras og tortilla española. Ved siden af den ordning har huset sin egen tapasliste med mindre retter fra under tre euro til omkring seks: ensaladilla rusa, albóndigas en salsa de almendra (kødboller i mandelsauce), tortillita de camarones (sprød pandekage med små rejer) og montaditos, altså små sandwich med kylling, laks eller blæksprutte.

De retter, der bærer huset, ligger i spændet fra omkring tolv til seksten euro. Ud over gambas al pil pil er det boquerones victorianos, de marinerede ansjoser fra Málaga-bugten, huevos rotos con jamón ibérico, hvor blødt stegte æg brydes over pommes frites og ibericoskinke, og alcachofas a la brasa, grillede artiskokhjerter med samme skinke. Til deling går man op i format: calamar relleno, blæksprutte fyldt med rejer, muslinger, oliven og hårdkogt æg, koster omkring femogtredive euro, pierna de cordero lechal, en hel kølle af diende lam bagt med kartofler, hvidløg og champagne, omkring femogfyrre, mens pulpo a la gallega og et asturisk cachopo af oksekød med ibericoskinke og lagret ost begge ligger omkring syvogtyve. Den billigste vej til rigtig egnsmad er plato de los montes til omkring femten euro: svinekam i fedt, spejlæg, chorizo, pommes frites og padrón-peberfrugter, sammensat præcis som i bjergene bag Málaga.

Grillen er den anden halvdel af kortet. Solomillo ibérico de bellota, mørbrad af agernfodret iberisk gris, koster omkring atten euro, rabo de toro al vino tinto, braiseret oksehale i rødvin, omkring toogtyve, lammekoteletter omkring treogtyve, entrecote lige under tredive og oksemørbrad omkring femogtredive. Gæsterne beskriver, at bøffen bliver brændt af på grillen og gjort færdig på en glohed sten ved bordet. Fisken tilberedes lige så enkelt: dorada a la plancha (guldbrasen) til omkring femogtyve euro, lubina (havbars) med sauterede grøntsager til omkring fireogtyve, rosada til omkring toogtyve og en grillet blækspruttearm på kartoffelmos til omkring syvogtyve. Cazuela de pescado, en gryde med dagens fisk, kongerejer, muslinger og kammuslinger, laves til to personer og koster lige under tredive euro i alt.

Paellaerne er husets store fællesret, og de sælges pr. person med to personer som minimum, så det er ikke en ret, du bestiller alene. Paella de marisco med muslinger, rejer, blæksprutte og kammuslinger ligger omkring atten euro pr. person, arroz negro med blæksprutteblæk omkring seksten, paella med rabo de toro eller lam omkring nitten, og en paella de verduras med svampe, spinat, squash, aubergine og peberfrugt omkring fjorten. De laves fra bunden efter bestilling, og netop dét er en del af forklaringen på den ventetid, gæsterne skriver om, så spørg til tiden, når I bestiller.

To ting bør du vide om regningen, fordi de står som selvstændige poster på kortet. Brød koster omkring to euro, brød med smør en anelse mere, og saucerne, der ellers hører til kødet, betales særskilt: brava, alioli, peber, roquefort, mandel, champignon eller chimichurri koster et par euro stykket, og det samme gør tilbehør som hvide ris, salat, pommes frites, sauterede grøntsager eller stegte peberfrugter. Der er ikke en fast menú del día, altså den faste dagens menu, som mange andalusiske huse kører til frokost, men under overskriften Sugerencias står dagens suppe eller dagens ret til omkring ni euro sammen med retter, der skifter: conejo al ajillo (kanin i hvidløg), snegle i krydret bouillon, almejas de carril med hvidløg og persille og tartar af rød tun.

Vegetarer kan holde sig til paella de verduras, den grønne salat med avocado og radisespirer til omkring ni euro, de honningglaserede auberginer, friteret ost, tortillaen og patatas bravas. Børnekortet er kort og reelt frem for en pommes frites-parodi: linguine med tomat, paneret kylling eller stegt hvid fisk, alt omkring otte til ni euro. Allergener står markeret ved de enkelte retter på kortet, og huset lister ti af dem, blandt andet gluten, mælk, æg, nødder, sesam, selleri, fisk, skaldyr og bløddyr. Til dessert er der ostekage, Schwarzwaldkage, trøfler, is og sæsonfrugt fra omkring fem til otte euro. Vinen fremhæver huset selv som en del af konceptet, og både ved åbningen og i husets egen præsentation er det den spanske vinliste, der nævnes ved siden af det rustikke køkken. Regn med omkring tredive euro pr. person for forret, hovedret og et glas vin; nøjes I med at dele tapas, kan I klare aftenen for det halve. Bordbestilling anbefales og kan gøres både online og på telefonen, og husk, at der er lukket om tirsdagen.

Sådan ligger Patio Antiguo i Mijas Pueblo

Adressen er Calle Málaga 5, altså allerførst i den gade, der løber ud fra Plaza Virgen de la Peña, og det er så centralt, man kan komme i den hvide bjergby. Derfra er der et par minutters gang til Ermita de la Virgen de la Peña, kapellet der er hugget ind i klippen, og til kunstcentret CAC Mijas, mens turistkontoret, rådhuset og de berømte æseltaxaer ligger inden for samme radius. Mijas Pueblo ligger oppe i bakkerne over kysten, omkring et kvarters kørsel op fra Fuengirola, og det er den nærhed, der giver landsbyen sit besøgsmønster: fuld af dagsturister mellem klokken tolv og fire, langt roligere om aftenen, hvor busserne er kørt. Vil du sammenligne med de øvrige spisesteder i kommunen, ligger de samlet under restauranter i Mijas, og hele byen er beskrevet på vores guide til Mijas.

Historien bag Patio Antiguo

Restauranten åbnede i januar 2022 og er dermed et af de nyere huse i landsbyen, selv om lokalerne er gamle. Bag den står Salvatore Di Stefano, der på det tidspunkt havde boet elleve år i Mijas og allerede drev et spisested i kommunen. Ifølge kommunens egne medier brugte han to år på projektet og gennemførte en gennemgribende ombygning af lokalerne, inden dørene åbnede, og huset startede med seks ansatte og en erklæret plan om at være tolv til påske. Mijas' borgmester Josele González deltog i åbningen og fremhævede satsningen på middelhavskøkken og lokale arbejdspladser. Navnet er ikke tilfældigt valgt: den gamle gårdhave er husets omdrejningspunkt, anlagt i to niveauer omkring den klassiske andalusiske patio, og det er den, gæsterne husker.

Gårdhaven, musikken og stemningen på Patio Antiguo

Du skal sidde ude, hvis du kan. Gårdhaven har store ventilatorer, der gør en mærkbar forskel på de aftener i juli og august, hvor der stadig er omkring tredive grader klokken ni. Indendørs er der aircondition og en bar, men bordene står tættere, og akustikken bliver hård, når der er fyldt op, hvilket flere gæster nævner som den reelle forskel på de to afdelinger. Er I et større selskab, er det værd at sige det ved bookingen, for bordene er ikke store, og en paella plus forretter fylder.

Huset holder jævnligt aftener med livemusik, og det er ikke baggrundsanlæg. Akustiske duoer og grupper som JB Dúo, Cool Fire, Daniel'Songs og flamenco-inspirerede Las Manuela har spillet i gårdhaven, og husets eget arrangementsarkiv viser, at det har kørt gennem hele sommersæsonen og også har omfattet nytårsaften. Ved du på forhånd, at du gerne vil have musik til maden, kan det betale sig at spørge, hvornår der næste gang er noget på programmet.

Det gæsterne fremhæver, og det du skal regne med

Google giver Patio Antiguo 4,3 ud af 5 fra over 700 anmeldelser, og bag det tal ligger et tydeligt tvedelt mønster, som er værd at kende. Maden og rammerne får ros næsten hele vejen igennem: tapas, croquetas, gambas al pil pil, paellaen og bøfferne fra grillen er det, folk vender tilbage til, og gårdhaven bliver nævnt igen og igen som grunden til, at aftenen blev god. Servicen deler til gengæld vandene skarpt. Et tilbagevendende kritikpunkt er ventetid og manglende besked undervejs: retter, der ankommer på vidt forskellige tidspunkter inden for samme selskab, en hovedret der bliver væk, og for lidt kontakt til bordet, når der er travlt. Lige så mange gæster oplever det modsatte og fremhæver personalet som opmærksomt og imødekommende. Mønsteret hænger tilsyneladende sammen med presset, for det er på de travleste sommeraftener, det skrider.

Det er til at gardere sig imod. Book bord i forvejen, læg spisetiden uden for vinduet mellem otte og ti om aftenen, hvor huset er hårdest belastet, spørg til ventetiden med det samme, hvis I bestiller paella, og sig til tidligt frem for sent, hvis noget mangler. En del af de kritiske oplevelser handler om ting, køkkenet kunne have rettet, hvis det havde fået beskeden, mens gæsterne stadig sad ved bordet.

Praktisk information og hvem Patio Antiguo passer til

Bilen sætter du i det offentlige parkeringshus Virgen de la Peña ved Plaza de la Seda, få minutters gang fra restauranten. Det har 500 pladser, er åbent døgnet rundt, koster omkring en euro for et helt døgn og har handicapadgang, og Mijas' turistkontor ligger lige ovenpå. Kør ikke ind i de smalle gader omkring Calle Málaga for at lede efter en plads tættere på, for det er hurtigere at gå. Huset tager imod Visa, Mastercard, debetkort og kontanter, oplyser selv adgang for gangbesværede, og kortet findes på spansk, engelsk, tysk og fransk, så sproget er ikke nogen barriere.

Der er åbent fra klokken tolv til elleve alle dage undtagen tirsdag, og køkkenet kører i ét stræk hen over eftermiddagen. Det er en praktisk detalje for danske gæster, der er vant til at spise tidligere end spanierne: du kan sagtens sætte dig klokken fire, hvor de fleste andre køkkener på kysten holder lukket mellem frokost og aften. Stedet passer bedst til par og familier, der vil have et rigtigt måltid efter en dag i landsbyen, til større selskaber der booker i god tid, og til aftener hvor I gerne må sidde længe. Der er børnemenu, og huset præsenterer sig selv som familieegnet. Skal turen fortsætte, ligger Mijas' strande omkring et kvarters kørsel nede ved kysten, og de er en nem afslutning på en dag, der er begyndt oppe i bjergbyen.