Ermita de la Virgen de la Peña

Ermita de la Virgen de la Peña er Mijas Pueblos åndelige hjerte og et af de mest atmosfæriske rum på hele Costa del Sol: et kapel hugget direkte ind i klippen på bjergsiden, hvor landsbyen ender og udsigten begynder. Historien går tilbage til 1586, hvor to karmelitermunke ifølge traditionen tilbragte fire år med at udhugge helligdommen i den bløde klippe — med hakke, mejsel og en tålmodighed, der har gjort dem til lokale legender.

Baggrunden er ældre endnu: efter overleveringen blev en Mariafigur i 800-tallet gemt i klippen for at redde den fra de fremrykkende maurere, og først i 1586 viste hun sig igen for to hyrdebørn — hvorefter kapellet blev bygget om fundstedet. Figuren, Virgen de la Peña, er i dag Mijas' skytshelgeninde, og hendes festdag den 8. september fylder landsbyen med procession, blomster og musik.

Selve kapellet er lille og lavloftet med hvidkalkede klippevægge, votivgaver på hylderne, brudebilleder og taknemmelighedsskilte i lag — folkefromhed i renkultur. Duften af stearin og fugtig sten, den dæmpede belysning og kontrasten til det knivskarpe sollys udenfor gør besøget mindeværdigt, uanset ens forhold til religion. Adgangen er gratis, besøget tager ti minutter, og der forventes almindelig respekt: dæmpet stemme og ingen blitz.

Beliggenheden er halvdelen af oplevelsen. Kapellet ligger i Parque de la Muralla-anlægget ved landsbyens kant med terrasserede haver, brolagte stier og en udsigtsbalkon, hvorfra hele kysten fra Fuengirola til Marbella ligger udbredt syv hundrede meter nedenfor — i klart vejr med Afrikas bjerge i horisonten. Det er Mijas' mest fotograferede punkt og et af de bedste solnedgangssteder på kysten.

Praktisk ligger kapellet få minutters gang fra landsbyens hovedplads og æsel-taxaerne; parkering i pueblos p-hus og resten til fods. Kombinationen med Mijas' hvide gader, Muralla-parken og de små museer gør formiddagen eller den sene eftermiddag til den rigtige tid — og undgå middagsheden, hvor både klippesti og udsigt deles med busselskabernes hold.

Romeríaen den 8. september er dagen, hvor kapellet viser sin egentlige betydning: figuren bæres i procession gennem landsbyens gader ledsaget af hele Mijas — dragter, blomsterprydede vogne, sang og en stemning, der har mere til fælles med en familiefest end en turistbegivenhed. Kommer du på kysten i begyndelsen af september, er det en af de mest autentiske oplevelser, området har.

Et ord om selve klippen: kapellet er hugget i den samme kalksten, som hele Sierra de Mijas består af, og fugten i rummet er derfor konstant — det er årsagen til den karakteristiske kølighed, som i august føles som en velsignelse. Bag alteret ligger den oprindelige hule, munkene begyndte med, og de senere tilbygninger med sakristi og forhal kom først i 1700-tallet. Læg mærke til votivgaverne: krykker, brudeslør, babytøj og fotografier, som gennem generationer er efterladt som tak for bønhørelse — folkelig troshistorie, der stadig skrives.