Restaurante El Mirador

Cazuela el Mirador, husets egen gryde med fisk og skaldyr, og paellaerne, der bæres ind som en pande til to, er det, de tilfredse gæster oftest peger på hos Restaurante El Mirador. Det, alle er enige om, er udsigten: terrassen ligger 428 meter over havet på Plaza de la Constitución i Mijas Pueblo og kigger ned over Fuengirola og hele kyststrækningen. Køkkenet deler til gengæld vandene, og det er værd at vide, inden du sætter dig.

Maden og menuen på Restaurante El Mirador

Kortet er bredt på den måde, et spisested i en hvid bjerglandsby med mange dagsgæster ofte er det: en spansk grundstamme med en italiensk og en international fløj ved siden af. Der er tolv afdelinger — tapas, forretter, supper, salater, ris, fisk, kød, pizza, pasta, burgere, børneretter og desserter — og allergenerne er ført ind ved hver enkelt ret. Vil du spise spansk, kan du gøre det hele vejen igennem; vil børnene have pizza, kan de få det ved samme bord. Det er præcis dét, der gør huset brugbart for et blandet selskab, og samtidig dét, der gør, at køkkenet ikke bliver specialist i noget.

Tapasafdelingen er den billigste vej ind. Jamón serrano, queso manchego, ensaladilla rusa (kold kartoffelsalat med tun og mayonnaise), croquetas de pollo, tortilla og gambas al pil-pil med hvidløg og chili koster nogle få euro stykket, og flere af de samme retter kan også bestilles som ración, altså den store portion til deling — croquetterne er det tydeligste eksempel og lander omkring ti euro i den udgave. Blandt forretterne er berenjenas con miel, friturestegte auberginestave overhældt med sukkerrørssirup, den mest andalusiske, mens surtido ibérico med iberisk skinke og pølser er kortets dyre åbning. Pan de ajo con mozzarella, hvidløgsbrød gratineret med ost, er en af de retter, gæsterne selv nævner igen og igen.

De tunge afdelinger er ris, fisk og kød. Paellaerne — mixta med kød og skaldyr, de marisco med skaldyr alene og de verduras med grøntsager — laves til to personer og er kortets dyreste post; regn med omkring tredive euro for panden, altså i omegnen af femten euro pr. person. Ved siden af dem står to risottoer, en sort med blæksprutteblæk og en med champignon. Fiskeretterne er enkle og grillede: rosada på pladen eller friteret, laks, sværdfisk og boquerones fritos, de små friturestegte ansjoser, der er Málagas egen specialitet. Cazuela el Mirador er husets gryde med fisk og skaldyr og den ret på kortet, der bærer husets navn med størst ret. På kødsiden er entrecote fra grillen og oksemørbrad de to dyre, mens costillar de cerdo a la BBQ, det grillede kyllingebryst kaldet pollo Mirador og en chile con carne holder prisen nede. De fleste hovedretter ligger mellem ti og tyve euro, og med en drikkevare til er tyve til femogtyve euro pr. person et realistisk niveau.

Så er der den anden halvdel af kortet. Ti pizzaer fra margarita til frutti di mare, heriblandt husets egen Pizza Mirador, otte pastaretter med lasagne, carbonara, penne cuatro quesos og en ravioli del chef, og tre burgere med pommes frites, hvor Hamburguesa Mirador er den med bacon, spejlæg og cheddar. Pizzaerne ligger i den lave ende af kortet, omkring ti euro, og er sammen med burgerne det, mange familier ender med. Børnemenuen er kort og forudsigelig med kyllingenuggets og spaghetti bolognese, men den findes. Vegetarer har flere reelle valg end på mange nabohuse: paella de verduras, pizza vegetariana, spaghetti vegetariano, champignonrisotto, gazpacho og et halvt dusin salater, heriblandt caprese og husets egen ensalada Mirador. Kortet findes også på engelsk, og der tages bordbestilling — til et bord ved rækværket en sommeraften er det ikke en dårlig idé at ringe i forvejen.

Terrassen og udsigten fra La Alcazaba på Plaza de la Constitución

Restauranten ligger i bygningen La Alcazaba på Plaza de la Constitución, nummer 312, midt i den gamle del af Mijas. Bygningen rummer flere spisesteder — blandt dem en restaurant, der selv hedder La Alcazaba og ikke skal forveksles med denne — og det er terrasserne ud mod syd, der forklarer både husets navn og dets popularitet. Mijas Pueblo ligger 428 meter over havet på sydsiden af Sierra de Mijas, og herfra falder landskabet uafbrudt ned mod kysten: Fuengirola ligger godt seks kilometer nede i fugleflugt, omkring et kvarters kørsel ad bjergvejen, og bag byen ligger Middelhavet. Om aftenen står kystens lys som en sammenhængende stribe langs vandet i begge retninger.

Pladsen er landsbyens midte, og alt det, folk kommer til Mijas Pueblo for, ligger inden for få minutters gang. Ermita de la Virgen de la Peña, det lille klippekapel med byens skytshelgen, ligger nedenfor sammen med turistkontoret, rådhuset og holdepladsen for burro-taxierne, æselkøretøjerne, der er blevet Mijas' mest fotograferede kendetegn. CAC Mijas, landsbyens center for samtidskunst, ligger et par hundrede meter den anden vej. Det gør El Mirador til den slags sted, man ender på, fordi man allerede står der — og det er både husets styrke og forklaringen på en del af kritikken.

Hvad gæsterne roser, og hvad kritikken samler sig om

På Google står Restaurante El Mirador til 3,7 af 5 fra 554 anmeldelser, og det tal fortjener en forklaring, for det dækker over to næsten adskilte oplevelser af det samme hus.

Udsigten er den ene. Over halvdelen af anmeldelserne nævner den, og den nævnes også af dem, der ellers er utilfredse: det er ikke ualmindeligt at læse en bedømmelse i den lave ende, som alligevel roser panoramaet. Personalet er den anden ros. Omkring hver tredje gæst fremhæver, at betjeningen er venlig og opmærksom, også når terrassen er fuld — og det er en anmærkning værd, fordi et hus med den slags gennemtræk af dagsgæster sagtens kunne være ligeglad.

Kritikken samler sig til gengæld ét sted, og den har set ens ud i årevis. Blandt de dårligst bedømte anmeldelser handler omtrent halvdelen om, at maden smager fladt eller virker standardiseret, og næsten hver tredje nævner konkret, at et tilbehør, en pizzabund eller en grøntsagsblanding virker forkogt eller optøet frem for lavet fra bunden. Omtrent lige så mange mener ikke, at prisen står mål med tallerkenen. Langsom servering nævnes af en mindre gruppe, næsten altid i højsæsonen. Hygiejne og portionsstørrelser optræder derimod stort set ikke i kritikken — det er madens kvalitet i sig selv, det handler om.

Der er ingen tegn på, at bedømmelsen er et efterslæb fra en tidligere drift. Kortet har stået stort set uændret i flere år, de samme retter går igen i de nyeste anmeldelser som i de ældste, og fordeler man bedømmelserne på årstal, ligger gennemsnittet omtrent det samme før og efter 2023, med en anelse fremgang i de seneste. 3,7 er altså en beskrivelse af huset, som det drives i dag.

Den praktiske konsekvens er til at handle på: gå efter det, der skal laves til ordre. De glade gæster peger oftest på paellaen, skaldyrsgryden, det grillede kød og de simple grillede fisk, mens de skuffede oftere har været i den internationale ende af kortet. Vil du have et køkken, der er målet i sig selv, ligger der andre huse i landsbyen — Restaurante La Reja er et af dem — og en samlet oversigt findes under restauranter i Mijas.

Praktisk, årstider og hvem stedet passer til

Huset har åbent fra klokken 11 til 23 alle dage undtagen tirsdag, hvor der er lukket, og det gælder året rundt — huset er ikke et sæsonsted, der lukker ned uden for sommeren. Frokost og aftensmad serveres uden pause imellem, hvilket er praktisk, hvis du kommer op til landsbyen midt på eftermiddagen, hvor mange spanske køkkener holder lukket. Der tages imod kort, og kommunens eget turistkontor fører stedet som tilgængeligt for gæster med nedsat mobilitet.

Du skal ikke lede efter en parkeringsplads på pladsen. Mijas Pueblos offentlige p-hus Virgen de la Peña ligger få minutters gang nedenfor med 500 pladser fordelt på ti plan, elevator, handicappladser og døgnåbent — og det koster kun omkring én euro for op til ni timer, hvilket er usædvanligt billigt til en landsby, der får så mange dagsgæster. Derfra går du op ad de hvidkalkede gader til Plaza de la Constitución på et par minutter.

Mijas Pueblo er et fast punkt på dagsturen for de mange skandinaviske feriegæster og fastboende, der har base nede i Fuengirola, og El Mirador ligger nøjagtig dér, hvor den tur naturligt ender: et sted at sætte sig ned med udsigten, når man har været gaderne igennem. Det er stedets styrke. Terrassen er bedst sidst på eftermiddagen og ved solnedgang, hvor lyset falder ind over kysten og varmen er gået af pladsen; midt på dagen i juli og august er den til gengæld udsat, og skal du sidde ude i den periode, er det værd at spørge efter et bord i skygge. Om vinteren er landsbyen mærkbart køligere end kysten — der er 428 meters højdeforskel — så tag et lag mere med, hvis I skal spise ude i januar eller februar.

Stedet passer til par og familier på udflugt, der vil have en enkel, genkendelig ret og et panorama til den. Det passer mindre godt til den, der er kørt op i bjergene efter et måltid, som skal huskes for maden. Ved du, hvad du kommer efter, er El Mirador et af de bedst placerede borde i landsbyen.