Oscars Tapas Bar

Kylling i roquefortsauce, chorizo kogt i rødvin og kødboller i karry har stået på Oscars kort, siden huset lagde sin første hjemmeside op i 2008 — og det er stadig dem, gæsterne bestiller igen og igen. Baren ligger gemt i kanten af Plaza de la Constitución med hele kysten foran sig. Ét forbehold skal du kende, før du sætter dig: her betales kun kontant.

Maden og menuen på Oscars Tapas Bar

Køkkenet er spanske tapas med et tydeligt internationalt drag, og kortet er kort. Der er ingen trykt carta på flere sider; udvalget står håndskrevet, og dagens forslag hænger på en tavle — den slags aftener, hvor der kun er tre retter på tavlen, forekommer. Til gengæld går de samme retter igen år efter år, og det er dem, du skal bestille efter.

Husets klassikere er pollo Roquefort, kylling i en flødesauce med roquefort, og chorizo en vino tinto, spansk pølse kogt i hvidløg og rødvin. Albóndigas al curry, kødboller i karrysauce, er så indarbejdet, at gæsterne omtaler dem som husets karrykødboller; de findes også i den almindelige udgave med tomatsauce. Fra grillen og friturekurven kommer alitas de pollo, kyllingevinger i barbecuesauce, og gambas rebozadas, friturestegte rejer med sød chilisauce, mens gambas al ajillo er rejer i hvidløgssmør. Køkkenet laver desuden bacalao a la portuguesa, klipfisk på portugisisk vis, og en paella, der kan bestilles som tapa.

Af de kolde og grønne retter er der salpicón, en fiskesalat med rejer, krabbestænger og klipfisk, ensalada de pimiento med peberfrugt, løg og feta i olivenolie, patatas alioli, altså kartoffelsalat med hvidløg, og pastasalater med enten laks eller skinke. Berenjenas — auberginer kogt i olie og hvidløg — og setas al ajillo, sauterede østers- og markchampignoner i hvidløg og hvidvin, er de retter, en vegetar kan bygge et måltid af, sammen med husets marinerede spanske lagrede ost i hvidløg, urter og olivenolie og pandekagen, som fås med grøntsagsfyld i stedet for skinke og ost. Der er ikke en selvstændig vegetarmenu, og der markeres ikke glutenfrit på kortet.

Det internationale drag er ikke tilfældigt: på det samme kort står goulash, quiche med ost, løg og æg, pollo Hawaii med ananas, svinekød i karry og en frutti di mare med blæksprutte, muslinger og calamares i olie og eddike. Det er ikke et andalusisk tapaskort i klassisk forstand, og det er værd at vide på forhånd — kommer du efter espeto, salmorejo og rabo de toro, skal du et andet sted hen i landsbyen. Der er heller ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til frokost; huset serverer tapas og racioner hele åbningstiden igennem.

Prislejet ligger på husets egen tavle. Tapas som skinkekroketter, friturestegte rejer og den mediterrane salat koster omkring fem til syv euro stykket, og med to-tre tapas og noget at drikke lander du typisk et sted mellem ti og tyve euro pr. person. Brød og tilbehør afregnes for sig.

Den anden halvdel af huset er baren, og den er faktisk grunden til, at mange kommer tilbage om aftenen. Ud over sangría, øl og husets vin har Oscars et rigtigt cocktailkort med både klassikerne — mojito, caipirinha, caipiroska, piña colada, margarita, tequila sunrise, dry martini og bloody mary — og en række af husets egne, som Swimming Pool, Lady Dream, Green Goblin, Sea View og Barracuda Bite. Daiquirien fås med jordbær, fersken, vandmelon, ananas, brombær, passionsfrugt eller citron. Cocktails og sangría er det, gæsterne roser mest konsekvent, uanset hvad de ellers mener om maden.

Der er intet onlinebookingsystem. Vil du sikre dig et bord ved kanten, skriver du til den mailadresse, huset selv oplyser på sin hjemmeside.

Sådan finder du baren på Plaza de la Constitución

Oscars ligger på Plaza de la Constitución nr. 4 midt i Mijas Pueblo, landsbyen der klamrer sig til bjergsiden i 428 meters højde over Fuengirola. Pladsen er den hvidkalkede bykernes samlingspunkt, kantet af barer, restauranter og kunsthåndværksbutikker, og det er her, de store fester i landsbyen afholdes.

Selve tapasbaren er ikke det første, du får øje på. Den ligger tilbagetrukket i kanten af pladsen, bag pizzeriaet af samme navn, og man skal et par trin ned for at komme til bordene. Til gengæld er det netop dér, udsigten åbner sig: terrassen ser ud over dalen mod Fuengirola og videre ud over Middelhavet, og på en klar dag rækker blikket langt ned ad kysten. Gæsterne beskriver stedet som gemt væk og svært at finde første gang — og som en af de bedste udsigter, man kan sidde med et glas ved i Mijas Pueblo.

Alt i landsbyen ligger i gåafstand herfra. Ermita de la Virgen de la Peña, kapellet der er hugget ind i klippen af en karmelitermunk i 1600-tallet og rummer landsbyens skytshelgen, ligger få minutters gang væk, og det samme gør CAC Mijas med sin Picasso- og Dalí-samling. Burro-taxierne, æslerne der har kørt turister rundt i Mijas siden 1960'erne, holder i nærheden. Kommer du i bil, skal du bruge det offentlige parkeringsanlæg under Avenida Virgen de la Peña — omkring 500 pladser, åbent hele døgnet og et par minutters gang op til pladsen. Gaderne omkring selve plazaen er ikke til at parkere i, og flere gæster nævner netop det: regn med at gå det sidste stykke.

To Oscar's på samme adresse — og hvorfor det betyder noget

På nummer 4 ligger der to forretninger med samme navn: tapasbaren, som denne side handler om, og Pizzería Oscar, som Mijas' eget turistkontor fører som en italiensk restaurant med frisk pasta, lukket om mandagen og med kortbetaling. De to er hinandens naboer, de deler husnummer, og de forveksles konstant.

Det er ikke en detalje for feinschmeckere. En del af de anmeldelser, der ligger på tapasbarens Google-profil, handler i virkeligheden om pizza og pasta fra naboen — flere gæster har selv skrevet bagefter, at de tog fejl af de to, og en gæst fortæller, at han måtte skrive til huset for at få bekræftet, hvilken af dem han havde bestilt bord i. Så: vil du have tapas og cocktails med udsigt, er det tapasbaren nede ad trinene. Vil du have pizza, er det den anden dør — og det er også kun den anden, der tager kort.

Karakteren på 3,7 — hvad tallet egentlig dækker over

Oscars står til 3,7 af 5 fra 530 anmeldelser på Google, og det er lavt for et sted, der ellers har en trofast stamkundekreds. Tallet fortjener en forklaring, for det dækker over to helt forskellige oplevelser af det samme hus.

En gennemgang af 393 af de 530 anmeldelser — et udsnit, der regner om til 3,69 og altså rammer Googles offentliggjorte tal — viser først og fremmest, at bedømmelserne er usædvanligt polariserede. Knap halvdelen giver fem stjerner, hver femte giver én, og der er næsten ingenting i midten. Skillelinjen er sproget. De spansksprogede anmeldelser ligger i gennemsnit på 2,6, og halvdelen af dem er på én stjerne. De engelsksprogede ligger på 3,9, de tysksprogede på 4,3, de hollandske på 4,1 og de danske på 4,2. Det er det samme køkken, den samme terrasse og det samme personale — men spanske gæster måler prisen på en tapa mod, hvad en tapa koster nede i Fuengirola, og der falder Oscars igennem.

Tager man de anmeldelser, der nævner pris, ligger snittet på 2,3; nævner de portionsstørrelsen, falder det til 2,1; og de anmeldelser, der handler om kontantreglen, ligger på 2,4. Modsat ligger de anmeldelser, der nævner udsigten, på 4,0, dem der nævner betjeningen, på 4,5, og dem der nævner cocktails, på 4,3. Der er ikke noget knæk over tid — huset har ligget på nogenlunde samme niveau i årevis, og de spanske og de udenlandske gæster har været uenige hele vejen.

Konklusionen er ikke, at maden er dårlig. Den er, at du betaler for beliggenheden, og at du skal bestille derefter: et par af husets faste retter, en sangría eller en cocktail, og bordet med udsigt. Går du efter mætte maver til lokalpris, bliver du skuffet.

Huset bag baren

Oscars har ligget på pladsen i snart to årtier. Husets egen hjemmeside blev bygget i 2008 og står stort set urørt siden — en gul forside med syv flag, hvor du kan vælge mellem spansk, engelsk, italiensk, tysk, fransk, russisk og kroatisk, og hvor tapaslisten og cocktailkortet stadig ligger som billeder. Den slags plejer at være et tegn på, at et sted er lukket for længst. Her er det snarere et fingerpeg om et lille, personligt drevet hus, der ikke har haft brug for at ændre ret meget: næsten alle retterne fra det gamle kort går igen i det, gæsterne bestiller i dag.

Det gør også, at teamet bag baren har været det samme i lang tid, og det mærkes på betjeningen — den er det enkeltpunkt, gæsterne roser mest, på tværs af alle sprog og alle årstal. Flere nævner, at de er blevet betjent på tysk, og engelsk er hverdagssprog i huset.

Praktisk og for hvem

Baren åbner ved ellevetiden om formiddagen og er både et frokoststed og et aftensted; en del gæster spiser tapas midt på dagen og kommer tilbage til cocktails, når solen står lavt. Terrassen er stedets bedste bord, men vær opmærksom på, at skyggen er ujævnt fordelt — på en rigtig varm dag i højsommeren er der bordene, hvor der ikke er meget at gemme sig under. Kommer du med børn, er du velkommen; flere familier skriver, at de vender tilbage år efter år.

De par trin ned til lokalet og den generelt stejle landsby gør stedet mindre oplagt, hvis I har gangbesvær eller kørestol med — Mijas Pueblo er en bakkeby, og Oscars ligger et niveau under pladsen.

Og så det vigtigste praktiske: der tages kun kontanter. Det er skiltet i lokalet, men det er alligevel den enkeltoplysning, flest gæster ærgrer sig over bagefter, fordi de først opdager det, når regningen kommer. Hæv, før du går ned ad trinene, så er der ingen scener.

Oscars er kort sagt et sted at gå hen, når du er i Mijas Pueblo for udsigtens skyld: et par af husets faste tapas, en kold sangría eller en daiquiri og en time ved kanten af pladsen med kysten liggende under dig. Vil du spise dig mæt i klassisk andalusisk køkken til landsbypris, er der bedre valg blandt de andre restauranter i Mijas, og Mijas som helhed rummer alt fra kystens chiringuitoer til landsbyens ventaer.