Restaurante La Reja

Restaurante La Reja ligger i et restaureret byhus fra 1800-tallet på Calle de los Caños i Mijas Pueblo og gør noget, der lyder som en modsætning, men fungerer: den kombinerer et steakhouse med traditionel spansk madlavning og serverer begge dele fra en panoramaterrasse over landsbyen. Karakteren er 4,5 på Google efter godt 1.250 anmeldelser, hvilket er højt for en restaurant med så turistvenlig en placering.

Maden og menuen på La Reja

Kortet deler sig i to.

På kødsiden står Steak La Reja, grillet oksemørbrad med bearnaise, og Steak Al-Andalus, oksemedaljoner med brandy- og svampesauce plus bearnaise — begge omkring 29 euro. En burger på 300 gram ligger til 15.

På den spanske side står hjemmelavede paellaer til 18 euro per person for minimum to, både paella marinera og sort ris med skaldyr, samt svinefilet tilberedt i Málaga-vin.

Det er ikke et køkken, der forsøger at overraske, men et køkken, der laver de samme retter mange gange og har fået dem på plads.

Prisen ligger over landsbyens billigste tapasbarer og under kystens dyre adresser.

Rejaen — gitteret, huset er opkaldt efter

Navnet er ikke tilfældigt valgt, og det peger på et bygningselement, man går forbi hele dagen i en andalusisk landsby uden at lægge mærke til det.

En reja er det smedejernsgitter, der sidder foran vinduerne i stueetagen. Det er ældre end de fleste af de huse, det sidder i, og det havde oprindeligt to funktioner: sikkerhed i gadeplan og mulighed for at have vinduerne åbne hele sommeren.

Den tredje funktion er den, litteraturen har brugt mest. Rejaen var stedet, hvor en ung mand kunne tale med en ung kvinde uden at komme ind i huset, og skikken har sit eget ord på spansk — pelar la pava, bogstaveligt at plukke kalkunen. Det er derfra, gitteret er endt som fast billede i spansk digtning og i flamencotekster.

Håndværket er værd at kigge på. De ældste gitre er smedede med varme og har uregelmæssige samlinger; de nyere er samlet af færdige stænger. I Mijas Pueblo, hvor husene overvejende er fra 1800-tallet, er de fleste af den første slags.

Et sidste bygningstræk hører med. Husene er kalkede med hvidtekalk frem for malet, fordi kalken lader muren ånde og reflekterer varmen. Den skal fornys hvert år, og det er derfor, landsbyerne bliver kalket op inden sommeren.

Bygningen og huset

Bygningen var oprindeligt en landejendom, og den fortid er ikke skjult i indretningen. Huset er sat i stand med henvisninger til sin egen historie, og de rustikke saloner indenfor er holdt i samme ånd.

Restauranten beskriver sig selv som familiedrevet, og spansk presse regner den blandt landsbyens faste holdepunkter.

Terrassen er grunden til, at folk booker. Udsigten går ud over landsbyens tage og pladsen nedenfor — det er panorama over Mijas selv og bjergsiden, ikke et havudsigtsbord, og den skelnen er værd at holde fast i, når man beder om placering.

Indenfor findes flere saloner, som gør huset brugbart til familiefester og større selskaber, også når vejret ikke er til terrasse.

Hvor La Reja ligger

Mijas Pueblo ligger 428 meter over havet, og landsbyen har i årtier levet af dagsgæster, der kører op ad serpentinerne, ser kapellet i klippen, fotograferer æseltaxaerne og kører ned igen.

Ermita Virgen de la Peña ligger få minutters gang væk, og CAC Mijas i den anden ende af landsbyen.

Parkering sker i anlæggene i udkanten. Der køres ikke ind i gyderne.

Praktisk om besøget på La Reja

Der er åbent fra middag til halv elleve om aftenen, og der er lukket tirsdag.

Reservation sker via hjemmesiden eller telefonisk, og på et sted, hvor terrassebordene er den egentlige vare, er det ikke noget, man springer over i højsæsonen.

Landsbyen er ved at flytte sig fra at være den søde by, man går en tur i, til en adresse, folk kører efter for madens skyld. La Reja hører til den bevægelse.

Resten af kommunens udvalg står under restauranter i Mijas.