Saborío del Hacebuche

Tre år i træk er Saborío del Hacebuche gået hjem med en pris fra Antequeras tapasrute, og i marts 2026 valgte både fagjuryen og publikum husets tapa som den bedste. Til daglig er det en lille, pænt dækket restaurant på Plaza del Coso Viejo, hvor byens egen porra antequerana står på kortet ved siden af blåfinnet tun i fire forskellige udgaver.

Maden og menuen på Saborío del Hacebuche

Huset kalder selv sit køkken traditionelt og hjemmelavet, og på TripAdvisor beskriver det sig som et produktkøkken med et moderne tvist, der især satser på fisk og kød. Det passer godt på kortet, der ligger på både spansk og engelsk på husets hjemmeside: grundstammen er Antequeras klassikere og godt råvarekøb, men anretningen er gjort med omhu, og flere retter har fået et nutidigt tilbehør som kimchimayonnaise eller basilikumis. Ud over kortet er der hver dag forslag uden for menuen, blandt andet dagens friturestegte fisk, pescaíto del día, dagens gryderetter og dagens desserter, så spørg tjeneren, hvad køkkenet har i dag.

Forretterne står under overskriften Para abrir boca. Her finder du porra antequerana, byens tykke, kolde tomat- og brødcreme, til omkring elleve euro, og en ensaladilla, den spanske kartoffelsalat, med melva, en lille slægtning til tunen, og piparras, de milde syltede chilier fra Baskerlandet. Desuden ansjoser af typen doble 00 på sprødt pan cristal med trøffelsmør, artiskokblomster med høvlet jamón ibérico til omkring fem euro stykket, en fjerkræpaté med ristet brød og tre slags kroketter: bedstemors med skinke, en med caña de lomo, lufttørret svinekam, serveret med trøffelmayonnaise, og en med txuleta, den baskiske oksekotelet. Vil du starte med pålæg, er der jamón ibérico fra Jabugo i portioner på 80 gram til i underkanten af femogtyve euro og fåreost fra osteriet Pago los Vivales.

Den ret, gæsterne nævner oftest, er den enkleste: tomate aliñao, skivede tomater med olivenolie og hvidløg til omkring halvottende euro. Den kan bygges ud med tunloins, avocado, burrata og piparras, sommerfuglefiletterede ansjoser eller campero, et spejlæg med stegte hvidløg, for nogle få euro pr. tilbehør. Salaterne koster omkring fjorten euro og er for de flestes vedkommende lune: med gedeost, karamelliserede valnødder og rosiner, med store rejer, mango og avocado eller med blåfinnet tun, små rejer og croutoner. Den kolde burratasalat serveres med basilikumis, pesto og ristede pistacienødder.

Tunen har sin egen sektion, Oda al atún rojo. Tartar af blåfinnet tun på burrata med sprøde ristede pistacier koster omkring nitten euro, carpaccio af tun med sojaolie, stegt æg og trøffelmayonnaise omkring sytten, cazuela de atún rojo encebollado, tun braiseret med løg, omkring tyve, og tataki af grillet tun i underkanten af treogtyve. Under De la mar står almejas de Huelva al fino, muslinger fra Huelva i fino-sherry, boquerones vitorianos, friske ansjoser stegt i en let dej, gambitas cristal, små sprøde rejer med spejlæg, en lerfad med rejer i hvidløg, en flamenquín af kulmule med kimchimayonnaise og grillede hvide rejer til omkring tyve euro. Husets blæksprutteret er pulpo a la brasa på patatas ajoarrieras, kartofler i paprika- og hvidløgssauce, med olie smagt til med Espelette-peber, og den koster omkring fireogtyve euro.

Kødet er delt i iberisk gris, lam og okse. Flamenquín de rabo de toro, en paneret rulle fyldt med oksehale, koster omkring fjorten en halv euro, og af bellota-grisen, den agernfodrede iberiske gris, er der lagarto, den smalle muskelstrimmel langs ryggen, solomillo og presa, skulderstykket, i spændet fra omkring halvatten til toogtyve euro. Mælkelammets koteletter koster omkring nitten. På oksesiden finder du carpaccio med trøffelolie, kapers og lagret ost, presa af Black Angus til omkring otteogtyve euro og entrecote af galicisk kalv på 350-400 gram til omkring syvogtyve. Chuletón og txuleta af galicisk kvæg sælges efter vægt, til omkring seks og halvottende euro pr. hundrede gram alt efter race, mens en txuleta af vaca pinta gallega på 500 gram står til omkring femogtredive euro. Cachopo, den asturiske dobbelte panerede kalveschnitzel med fyld, laves kun på bestilling og til dagspris.

Skeretterne, platos de cuchara, skifter med sæsonen. Fast på kortet står porrilla de setas, en varm, tyk svampegryde efter Antequeras gamle opskrift, og en porrilla med spinat, bacalao og kikærter, begge til omkring femten euro. Huevos rotos, stegte æg over kartofler, fås med jamón ibérico, med trøffelcreme og foie gras eller med blæksprutte. Alle desserterne er husets egne og koster omkring seks en halv euro: en bagt cheesecake af gedeost med coulis af røde bær, en ostekage med hvid chokolade, en chokoladecoulant med karamelpopcorn og en brownie med pistacie og hvid chokolade.

Regn med omkring tredive til fyrre euro pr. person, når I deler et par forretter, tager en hovedret hver og drikker vin til, og husk, at brød og grissini, pan y piquitos, koster 1,30 euro pr. person oven i regningen. Huset markedsfører sig selv på kød og vin, vinkortet er ikke langt, men tjenerne finder gerne en anden flaske frem, og fadøllen er værd at nævne: Saborío vandt i både 2025 og 2026 tapasrutens pris for den bedst skænkede Cruzcampo. Salen er lille, så bestil bord, især til aften og i weekenden. Vegetarer kan holde sig til tomaten, ostesalaterne, burrataen og desserterne, men spørg til svampegryden, inden du bestiller den.

Saborío del Hacebuche på Plaza del Coso Viejo

Restauranten ligger i stueetagen på hjørnet af Plaza del Coso Viejo, den gamle plads i Antequeras historiske centrum, hvor Palacio de Nájera i dag huser byens museum, Museo de la Ciudad de Antequera. Herfra er der kort gåafstand op ad bakken til Real Colegiata de Santa María la Mayor og Alcazaba de Antequera, så stedet passer fint til en frokost før eller efter en tur rundt i gamlebyen. Inde er salen lille, med plads til omkring tredive gæster ifølge byens turistkontor, nydeligt dækket og med aircondition, og ude står borde på pladsen. Terrassen er der, de fleste sidder på lune aftener, men den ligger tæt på en befærdet gade, så den er mere livlig end stille.

Fra Mesón El Hacebuche til Saborío

Hacebuche-navnet har hængt over Plaza del Coso Viejo længe. Mesón El Hacebuche har serveret på pladsen i hvert fald siden 2012, og det er de samme telefonnumre, der i dag står på Saborío del Hacebuches hjemmeside. Acebuche er det spanske ord for vild oliven, men trods navnet har huset intet med en oliemølle eller en landejendom at gøre; det er en restaurant midt i byen. Saborío del Hacebuche er det nyere skud på stammen, og i pressen er det Pepa Conde og Javier Pérez Conde, der står frem som husets drivkræfter.

Det er under det nye navn, huset har gjort sig bemærket i Antequeras årlige Ruta Gastroturística, hvor omkring 35 af byens barer og restauranter hvert forår laver en tapa til et fælles tema. I 2024 var temaet romersk, og husets bud, Saborío en Roma, var den porrilla de setas, der står fast på kortet, omsat til tapaformat. Den gav førstepræmien hos fagjuryen og andenpladsen ved publikumsafstemningen. I 2025 vandt huset publikumsafstemningen med La Primavera de Vivaldi, en tapa bygget på samme svampeporrilla, og i 2026 tog det begge førstepræmier med Ammonite, un bocado milenario, en tapa formet som et fossil fra kalkstensplateauet El Torcal med et blåfarvet hav af mazamorra, æblesfærer, en blæksprutte-tentakel og tang. Den udgave havde rekorddeltagelse med over 1.100 indleverede stempelkort.

Sådan oplever gæsterne Saborío del Hacebuche

På Google står huset til 4,7 af 5 fra 309 anmeldelser, og billedet er ret ensartet. Gæsterne fremhæver gennemgående betjeningen, især at tjenerne tager sig tid til at guide og anbefale retter uden for kortet. Tomaten, tunretterne, blæksprutten, kroketterne og gedeostekagen nævnes igen og igen, og mange gæster, både spanske og udenlandske, kommer tilbage en anden aften under samme ophold. Et andet gennemgående træk er overraskelsen over regningen: lokalet og anretningen får mange til at forvente et dyrere sted, end det er. Kritikken samler sig om to ting. Når salen er fuld, kan der gå et stykke tid mellem retterne, og kommer du uden reservation i den travle frokosttid, risikerer du at blive afvist, selv om der står tomme, reserverede borde.

Praktisk: åbningstider, bordbestilling og parkering

Ifølge husets egen hjemmeside er der lukket mandag. Tirsdag til fredag og søndag er der åbent fra klokken 12 til 16.30 og igen fra 19.15 til midnat, mens lørdag kører uden pause fra middag til midnat. Køkkenet kan være lukket efter klokken elleve, selv om huset har åbent til midnat, så kom lidt før, hvis du vil spise sent. Bord bestilles på telefon 952 84 65 74 eller på de to mobilnumre, der står på hjemmesiden, og huset tager også imod forespørgsler på catering og selskaber.

Pladsen ligger i den del af centrum, hvor det er besværligt at finde en parkeringsplads, så kommer du i bil, så regn med at parkere et stykke væk og gå det sidste stykke. Saborío del Hacebuche passer bedst til par og mindre selskaber, der vil spise godt uden at betale som på en gourmetrestaurant, og til den, der vil smage Antequeras egne retter i en mere moderne udgave. Vil du sammenligne med byens andre køkkener, finder du flere restauranter i Antequera i vores oversigt.